Hvad er Bordetella parapertussis-sygdomsfremkaldende stoffer?

Bordetella parapertussis er en bakterie, der kommer fra slægten Bordetella. Det er små, gramnegative stave, som er aerobe, dvs. de har brug for ilt for at kunne formere sig. Bakterien kan forårsage et kighoste-lignende sygdomsbillede eller akut bronkitis ved at udvikle et toksin kaldet pertussistoksin. Dette toksin udløser hosteanfaldene og gør det muligt for bakterierne at sætte sig fast på slimhinderne i luftvejene og formere sig. Bordetella parapertussis-sygdomsstoffet overføres via dråbeinfektion, f.eks. ved nysen, hoste eller tale. Infektionen kan i princippet opstå i alle aldre, men rammer børn hyppigere end gennemsnittet.

Hvad er de histologiske karakteristika ved Bordetella parapertussis-smittepidogenet?

Bordetella parapertussis-patogenet er ikke-motilt, dvs. det kan ikke bevæge sig af sig selv. Cellerne er 0,8 ?m lange og 0,4 ?m brede, har pili (fimbriae) på deres overflade og er omgivet af en kapsel. I lighed med andre Bordetella-arter forekommer de isoleret i lysmikroskopet eller forekommer parvis eller i grupper. Der dannes meget små kolonier når bakterien støder på et fast kulturmedium. Det er vanskeligt at skelne Bordetella parapertussis-patogenet fra Haemophilus-arter.

Hvad er symptomerne på en Bordetella parapertussis-infektion?

På af en Bordetella parapertussis-infektion er der en øget dannelse af først tyndt og senere tyktflydende slim. Sygdommen udvikler sig efter en inkubationstid på mellem 7 og 14 dage (højst tre uger). Som regel viser en Bordetella parapertussis-infektion sig som regel som et mindre alvorligt klinisk billede end en infektion med Bordetella pertussis (kighoste). Dette gælder både for sygdomsvarigheden og symptomerne. Der forekommer følgende symptomer, der ligner dem ved kighoste, og som kan inddeles i tre sygdomsstadier :

• I det første sygdomsstadium (katarrhal), som begynder ca. en til tre uger efter smitte, opstår influenzalignende symptomer. Først efterhånden opstår der en staccato-lignende hoste, som i begyndelsen især forekommer om natten og derefter langsomt skifter i løbet af dagen.
• I den anden fase af sygdommen (convulsivum), som begynder ca. 10-14 dage efter infektionen, opstår den typiske staccato hoste. De kraftige hosteudbrud efterfølges af en såkaldt stridor, dvs. en hurtig og dyb indånding. Denne fase kan vare i op til seks uger. Typisk for hosteanfaldene er udskillelse af tyktflydende slim, som kan være ledsaget af opkastninger. Især hos små børn kan der forekomme kvælning.
• I tredje fase (decrementi), som begynder ca. 4 uger efter de første symptomer, aftager hoste langsomt. Denne såkaldte helbredelsesfase kan vare fra e uger til 3 måneder. I løbet af denne periode kan krampende hosteanfald vende tilbage og skyldes som regel en irritation af luftvejene forårsaget af en infektion i de øvre luftveje.

Hvad er de mulige komplikationer ved Bordetella parapertussis-infektion?

Følgende frygtede komplikationer kan forekomme, især hos spædbørn og små børn, der har en Bordetella parapertussis-infektion:

• lungebetændelse,
• Kramper,
• hjerneskade

 
En infektion med kighoste kan forebygges ved rutinemæssig vaccination i barndommen. I dette tilfælde får barnet i alt fem vaccinedoser af acellulær kighoste. Vaccinationerne finder sted ved 2, 4 og 6 måneders alderen og gentages derefter som boostervaccinationer mellem 15 og 18 måneder og mellem 4 og 6 år.

Hvordan diagnosticeres en Bordetella parapertussis-infektion?

For at give patienten den bedst mulige behandling så hurtigt som muligt er det afgørende, at infektionen diagnosticeres hurtigt. Til dette formål kan der anvendes forskellige test, der giver specifik påvisning af Bordetella-bakterier. Hvis IS481-sekvensen påvises, kan dette allerede betragtes som en pålidelig diagnose af Bordetella parapertussis-patogenet, da denne ofte er indeholdt i bakterien . Generelt er det imidlertid yderst vanskeligt at skelne en Bordetella parapertussis-infektion fra kighoste (pertussis). Bordetella parapertussis-infektion er dog normalt mildere og sjældnere dødelig.

I det første sygdomsstadium catarrhale og i begyndelsen af det andet stadium convulsivum kan Bordetella parapertussis påvises ved et nasopharyngealt sekret i 80 til 90 % af alle tilfælde. Bordetella parapertussis-patogenet kan dog normalt ikke skelnes fra B. pertussis. For at kunne stille en præcis diagnose kræves der særlige kulturmedier og en længere inkubationstid.

Hvordan behandles en Bordetella parapertussis-infektion?

Især hos børn, der er meget alvorligt syge med en Bordetella parapertussis-infektion , kan det være nødvendigt at indlægge dem på hospitalet med aerogen isolation. Barnet forbliver i isolation, indtil det har fået antibiotika i fem dage. Afhængigt af barnets helbred kan det være livreddende at suge overskydende slim fra nasopharynx, da slimløsende midler eller mild sedation normalt kun har en minimal virkning.

Hvis sygdommen er mindre alvorlig, gives der antibiotika i katarrhalfasen, hvilket allerede bør lindre symptomerne relativt hurtigt. Hvis krampeagtige hosteanfald allerede er begyndt, er antibiotika normalt ineffektive, men gives alligevel for at forhindre, at sygdommen spreder sig . Følgende midler gives fortrinsvis :

• Erythromycin i en periode på 14 dage,
• Azithromycin i en periode på 5 dage,
• Trimethoprim/sulfamethoxazol anvendes til patienter over 2 måneder, hvis de er intolerante over for makrolidantibiotika eller overfølsomme