Virus er relativt enkle i deres struktur. De består af et eller flere molekyler og er undertiden omgivet af en proteinhinde. molekylerne indeholder det genetiske materiale - dvs. DNA eller RNA - med informationerne til deres reproduktion. I modsætning til bakterier består virus hverken af deres egen celle eller har deres eget stofskifte. De har ingen egen energiproduktion og ingen mulighed for proteinsyntese. Derfor er de strengt taget ikke levende organismer.
Virus er bittesmå, kun omkring 20 til 300 nanometer store. Derfor kan de ikke ses i et almindeligt lysmikroskop, men kræver et elektronmikroskop. Virus findes i mange forskellige former. Nogle virus ligner næsten haletudser med en lang hale, andre er runde eller endog stavformede.
I denne blog giver vi et overblik over vira og frekvensbehandling:
- Adenovirus
- Alphavirusser
- Arbovirusser
- Borna-virus
- Bunyavirus
- COVID19 (coronavirus)
- Coxsackie B1-virus
- Coxsackie B2-virus
- Coxsackie B3-virus
- Coxsackie B4-virus
- Coxsackie B5-virus
- Coxsackie B6-virus
- Cytomegalovirus
- Ekko-virus
- Enterovirus
- Epstein-Barr-virus (EBV)
- Exanthema subitum
- Helvedesild (varicella zoster-virus)
- Mund- og klovsyge-syndrom
- Hantavirus
- Hendravirus
- Hepatitis type A virus
- Hepatitis type B-virus
- Hepatitis type C virus
- Genital herpes
- Herpes simplex virus type 1 (HHV-1)
- Herpes simplex Virus 2 (HHV-2)
- Herpes zoster
- HIV Aids-virus
- Menneskelige endogene retrovirus
- Influenzavirus
- Lassa-feber
- Mæslinger
- Human T-lymphotropisk virus 1
- Human T-lymphotropisk virus 2
- Mumpevirus
- Norovirus
- Pfeiffers kirtelfeber
- Pneumoviridae
- Reovirus
- Retrovirusser
- Rhinovirus
- Røde hundevirus
- Sars 1
- Sars 2
- Varicella zoster-virus
- West Nile-virus
- Xenotropisk murin leukæmivirus
- Zikavirus