Hvad er ondartede meningiomer?
Et malignt meningiom er en ondartet hjernetumor, som forekommer ret sjældent og kun udgør 2-3 procent af alle meningiomer. Maligne meningiomer dannes i hjernens hjernehinder, og mænd er mere tilbøjelige til at udvikle denne sygdom end kvinder. Ondartede hjernetumorer vokser hurtigt i størrelse og kan vokse ind i de omkringliggende hjernestrukturer eller ind i et andet væv gennem spredning af dattertumorer (metastaser). Prognosen for et malignt meningiom er ret ugunstig og kræver altid postoperativ strålebehandling.
Hvad er sværhedsgraden af et malignt meningiom?
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skelner mellem tre tumorklasser, hvor de to første klasser beskriver en godartet hjernetumor. Et malignt meningiom viser sig i den tredje og alvorligste tumorgrad:
- WHO-grad III: anaplastisk meningiom er den sjældneste form af alle meningiomer og udgør kun ca. 2 % af alle tilfælde. Et anaplastisk meningiom kan danne metastaser og dermed sprede sig til andre organstrukturer.
Meningeomer af anden WHO-grad er også ikke kun vanskelige at behandle i nogle tilfælde, men kan endda blive ondartede. Kirurgi kan være vanskeligere end for meningiomer af første WHO-grad.
Hvordan udvikles et malignt meningiom?
Som med andre kræftformer udvikles et malignt meningiom, når en bestemt celletype degenererer. Selv om den nøjagtige årsag til denne mutation stadig er uklar for de medicinske eksperter, antager de, især i forbindelse med udviklingen af et malignt meningiom, at børn, der har modtaget strålebehandling på grund af kræft, men også atombombeoverlevende, har en større risiko for at udvikle en malign hjernetumor (et anaplastisk meningiom).
Hvad er symptomerne på et malignt meningiom?
På grund af sin hurtige vækst kan et malignt meningiom forårsage kramper. Særligt store tumorer kan dog også forårsage følgende neurologiske lidelser:
- Talebesvær,
- Lammelser,
- Synsforstyrrelser,
- Forringelse af lugtesansen,
- i nogle tilfælde kan der endda forekomme personlighedsændringer.
Afhængigt af, hvor meningiomet opstår, kan det også påvirke afløbet af cerebrospinalvæske. Dette kan føre til en tilstand, der kaldes hydrocephalus. Hovedpine er også en almindelig bivirkning ved meningiom, men skyldes sjældent tumoren direkte.
Hvordan diagnosticeres et meningiom?
Da et malignt meningiom normalt allerede forårsager symptomer, er diagnosen på dette stadium normalt ikke længere et tilfældigt fund. Patienten henvender sig til lægen på grund af symptomerne, hvorefter der foretages en magnetisk resonanstomografi (MRT) eller en computertomografi (CT). Der kan anvendes et kontraststof for at gøre abnormiteterne synlige. Både en MRT og en CT-scanning kan vise tumorens nøjagtige placering og størrelse. En supplerende røntgenundersøgelse af blodkarrene i hovedet (angiografi) kan også fastslå, hvilke kar der er forbundet med tumoren, eller om visse kar er blevet forskudt af tumoren og dermed begrænser blodgennemstrømningen.
Hvordan behandles et malignt meningiom?
Maligne meningiomer vokser normalt kontinuerligt og komprimerer hjernen på grund af deres størrelse. Derfor giver de normalt symptomer og skal behandles hurtigt. Kirurgisk fjernelse af tumoren er standardbehandlingen. Da dette imidlertid ikke altid er muligt på grund af tumorens lokalisering og størrelse, kan man også overveje radiokirurgisk behandling. Den respektive behandling afhænger derfor af tumorens placering, men også af dens størrelse og væksthastighed. Der er også mange andre faktorer, f.eks. patientens generelle helbredstilstand.
Ved en operation reduceres meningiomet indefra i størrelsen fra indersiden. På denne måde lettes grænserne til det tilstødende væv. Kirurgisk fjernes de tumorbærende hjernehinder og erstattes. Processen med udskiftning af meninges kan variere i intensitet fra patient til patient. Det afhænger af, om tumoren har en glat grænse eller allerede har infiltreret hjerneoverfladen. Indgrebet bliver særlig vanskeligt, hvis tumoren allerede er blodforsynet af normale hjernekar. Takket være de nyeste tekniske procedurer, f.eks. augmented reality, såkaldt neuronavigation eller intraoperativ neuromonitoring, er det muligt for neurokirurgen at se ind i vævet med maksimal præcision og at foretage indgrebet under de største sikkerhedsforanstaltninger.
Alle meningiomer er følsomme over for stråling. Ved meningiomer, der ikke kan opereres, foretages der derfor normalt strålebehandling. Tumoren må dog ikke have overskredet en vis størrelse for at kunne strålebehandles. Hvis hverken operation eller strålebehandling er en mulighed, er såkaldt radionuklidbehandling et alternativ. Denne anvendes hovedsagelig i vanskelige tilfælde med progressivt forløb af sygdommen. Ved radionuklidbehandling er tumoren målrettet med radioaktive stoffer. Her anvendes ofte det såkaldte radiofarmaka. Det er et radioaktivt stof, der binder sig til særlige receptorer (somatostatinreceptorer) på tumorens overflade, hvor det har en lokal strålevirkning og ødelægger tumorcellerne.
Generelt kan man med hensyn til behandlingen af et malignt meningiom sige, at en fuldstændig fjernelse af tumoren er næsten umulig fra anden WHO-grad. Afhængigt af, hvor meningiomet er placeret, kan det påvirke vigtige strukturer. Dette er f.eks. tilfældet, hvis meningiomet er placeret i nærheden af hypofysen eller hjernestammen. Her ligger ikke kun aorta, som er ansvarlig for blodforsyningen til hjernen, men også hypofysen og hypofysen.
Hvad er prognosen for et malignt meningiom?
Chancerne for fuldstændig helbredelse af et malignt meningiom af tredje sværhedsgrad er ret ugunstige. Det skyldes især, at hjernetumoren kan danne metastaser.