Hvad er bakterier?

Bakterier er encellede organismer uden cellekerne, som selv producerer alt, hvad de behøver for at leve. Desuden har bakterier deres eget stofskifte og genetiske materiale. De kan måle mellem 0,1 og 700 mikrometer, hvilket gør dem meget større end vira, men stadig mindre end menneskelige celler. I mikroskopet kan bakterier undertiden have forgrenede filamenter, cylindriske strukturer, en stav eller sfærisk form.

I modsætning til den misforståelse, at alle bakterier forårsager smitsomme sygdomme, er mange bakterier faktisk nyttige. Mennesker har f.eks. naturligt mange bakterier i tarmene, i mundhulen og på huden, uden at de forårsager sygdomme. Tværtimod: "Gode" bakterier hjælper f.eks. tarmene med fordøjelsen. På huden sørger de såkaldte "gode" bakterier for, at sygdomsfremkaldende bakterier ikke spredes der. Kun ca. én procent af alle bakterier er vigtige patogener for smitsomme sygdomme, f.eks. når de trænger ind i kroppen og producerer stofskifteprodukter der. De mest kendte bakterielle sygdomme er klamydia, difteri, kighoste, listeriose, pest, salmonella, stivkrampe, gonoré, tuberkulose og tyfus. Der findes allerede vaccinationer mod nogle af disse sygdomme. Bakterieinfektioner behandles som regel med antibiotika.

Hvordan er bakterier opbygget?

I lighed med en plantecelle har en bakteriecelle også en cellevæg, som er lavet af murein. Mens nogle bakterier kun har ét lag murein i deres cellevæg, har andre flere lag murein. Denne forskel i cellevæggenes opbygning medfører, at bakterier får en anden farve ved den såkaldte Gram-farvning. Endnu andre bakterier omgiver sig med en kapsel ud over cellevæggen. Dette er et meget tæt beskyttelseslag bestående af sukkerstoffer og proteinbygningsblokke (såkaldte aminosyrer). Ud over kapslen yder også en såkaldt biofilm beskyttelse. Dette er et klæbrigt stof, som bakterier udskiller for at sætte sig fast på andre celler eller genstande. Især på tænderne kan kariesbakterier (plak) dannes takket være denne biofilm.

Der findes også nogle få bakterier, som slet ikke har nogen cellevæg, f.eks. mycoplasma- og termoplasma-arter. Mycoplasmaer er parasitære bakterier, der kan reproducere sig selv. De såkaldte termoplasma-arter er derimod varmeelskende bakterier, der har en stabil plasmamembran og primært findes i vulkansk jordbund.

Hvordan udvikler bakterier sig?

Bakterier er så at sige jordens ældste beboere og formerer sig under de mest forskelligartede forhold ved celledeling. I denne proces deler bakterien sin celle i to dele og kloner dermed praktisk talt sig selv. Bakterier findes ikke kun i luften, men også i vand eller fødevarer og kan overleve i meget lang tid i miljøet eller endog i menneskekroppen.

Hvordan kan man dræbe bakterier?

Bakterier reagerer følsomt på høje temperaturer, men også på kemiske stoffer som f.eks. alkohol, aldehyder og/eller klor. Til medicinsk behandling af bakterier i menneskekroppen anvendes f.eks. et antibiotikum. Antibiotikaet forhindrer enten bakterierne i at formere sig eller ødelægger dem direkte. På den ene side kan antibiotikaet sikre, at bakterierne ikke kan opbygge en ny cellevæg efter celledeling. Da cellevæggen fungerer som en beskyttende ydre skal, sprænger bakterien uden denne cellevæg og dør. På den anden side kan antibiotikaet også blokere proteinbiosyntesen og dermed dræbe bakterien.

Er alle bakterier ens?

Der er nogle bakterier, der er sande overlevelseskunstnere. Ikke alene kan de modstå ekstrem kulde, varme eller tørke, nogle af dem kan endda overleve helt uden ilt. Under meget dårlige levevilkår kan nogle bakterietyper også danne sporer, hvilket gør dem ufølsomme over for varme, stråling og/eller udtørring.

