Hvad er en betacelletumor?

Betacellerne er placeret i de såkaldte Lagerhans-øer i bugspytkirtlen og er ansvarlige for produktionen af hormonet insulin. Insulin sænker blodsukkerniveauet, hvilket betyder, at betacellerne spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkerniveauet. Der dannes derfor en betacelletumor i bugspytkirtlen, som også kaldes et insulinom. Betacelletumoren forekommer i 1 til 4 tilfælde pr. 1 million indbyggere og er derfor en ret sjælden tumor. Især personer i det 5. og 6. årti har en øget risiko for at udvikle en betacelletumor, og ca. 10 % af alle insulinomer er ondartede. Normalt skal en betacelletumor fjernes kirurgisk, men den kan også hæmmes i sin vækst med lægemidler, der kaldes insulinsekret.

Hvad er betacellerne ansvarlige for?

Betaceller er de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. De er ansvarlige for produktionen af insulin. Hvis betacellernes funktion er forstyrret, kan der udvikles forskellige former for diabetes mellitus. I dette tilfælde fører insulinmangel til stærkt forhøjede blodsukkerniveauer. Lægerne skelner mellem følgende to typer diabetes:

• Type 1-diabetes: skyldes absolut insulinmangel i betacellerne i bugspytkirtlen (Lagerhans-øerne). Blodsukkeret stiger, når ca. 80 procent af alle betaceller er ødelagt. Type 1-diabetes kan have arvelige årsager.
• Type 2-diabetes: er en af de mest almindelige former for diabetes, som normalt først indtræder i en højere alder. Type 2-diabetes udvikler sig på grund af en ubalance i insulinudskillelsen og en forværret insulinvirkning (insulinresistens). Risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes er fedme, forhøjet blodtryk og dyslipidæmi. type 2-diabetes kan udløse for tidlig åreforkalkning (åreforkalkning) og øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

Hvilke symptomer forårsager en betacelletumor?

Et typisk tegn på en betacelletumor er spontan hypoglykæmi, som forekommer hyppigere under faste. Dette er en hypoglykæmi, som i særligt alvorlige tilfælde endog kan føre til bevidsthedssvækkelse eller endog koma eller besvimelse (synkope). Andre tegn på hypoglykæmi er:

• Rysten,
• Svedtendens,
• Stigning i blodtrykket,
• Hjertebanken (takykardi),
• indre rastløshed,
• Angst,
• Hyperventilation,
• en følelse af varme.

Desuden kan svimmelhed, hovedpine, forvirring samt tanke- og taleforstyrrelser og/eller manglende koncentration også være tegn på hypoglykæmi. Ud over hypoglykæmi kan sult, kvalme og opkastninger samt synsforstyrrelser og døsighed også være symptomer på en betacelletumor.

Hvordan diagnosticeres en betacelletumor?

Hvis der er tegn på lavt blodsukker (hypoglykæmi), skal årsagerne afklares af en læge. I reglen udføres der i den forbindelse en såkaldt sultetest, hvor blodsukkeret samt insulin- og proinsulinniveauet i blodet undersøges med jævne mellemrum. Da størstedelen af de ramte ikke har nogen symptomer, dvs. tegn på hypoglykæmi, skal patienten normalt indlægges på hospitalet i 48 til 72 timer for at gennemføre denne fastetest med henblik på at stille diagnosen. En betacelletumor kan diagnosticeres ved at påvise en markant insulinudskillelse i forbindelse med hypoglykæmi. Hvis størstedelen af patienterne har en betacelletumor, vil der normalt opstå symptomer på hypoglykæmi inden for de første 24 timer.

Hvordan behandles en betacelletumor?

Det første valg af behandling er fuldstændig eller omfattende fjernelse af tumoren. Dette omfatter fjernelse af alle berørte lymfeknuder og eventuelle levermetastaser. Omfattende kirurgi og fjernelse af tumoren lover en helbredelsesprocent på op til 90 %. Forudsætningen herfor er dog, at tumoren er præcist lokaliseret. Til dette formål kan der anvendes billeddannelsesprocedurer som f.eks. computertomografi (CT) eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). I 60-70 procent af alle tilfælde kan tumorens placering angives ved hjælp af CT eller MRT. Det er dog også muligt at lokalisere en betacelletumor ved hjælp af en såkaldt endosonografi. Dette er en særlig type ultralydsundersøgelse, der udføres indefra.

Hvis det ikke er muligt at operere, kan der også gives medicin, f.eks. ved at tage somatostatinanaloger for at hæmme hormonerne og/eller diazoxid. Indtagelse af diazoxid kan også ordineres, hvis hypoglykæmi fortsætter på trods af en vellykket operation. Der kan også ordineres kemoterapi og diætforanstaltninger. Diætforanstaltninger omfatter først og fremmest hyppig fordeling af mindre måltider i løbet af dagen.

Som en nyere behandlingsmetode tilbyder nogle klinikker også behandling med dendritiske celler. Den såkaldte dendritiske celleterapi er en immunologisk behandlingsmetode, hvor de dendritiske celler skal genkende de degenererede tumorceller i kroppen og udløse en immunreaktion mod disse celler for at ødelægge dem. Til dette formål udvindes de dendritiske celler fra kroppens eget blod ved at isolere monocytterne i blodet. Disse monocytter dyrkes derefter til dendritiske celler i laboratoriet og injiceres i patienten.

Hvad er prognosen for en betacelletumor?

Da en betacelletumor ikke blot er godartet i de fleste tilfælde, men også mindre end to centimeter i mere end 90 procent af alle tilfælde, er prognosen god. Hvis tumoren er blevet fjernet fuldstændigt ved en operation, betragtes patienterne som helbredt.