Introduktion til aflatoksin og frekvensbehandling
Aflatoksiner er giftige stoffer, der produceres af visse typer skimmelsvampe, især Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus.
Disse mykotoksiner er kendt over hele verden som betydelige forureninger i fødevarer og dyrefoder.
De blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne, da de første gang blev identificeret i jordnødder, hvilket førte til et massivt udbrud af dyreforgiftning.
Definition og egenskaber
Aflatoksiner tilhører en gruppe kemikalier, der kaldes mykotoksiner.
Disse forbindelser er ikke kun varmebestandige, men også kemisk stabile, hvilket gør dem vanskelige at fjerne fra forurenede fødevarer.
Der findes forskellige typer af aflatoksiner, hvoraf de vigtigste er aflatoksin B1, B2, G1 og G2.
Af disse er aflatoksin B1 den mest almindelige og også den mest giftige.
Infektion og spredning
Forurening med aflatoksiner sker hovedsageligt gennem indtagelse af inficerede fødevarer.
De hyppigst ramte fødevarer er nødder, majs, ris og krydderier.
Men animalske produkter som mælk og kød kan også blive påvirket af indtagelse af forurenet foder.
Spredningen af aflatoksiner fremmes af varme og fugtige forhold, som dem der findes i tropiske og subtropiske områder.
Betydning for sundheden
Aflatoksiner er ekstremt farlige for mennesker.
Indtagelse af dem kan forårsage både akutte og kroniske helbredsproblemer.
Akut forgiftning, også kendt som aflatoksikose, kan føre til leverskader og i værste fald død.
Kronisk eksponering er forbundet med en øget risiko for leverkræft og andre alvorlige sygdomme .
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) har klassificeret aflatoksin B1 som kræftfremkaldende for mennesker.
I de kommende afsnit vil vi dykke dybere ned i kilderne til og forekomsten af aflatoksiner, de tilknyttede sundhedsrisici og metoder til at opdage og regulere disse farlige stoffer.
Kilder og forekomst af aflatoksin
Aflatoksiner findes i en lang række fødevarer og er et globalt problem, især i udviklingslande og nyindustrialiserede lande.
De vigtigste kilder til aflatoksinforurening er landbrugsprodukter, der er angrebet af skimmelsvampearterne Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus.
Disse skimmelsvampe trives særligt godt i varme og fugtige klimaer, hvilket fremmer forureningen i tropiske og subtropiske områder.
Hyppigt ramte fødevarer
De mest berørte fødevarer omfatter nødder, især jordnødder og pistacienødder, samt korn som majs og ris.
På grund af deres næringsstofsammensætning og opbevaringsforhold giver disse produkter et ideelt vækstmiljø for skimmelsvampen.
Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) er op til 25 % af den globale høst påvirket af aflatoksiner, hvilket har en betydelig økonomisk indvirkning.
Krydderier, især paprika og peber, er også ofte ramt af aflatoksiner.
Tørrings- og opbevaringsprocessen for disse produkter kan fremme væksten af Aspergillus-skimmelsvampe.
Når det gælder animalske produkter som mælk og kød, kan forureningen ske indirekte, hvis dyrene indtager forurenet foder.
Undersøgelser viser, at aflatoksin M1, en metabolit af aflatoksin B1, kan påvises i mælken fra malkekøer, der har spist forurenet foder.
Miljøfaktorer og opbevaringsforhold
Spredningen af aflatoksiner påvirkes af forskellige miljøfaktorer.
Høje temperaturer og høj luftfugtighed giver optimale betingelser for vækst af Aspergillus-skimmelsvampe.
Forkert opbevaring, som f.eks. utilstrækkelig ventilation og høj luftfugtighed, kan også fremme dannelsen af aflatoksiner.
En undersøgelse fra University of Pretoria viser, at korrekt tørring og opbevaring af produkter er et afgørende bidrag til at minimere risikoen for kontaminering.
Viden om kilderne til og forekomsten af aflatoksiner er afgørende for at kunne udvikle effektive forebyggelses- og kontrolforanstaltninger.
I de næste afsnit ser vi nærmere på de sundhedsrisici, der er forbundet med eksponering for aflatoksiner, og på metoder til at påvise og regulere disse farlige stoffer.
Sundhedsrisici forbundet med udsættelse for aflatoksiner
De sundhedsrisici, der er forbundet med udsættelse for aflatoksiner, er betydelige og varierede.
Disse giftige forbindelser kan forårsage både akutte og kroniske sundhedsproblemer, der varierer afhængigt af dosis og varighed af eksponeringen.
Akutte sundhedsrisici
Akut aflatoksikose opstår, når en person indtager en høj dosis aflatoksiner over en kort periode.
Symptomerne omfatter kvalme, opkastning, mavesmerter og svimmelhed. I alvorlige tilfælde kan der opstå akut leverskade, gulsot og endda død.
Ifølge en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der dokumenteret akutte udbrud af aflatoksikose i lande som Kenya og Indien, hvor usikre opbevaringsforhold og manglende fødevareovervågning er udbredt.