Andre bakterier er ekstremt mobile eller ret solidt opbyggede, dvs. de er omgivet af en membran udefra og desuden beskyttet af en cellevæg. De fleste bakterier har en skal af sukkerbyggesten (biofilm), som beskytter dem mod omgivelserne.

Generelt kan bakterier klassificeres efter deres respektive farve, som de antager, når de kommer i kontakt med bestemte farvestoffer. Dette er kendt som Gram-farvning, som kan differentieres på følgende måde:

• Gram-positive bakterier: som f.eks. difteri eller miltbrandpatogener samt pneumokokker og streptokokker, der bl.a. forårsager lungebetændelse og halsbetændelse. Gram-positive bakterier bliver blå.
• Gram-negative bakterier: såsom patogenerne til kolera, kighoste, pest og tyfus. De gramnegative bakterier bliver røde.

Hvad fortæller de forskellige former os om bakterier?

Generelt skelnes der mellem de tre forskellige former for bakterier:

• kugleformede bakterier: Hertil hører alle rundlige til ovale bakterier, de såkaldte kokker. De danner normalt typiske grupper på to, fire eller otte, samles i større klynger (stafylokokker) eller danner mere eller mindre lange kæder (streptokokker).
• stavformede bakterier: De såkaldte stavformede bakterier kan forekomme enkeltvis (f.eks. tyfusbakterier) eller danne forskellige klynger, f.eks. difteribakterier. Hvis de stavformede bakterier har brug for ilt for at leve og danner sporer, kaldes de også baciller, f.eks. miltbrandbakterierne.
• spiralformede bakterier: inddeles igen i fire grupper: spirillae, borrelia, treponemen samt leptospirer.

Hvilke sygdomme kan bakterier forårsage?

Der findes en række forskellige bakterier, der kan forårsage følgende sygdomme, f.eks:

• Chlamydia: Lægerne skelner mellem forskellige typer af klamydia, som hver især kan give forskellige sygdomsbilleder, f.eks. konjunktivitis, infektion i urin- og/eller kønsorganerne og lungebetændelse.
• Difteri: manifesterer sig ved en gøende hoste, synkebesvær og/eller en sød- og ildelugtende mundlugt. Disse symptomer udløses af toksinet fra den gram-positive stavbakterie Corynebacterium diphtheriae.
• Gonoré er en seksuelt overført sygdom forårsaget af Neisseria-bakterier. Hvis sygdommen behandles tidligt, heler den som regel fuldstændigt. Hvis den diagnosticeres og behandles senere, kan infertilitet forblive som en sen følge heraf.
• Kighoste: er egentlig en børnesygdom, som også i stigende grad kan ramme unge og voksne, og som normalt forårsages af den gramnegative bakterie Bordetella pertussis.
• Meningokokker: kan forårsage meningitis eller bakteriel blodforgiftning (sepsis).
• Pneumokokker: hører også til streptokokkerne, men de forekommer normalt parvis (diplokokker). Pneumokokker kan forårsage lungebetændelse, men også meningitis, mellemøre- og/eller bihulebetændelse.
• Salmonella: forårsager en typisk fødevarebåren sygdom (salmonellose).
• Skarlagensfeber: forårsages af de grampositive, kugleformede A-streptokokker (Streptococcus pyogenes).
• Stafylokokker: kan forårsage bylder, sårinfektioner eller bakteriel blodforgiftning (sepsis). Staphylococcus aureus-stammer er særligt frygtede, fordi de er resistente over for methicillin og andre antibiotika.
• Streptokokker: De såkaldte A-streptokokker kan forårsage mellemøre- og/eller halsbetændelse, erysipelas, lungebetændelse og/eller reumatisk feber. B-streptokokker kan forårsage meningitis. Andre streptokokker kan optræde som kariesbakterier.
• Tetanus (stivkrampe): forårsages af bakterier af Clostridium tetani-typen. Sygdommen forårsager alvorlige muskelkramper, som kan føre til død ved kvælning.
• Tuberkulose: Forårsages oftest af patogenet Mycobacterium tuberculosis.