Hvad er et oligoastrocytom?
Udtrykket oligoastrocytoma beskriver en type tumor i centralnervesystemet. Ud fra et medicinsk synspunkt er der tale om diffust infiltrerende blandede gliomer, som delvist ligner både oligodendrogliomer og astrocytomer. Oligoastrocytomer udgør sammen med analplastiske astrocytomer næsten 5 % af alle tumorer i centralnervesystemet og udvikles med en overgennemsnitlig hyppighed i voksenalderen mellem 35 og 50 år. Et oligoastrocytom kan dog også opstå omkring 10-årsalderen. Mænd udvikler normalt oftere oligoastrocytomer end kvinder. Oligoastrocytomer dannes ofte hovedsageligt i hjernehalvdelene, fortrinsvis i frontallappen.
Oligoastrocytomer vokser i løbet af år, nogle gange endda årtier, og kaldes anden- eller tredjegradsgliomer. Hvert år forekommer maligne degenerationer i tre til ti procent af alle tilfælde af disse tumorer. Hvorvidt en sådan ondartet omdannelse finder sted, afhænger af vævstypen, men også af tumorens molekylære egenskaber og størrelse. Som standardbehandling tilstræbes normalt en fuldstændig kirurgisk fjernelse af tumoren, som om nødvendigt kan suppleres med kemoterapi og/eller strålebehandling.
Hvilke typer oligoastrocytomer skelnes der mellem?
Oligiastrocytomer er gliomer, som er kendetegnet ved deres blandingsform af astrocyto- og oligodendrogliale tumorceller. Der skelnes mellem følgende to tumorer:
- Oligoastrocytoma (WHO-grad II): vokser ret langsomt, men har tendens til at vende tilbage og kan om nødvendigt blive ondartet.
- anaplastisk oligoastrocytoma (WHO grad III): vokser ret hurtigt og har tendens til at blive ondartet. Kemoterapi eller strålebehandling anbefales efter operationen.
Hvad er årsagen til, at der dannes oligoastrocytomer?
Årsagen til oligoastrocytomer er stadig ukendt. Der er dog rapporter om enkelte tilfælde, hvor et oligoastrocytom er dannet på grund af ar, der er opstået efter strålebehandling af centralnervesystemet eller en hjerneskade. Desuden er nogle oligoastrocytomer blevet fundet hos patienter, der lider af multipel sklerose. Der er også rapporteret tilfælde af en familiær klynge af oligoastrocytomer, hvorfor en genetisk disposition også kan komme i betragtning som årsag til sygdommen.
Hvor dannes et oligoastrocytom helst?
Oligoastrocytomer forekommer hovedsageligt i hjernehalvdelene, især i frontallappen. Generelt kan et oligoastrocytom også udvikle sig i andre dele af hjernen. Det forekommer dog mere sjældent i lillehjernen eller hjernestammen. Sygdommen har den vanskelighed, at tumoren ofte infiltrerer cortex.
Hvad er symptomerne på oligoastrocytoma?
Oligoastrocytomer viser følgende typiske symptomer på et gliom, som kan forklares ved det stigende tryk på hjernen eller ved at tumoren vokser ind i det omgivende væv:
- Hovedpine,
- langvarig kvalme og/eller opkastninger
Hovedpine forårsaget af et oligoastrocytom opstår meget pludseligt, i modsætning til konventionel hovedpine. De kan også stige i intensitet i løbet af dage eller uger. Hvis smertestillende medicin overhovedet kan lindre, er det kun i en relativt kort periode. Hovedpinen bliver også værre, når patienten ligger ned, og forsvinder spontant, når patienten er i oprejst stilling.
Relativt mange patienter kan også få et epileptisk anfald og/eller vise symptomer på et slagtilfælde, f.eks. begyndende ensidig lammelse og/eller talebesvær. Sidstnævnte er især tilfældet, hvis oligoastrocytomet bløder ind. Hvis disse klager opstår, henvender mange patienter sig normalt første gang til lægen, hvorefter oligoastrocytomet diagnosticeres. Afhængigt af tumorens stadium kan symptomerne stige i intensitet.
Hvordan diagnosticeres et oligoastrocytoma?
Et oligoastrocytom kan diagnosticeres ved de sædvanlige billeddiagnostiske procedurer med en magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) af kraniet. Hvis dette ikke er muligt, foretages en computertomografi (CT), som har den fordel, at forkalkninger ofte kan påvises. Forkalkninger forekommer i ca. 80 % af alle tilfælde. Der skal tages en vævsprøve (biopsi) for at stille en detaljeret diagnose.
Hvordan præsenterer et oligoastrocytom sig histologisk set?
Histologisk fremstår oligoastrocytomet som en grå-rødlig tumor, der normalt er gennemsat af cyster. Dette resulterer i en rund cellekerne med et cytoplasma, der har tynde kar, der er anbragt i form af et nethegn. Lægerne taler også om et såkaldt "kogt æg"-fænomen.
Hvordan behandles et oligoastrocytoma?
Det første valg af behandling af oligoastrocytoma er kirurgisk resektion af tumoren. På grund af tumorens infiltrative vækstkarakter er det dog næppe muligt at opnå helbredelse alene ved hjælp af kirurgi. Operationen reducerer dog tumorens volumen betydeligt. Eventuelle ubehag, der kan opstå f.eks. på grund af det intrakranielle tryk, kan på denne måde lindres. Ud over operation anbefales strålebehandling eller kemoterapi, især hvis tumoren fortsætter med at vokse efter operationen. Både strålebehandling og kemoterapi er lige effektive og anvendes normalt til WHO grade II-tumorer.
Hvad er opfølgningen på et oligoastrocytom?
Den første opfølgende undersøgelse finder sted ca. seks uger efter afslutningen af behandlingen. Der anvendes en MRT til at kontrollere, i hvilket omfang tumoren er gået tilbage. Hvis tumoren er et oligoastrocytoma (WHO-grad II), finder de efterfølgende kontrolundersøgelser sted hver tredje måned og, hvis resultaterne er konstante, hver sjette til tolvte måned.
Hvad er prognosen for oligoastrocytoma?
Den 5-årige overlevelsesrate for et oligoastrocytom (WHO-grad II) er mellem 38 og 83 % og har således generelt en mere gunstig prognose end et astrocytom af samme WHO-grad. Et oligoastrocytom af WHO-grad I har en endnu mere gunstig helbredelseschance.