Kroniske sundhedsrisici
Kronisk eksponering for aflatoksiner, selv ved lave niveauer, udgør en betydelig sundhedsrisiko.
Langvarig indtagelse kan føre til alvorlige leverskader og i høj grad øge risikoen for leverkræft.
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) klassificerer aflatoksin B1 som et kræftfremkaldende stof i gruppe 1, hvilket betyder, at det er kræftfremkaldende hos mennesker.
En undersøgelse fra US National Institutes of Health (NIH) viser, at kronisk eksponering for aflatoksin også kan svække immunforsvaret og øge modtageligheden for infektionssygdomme.
Effekter på børn og gravide kvinder
Børn og gravide kvinder er særligt udsatte.
Børn, der indtager aflatoksiner, kan lide af væksthæmning og udviklingsforstyrrelser.
En undersøgelse i Ghana viste, at børn med høj aflatoksineksponering havde betydeligt lavere vækstrater.
For gravide kvinder er der risiko for, at aflatoksiner kan skade fosteret og føre til aborter eller fødselsdefekter. De sundhedsrisici, der er forbundet med eksponering for aflatoksiner, understreger behovet for streng overvågning og kontrolforanstaltninger.
I de næste afsnit diskuterer vi metoder til at påvise og regulere disse farlige stoffer samt strategier til at forebygge og afbøde forurening.
Påvisning og måling af aflatoksin i fødevarer
Påvisning og måling af aflatoksiner i fødevarer er et afgørende skridt for at sikre fødevaresikkerheden.
Der findes forskellige analysemetoder til nøjagtig identifikation og kvantificering af aflatoksinforurening.
Disse teknikker er afgørende for at kontrollere, at de lovmæssige grænser overholdes, og for at minimere sundhedsrisici.
Analytiske metoder
De mest almindelige metoder til aflatoksinanalyse omfatter højtydende væskekromatografi (HPLC) og enzymbundet immunosorbentassay (ELISA).
HPLC-metoden er kendetegnet ved sin høje præcision og følsomhed.
Den gør det muligt at adskille og identificere de forskellige aflatoksintyper, herunder aflatoksin B1, B2, G1 og G2.
En undersøgelse foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) understreger HPLC's pålidelighed ved påvisning af aflatoksiner i nødder og korn. ELISA-tests er et billigere og hurtigere alternativ til HPLC.
Disse tests bruger antistoffer til at detektere specifikke aflatoksiner.
Ifølge en undersøgelse foretaget af US Food and Drug Administration (FDA) er ELISA-tests særligt nyttige til overvågning af et stort antal prøver på kort tid.
Mobile og bærbare enheder
Ud over laboratoriebaserede metoder bliver mobile og bærbare enheder til aflatoksin-detektion stadig vigtigere.
Disse enheder muliggør hurtig analyse på stedet, hvilket er særligt fordelagtigt i landbruget og i forbindelse med fødevarekontrol.
Et eksempel er lateral flow immunoassay, som giver resultater på bare et par minutter og ikke kræver omfattende laboratorieudstyr.
Validering og kvalitetssikring
Validering af analysemetoder er afgørende for at sikre nøjagtige og pålidelige resultater.
Internationale standarder som ISO 17025 specificerer krav til testlaboratorier for at sikre kvaliteten og konsistensen af testresultaterne.
En undersøgelse fra Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) fremhæver vigtigheden af metodisk validering og regelmæssig kalibrering af udstyr.
Præcis påvisning og måling af aflatoksiner i fødevarer danner grundlag for effektive overvågnings- og kontrolforanstaltninger.
I næste afsnit ser vi nærmere på de lovgivningsmæssige standarder og retningslinjer i Tyskland.
Lovgivningsmæssige standarder og retningslinjer i Tyskland
I Tyskland er der strenge lovgivningsmæssige standarder og retningslinjer for kontrol med aflatoksin i fødevarer.
Disse foranstaltninger er afgørende for at beskytte folkesundheden og minimere fødevareforurening.
Juridiske grænser
Retsgrundlaget for kontrollen med aflatoksiner i fødevarer er fastlagt i EU's forordning (EF) nr. 1881/2006.
Denne forordning definerer de maksimalt tilladte niveauer af aflatoksiner i forskellige fødevarekategorier.
F.eks. er grænseværdien for aflatoksin B1 i jordnødder beregnet til direkte konsum 2 μg/kg. Grænseværdien for summen af aflatoksin B1, B2, G1 og G2 er 4 μg/kg.
Overvågningsprogrammer
Overvågningen af aflatoksinforurening udføres regelmæssigt af fødevareovervågningsmyndighederne i de føderale stater.
Disse myndigheder tager prøver fra detailhandlere og importører og analyserer dem for aflatoksiner.
Ifølge forbundskontoret for forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed (BVL) er resultaterne af disse overvågningsprogrammer afgørende for vurderingen af fødevaresikkerheden og iværksættelsen af foranstaltninger i tilfælde af, at grænseværdierne overskrides.
