Hvad er Bartonella?

Bartonella er navnet på en bakterieslægt. De fleste af disse er parasitære bakterier, dvs. bakterier, der findes i en værtscelle (dvs. intracellulært). Som regel er det endothelceller eller erytrocytter, dvs. røde blodlegemer, der fungerer som værtsceller. Bartonella kan overføres af en række insekter og forårsage forskellige infektionssygdomme hos mennesker eller andre hvirveldyr. Hos mennesker samles disse forskellige sygdomsformer under navnet Bartonellose. Bartonella blev opkaldt efter den peruvianske mikrobiolog Alberto Leonardo Barton.

Hvad er Bartonella-bakteriernes kendetegn?

Bartonella forekommer i filamentform, stavform eller dråbeform og har en størrelse på mellem 0,5 og 0,6 x 1,0 mikrometer. Bartonella hører til de gramnegative bakterier og er ikke obligatorisk intracellulære. Det betyder, at de også lever uden for celler, dvs. at de kan dyrkes på f.eks. kulturmedium. Dette kræver dog hæmin, en række komplekse forbindelser, der består af jernioner og kloridioner.

Hvilke infektioner kan forårsages af Bartonella?

Personer med et svækket immunforsvar har tendens til at få Bartonella-infektioner (bartonellose) oftere. Dette gælder især for børn og ældre mennesker. Bartonella, som normalt overføres af insekter, kan forårsage forskellige sjældne sygdomme, f.eks. følgende:

• Bartonella alsatica: kan forårsage endokarditis.
• Bartonellabacilliformis: kan forårsage den såkaldte Carrion disease, dvs. Oroya feber og Verruga peruana.
• Bartonella clarridgeiae: kan være den udløsende faktor for den såkaldte kattekløesygdom.
• Bartonellaelizabethae: kan forårsage endokarditis.
• Bartonellagrahamii: kan forårsage lymfadenopati eller retinitis.
• Bartonellahenselae:  kan forårsage den såkaldte kattekløesygdom, bacillær angiomatose, bacillær peliose, bakteriæmi eller endokarditis.
• Bartonella koehlerae: kan være udløsende faktor for endokarditis.
• Bartonellaquintana: kan forårsage femdagesfeber, bacillær angiomatose, kronisk bakteriæmi eller endokarditis.
• Bartonella rochalimae: kan forårsage bakteriæmi, feber eller splenomegali.
• Bartonella tamiae: kan være årsag til bakteriæmi, feber, myalgi eller eksantem.
• Bartonella vinsonii arupensis: kan forårsage endokarditis eller febril sygdom.
• Bartonellavinsonii berkhoffii: kan forårsage endokarditis.
• Bartonella washoensis: kan være udløsende faktor for myokarditis eller meningitis.

Hvordan kan man blive smittet med Bartonella?

Bartonella-bakterier overføres til mennesker af en vektor. Dette er muligt på følgende måder:

• hovedsageligt gennem lopper og/eller tøjlus,
• gennem sandfluer,
• gennem kontakt med loppeangrebne dyr, f.eks. gennem bid eller rifter fra dyr,
• ved flåter,
• gennem nålestik.

Hvilke symptomer forårsages af Bartonella?

En Bartonella-infektion kan udløse forskellige sygdomme og symptomer. Ved den såkaldte kattesyge, , som kan overføres ved loppebid, kattebid eller kradsning af kat, dannes der efter ca. en uge en papel på overførselsstedet, som i det videre forløb udvikler sig til en pustel. Immunsupprimerede personer kan udvikle feber og/eller en sjælden øjensygdom og/eller infektion i knogler, lever eller milt.

Ifølge nylige caserapporter fra en forskningsgruppe, der har undersøgt PCR og DNA-sekventering, kan forskellige Bartonella-patogener føre til kronisk intravaskulær infektion, som kan vare i måneder til år. Det er også muligt, at neuropsykiatriske symptomer kan udvikle sig (Balakrishnan et al. 2016).

Hvilke komplikationer kan opstå som følge af en Bartonella-infektion?

En Bartonella-infektion kan føre til følgende komplikationer:

• Betændelse i hjertets indervæg (endokarditis),
• infektiøs vaskulær sygdom (basilar angiomatose),
• Retinitis,
• Epilepsi,
• aseptisk meningitis,
• Forstørrelse eller hævelse af lever og milt (hepatosplenomegali),
• Tonsillitis,
• Arteritis i hjernen,
• Betændelse i hjernevævet (encephalitis)

Hvordan diagnosticeres en Bartonella-infektion?

En Bartonella kan diagnosticeres enten ved direkte patogenpåvisning eller ved indirekte patogenpåvisning. Til direkte påvisning kræves en bloddyrkning, som dog har den ulempe, at den kun er positiv i 25 % af alle tilfælde, selv med en såkaldt særlig procedure . Direkte påvisning kan dog også opnås ved hjælp af en PCR-test eller en cellulær fedtsyreprofil. Indirekte patogenpåvisning foretages derimod ved serologisk påvisning ved hjælp af immunofluorescens. Serologiske test viser som regel en høj IgG-titer mod Bartonella. Det er dog kun muligt at påvise genusspecifikke antistoffer på . Det er ikke muligt at skelne mellem de forskellige Bartonella-patogener.

Hvordan behandles en Bartonella-infektion?

Hos raske mennesker med et intakt immunsystem forsvinder selv akutte sygdomme med tiden af sig selv og kræver normalt ikke antibiotikabehandling. Dette er f.eks. tilfældet ved en ukompliceret infektion Bartonella henselae. Indtil videre findes der ingen medicinske undersøgelser, der beviser, at tilsætning af antibiotika ville forkorte sygdomsvarigheden.

Men hvis der er tale om en kompliceret Bartonella-infektion, der f.eks. involverer det centrale nervesystem, bør der ordineres antibiotika. I henhold til de nuværende retningslinjer anbefales en behandlingsperiode på mellem mindst fire og seks uger. Hos personer med et svækket immunsystem kan der desuden anvendes lokal anvendelse af smertestillende lægemidler (analgetika) og lokal varme . Desuden kan der anvendes antiinflammatoriske lægemidler . Kortison, dvs. de såkaldte steroider, bør dog undgås, da disse kan fremme dannelsen af fistler.