Hvad er Bacillus anthracis?
Bacillus anthracis er en bakterie, der forårsager miltbrand. Bakterien tilhører gruppen af gram-positive bakterier og er medlem af bakteriefamilien Bacillaceae. Med en omkreds på ca. 1 x 4 mikrometer er miltbrandpatogenet en relativt stor, aerob, immobil stavformet bakterie, og den overføres primært gennem sine terminale sporer.
Hvem opdagede Bacillus anthracis-patogenet?
Bacillus anthracis-patogenet blev opdaget af Aloys Pollender i 1849. Pollender var den første til at identificere miltbrandstænger i blodet fra inficerede dyr. Først i 1876 lykkedes det Robert Koch at opformere patogenet som den første bacilluskultur og identificere dets betydning for overførsel og udvikling af miltbrand. Koch var også i stand til at påvise sporer af miltbrandpatogenet. Louis Pasteur udviklede den første vaccine mod miltbrand i 1881 og afprøvede den i et storstilet forsøg på får. Det var først i 2002, at det lykkedes at sekventere genomet af Bacillus anthracis-patogenet fuldstændigt.
Miltbrand som biologisk våben
Under Anden Verdenskrig blev bomber fyldt med Bacillus anthracis-patogenet kastet ned på Gruinard Island i Skotland. De frigjorte aerosoler gjorde det muligt for sporer at sprede sig, hvorefter forsøgsdyrene på øen døde af miltbrand. Sporerne blev stadig påvist årtier senere, og derfor måtte stedet dekontamineres i stor stil.
Efter Anden Verdenskrig underskrev forskellige stater, herunder Rusland, den såkaldte konvention om biologiske våben. Dette forhindrede dog ikke Rusland eller det daværende Sovjetunionen i at fortsætte et program for forskning i biologiske våben. Ved en ulykke i Sverdlovsk i 1979 blev der frigivet sporepulver af våbenkvalitet, hvilket resulterede i dusinvis af menneskers død. Ulykken blev mørkelagt, indtil patologer var i stand til at bevise, at patogenet ikke var af naturlig oprindelse. Først i 1992 tog den daværende russiske præsident Boris Jeltsin officielt stilling til hændelsen og lovede at stoppe alle aktive biologiske våbenprogrammer.
Med hensyn til et muligt internationalt terrorangreb har presserapporterne om et sådant angreb hobet sig op siden slutningen af 1990'erne. i 2001 døde fem mennesker som følge af en række angreb i USA. De var kommet i kontakt med breve, der indeholdt miltbrandsporer.
Hvordan overføres Bacillus anthracis-smittepidogenet?
I sporeform kan Bacillus anthracis-patogenet forblive i jorden i årtier. Så snart planteædende pattedyr som f.eks. får, kvæg eller svin indtager patogenet gennem deres foder, formerer det sig i dyrets organisme og fører til dets død. Selv i dyrets kadaver kan Bacillus anthracis-patogenet fortsætte med at formere sig og går tilbage til sporestadiet, så snart forplantningssituationen bliver ugunstig. For at undgå overførsel med miltbrandpatogenet må kadavere, der er inficeret med Bacillus anthracis-patogener, derfor ikke begraves, men skal af smittebeskyttelseshensyn obligatorisk forbrændes, da man nu ved, at selve sporerne kan leve længe i dyrenes pels og/eller på huden.
Hvem er særligt truet af Bacillus anthracis-sygekemet?
Anthrax-epidemier er næsten altid forbundet med forarbejdning af animalske produkter eller husdyrbrug. Garverier, pelsdyravlere, men også malkere og dyrlæger er derfor blandt de erhvervsgrupper, der er i fare for at blive angrebet af Bacillus anthracis-patogenet. Miltbrand er derfor en anerkendt erhvervssygdom blandt slagtere, landmænd og dyrlæger. Der sker normalt ikke overførsel af miltbrand fra person til person.
Hvordan viser en miltbrandinfektion sig?
Lægerne skelner mellem følgende typer miltbrand, som giver forskellige mulige sygdomstegn:
- Lungemyrtbrand:udvikler sig efter indånding af sporholdigt støv og/eller aerosoler og forsøger bronchopneumoni inden for få dage. Dette viser sig ved høj feber, blodig hoste og hypoxi (underforsyning af ilt til kroppen). Bronchopneumoni er dødelig efter 2 til 3 dage.
- Kutan miltbrand:udvikler sig efter direkte hudkontakt med det inficerede materiale. Kutan miltbrand viser sig ved dannelse af en papel og efterfølgende dannelse af et sår, som er kendetegnet ved en sort skorpe.
- Intestinal miltbrand:udvikler sig ved indtagelse af råt kød fra inficerede dyr og forekommer ret sjældent.
- Anthrax-sepsis:har forskellige kliniske præsentationer af miltbrandssygdom og er normalt dødelig på grund af komplikationer via blodbanen.
Hvordan diagnosticeres miltbrand?
Hvis der er mistanke om miltbrand, testes patienten for tilstedeværelsen af Bacillus anthracis-patogenet ved at udføre en TSB-bouillon. Patogenet fremstår som gram-positivt i gramfarven. Karakteristisk for Bacillus anthracis er de uregelmæssige kanter af kolonier. Disse kan fremstå som medusa-lignende sporer.
Er miltbrandinfektion generelt dødelig hos mennesker?
For at blive smittet med miltbrand kræves der en stor mængde sporer. Desuden kan sygdommen behandles relativt godt og med succes med penicillin. Derudover kan der også gives ciprofloxacin, erythromycin eller tetracykliner, men som med andre patogener er der også den fare, at bakterien kan blive genetisk modificeret, hvilket gør den potentielt farligere.
I henhold til § 7 i infektionsbeskyttelsesloven skal en akut infektion med miltbrand anmeldes i Tyskland. Her gælder anmeldelsespligten primært for laboratorier. I Schweiz er der i henhold til epidemiloven pligt til at anmelde en miltbrandinfektion.
Hvordan kan man forebygge en infektion?
En miltbrandinfektion kan forebygges ved at tage tetracykliner og ciprofloxacin. Disse tages i 60 dage. Desuden kan der ordineres antitoksiner, f.eks. i form af monoklonale antistoffer. Der er nu godkendt en vaccine til profylakse mod miltbrand, som især anbefales til højrisikogrupper og i endemiske områder.