Kontrol af import
Der lægges også særlig vægt på kontrol af import fra tredjelande, især fra regioner med høj risiko for aflatoksinforurening.
Produkter som nødder, krydderier og tørret frugt er underlagt streng importkontrol.
Disse kontroller omfatter dokumentkontrol samt fysiske inspektioner og laboratorieanalyser.
Foranstaltninger, hvis grænseværdierne overskrides
Hvis grænseværdierne for aflatoksiner overskrides, er fødevarevirksomhederne forpligtet til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger.
Disse foranstaltninger kan omfatte tilbagekaldelse af berørte produkter, fjernelse af dem fra markedet og information til forbrugerne.
Overholdelse af disse foranstaltninger overvåges og håndhæves af de kompetente myndigheder.
Forskning og videreudvikling
For yderligere at minimere risikoen for kontaminering fremmer den tyske regering forskning i bekæmpelse af aflatoksiner.
Projekter som "MycoSafe-South" har til formål at udvikle innovative metoder til at reducere mykotoksiner i fødevarer og dyrefoder og forbedre sikkerheden i hele fødevarekæden. De strenge lovgivningsmæssige standarder og løbende overvågningsforanstaltninger i Tyskland spiller en vigtig rolle i at minimere offentlighedens eksponering for aflatoksiner og sikre fødevaresikkerheden.
Forebyggelses- og afhjælpningsstrategier for aflatoksinforurening
Kontrol og forebyggelse af aflatoksinforurening er afgørende for at sikre fødevaresikkerhed og minimere sundhedsrisici. Forskellige strategier kan bruges effektivt til at reducere forurening langs hele fødevarekæden.
god landbrugspraksis
Et vigtigt skridt i reduktionen af aflatoksiner starter i marken.
Implementeringen af god landbrugspraksis (GAP) omfatter udvælgelse af resistente plantesorter, korrekt sædskifte og brug af biologisk kontrol som f.eks. antagonistiske skimmelsvampe, der hæmmer væksten af Aspergillus-arter.
En undersøgelse fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) viser, at brugen af GAP kan reducere aflatoksinforureningen med op til 80 %.
optimerede høst- og opbevaringsforhold
efter høst er korrekt tørring og opbevaring af produkterne afgørende.
Fugten skal holdes på et minimum for at forhindre vækst af skimmelsvampe. Mekanisk tørring og brug af ventilationssystemer hjælper med at holde luftfugtigheden i lagerbygninger lav.
Ifølge en undersøgelse fra University of Pretoria kan opretholdelse af optimale opbevaringsforhold reducere kontamineringsgraden betydeligt.
Biologiske og kemiske indgreb
Biologiske metoder, som f.eks. brug af ikke-giftige Aspergillus-stammer, der fungerer som konkurrenter til giftige stammer, er lovende.
Kemiske behandlinger som f.eks. brug af ozon eller organiske syrer kan også hæmme væksten af skimmelsvampe og produktionen af aflatoksiner.
En undersøgelse fra International Institute of Tropical Agriculture (IITA) understreger effektiviteten af disse metoder.
Overvågning og uddannelse
Regelmæssig overvågning og uddannelse af landmænd og fødevareproducenter er afgørende komponenter i forebyggelsen.
Gennem uddannelse kan interessenter i fødevarekæden oplyses om risici og forebyggelsesmetoder for aflatoksiner. Programmer som "MycoSafe-South" støtter landmænd i risikoområder gennem uddannelse og teknisk assistance.
Forbrugeruddannelse
Endelig spiller forbrugeruddannelse også en vigtig rolle.
Oplyste forbrugere kan bidrage til at reducere aflatoksinforureningen ved at købe certificerede og testede produkter.
Kampagner og informationsprogrammer kan hjælpe med at øge bevidstheden om farerne ved aflatoksiner. En kombination af disse strategier kan effektivt reducere eksponeringen for aflatoksiner, hvilket fører til en mere sikker fødevareforsyning og bedre sundhedsresultater.
Bibliografi:
https://flexikon.doccheck.com/de/Aflatoxin
https://de.wikipedia.org/wiki/Aflatoxine
https:// www.laves.niedersachsen.de/startseite/lebensmittel/ruckstande_verunreingungen/ aflatoxin-content-of-various-foodstuffs-134526.html
https://www.lgl.bayern.de/ food/chemistry/mould toxins/aflatoxins/index.htm
https://www.ages.at/mensch/ ernaehrung-lebensmittel/rueckstaende-kontaminanten-von-a-bis-z/aflatoxine
https:// www.efsa.europa.eu/de/topics/topic/aflatoxins-food
https://utopia.de/ratgeber/aflatoxin-wiedas- svampe-gift-i-fødevarer-fanget/
https://www.knauer.net/de/Lebensmittelanalyse-mit-HPLC/ analyse-af-mykotoksiner-og-aflatoksiner
Bliv medlem nu
Som medlem vil du modtage yderligere information og frekvenser om dette emne! Log ind her!
