Hvad er brystkarcinom?
Brystkræft kaldes også i daglig tale for brystkræft og er den mest almindelige, men ikke den farligste kræftform hos kvinder. Det er en ondartet svulst i brystkirtlen, som i sjældne tilfælde også kan ramme mænd. I Tyskland får ca. 70 000 kvinder brystkræft hvert år, og risikoen stiger med alderen. Hvis brystkræft bliver diagnosticeret og behandlet i tide, f.eks. ved en tidlig opsporingsundersøgelse, kan kræften normalt helbredes.
Hvilke typer brystkræft findes der?
Brystkræft kan opstå enten i cellerne i lobuli (lobulært karcinom) eller i cellerne i mælkegangene (duktalt karcinom). Duktalt karcinom er mere almindeligt. Det kan også ske, at brystkræften ikke længere er begrænset til brystet alene, og at der også dannes tumorceller i lymfeknudepunkterne. Lymfeknuderne i armhulerne er meget ofte ramt. Mere sjældent er det lymfeknuderne bag og ved siden af brystbenet, der rammes.
Hvad bidrager til udviklingen af brystkræft?
Indtil videre har lægerne ikke været i stand til at identificere de egentlige årsager til brystkræft. Hos de fleste patienter opstår brystkræft spontant, dvs. uden nogen klar årsag. Der er dog følgende risikofaktorer, som kan fremme udviklingen af brystkræft:
- en hormonel ubalance eller hormonbehandling: Østrogener kan f.eks. fremme udviklingen og formeringen af visse kræftceller
- Rygning,
- forkerte spisevaner, f.eks. en for fedtholdig kost: især overvægtige kvinder har større risiko for at udvikle brystkræft end slanke kvinder, fordi der i fedtvævet produceres hormoner, som får østrogenniveauet til at stige.
- høj mammografisk tæthed: Kvinder, der har mindre fedtvæv, men mere kirtel- og bindevæv i brysterne, har en femdobbelt øget risiko for at udvikle brystkræft.
- genetisk disponering: Kvinder, hvis førstegradsslægtninge allerede har fået brystkræft, har en dobbelt så stor risiko for også at få brystkræft.
- Alkoholforbrug,
- Fedme og type II-diabetes,
- utilstrækkelig motion,
- Bestråling af brystet i barndommen, f.eks. som følge af behandling for lymfekræft
Desuden kan graviditet og amning også have en indvirkning på udviklingen af brystkræft. Desuden kan tidspunktet for indtræden af den første menstruation og overgangsalderen være afgørende for udviklingen af brystkræft.
Hvad er symptomerne på brystkræft?
Når brystkræft er i de tidlige stadier, oplever patienten normalt ingen symptomer. Der er dog nogle tegn, der kan tyde på brystkræft. Disse omfatter:
- Klumper eller fordybninger i brystet,
- en pludselig forskel i brysternes størrelse,
- blodigt, vandigt og/eller purulent udflåd fra en af brystvorterne,
- påviselige lymfeknuder, f.eks. inde i armhulen,
- anderledes udseende af brysterne, når armene løftes,
- Ubehag i brystområdet, f.eks. en mærkbar rødme
I et fremskredent stadium kan følgende symptomer også forekomme:
- uønsket vægttab,
- generel træthed og hyppig træthed,
- generelle smerter, såsom smerter i lemmerne eller ryggen, som kan skyldes, at der dannes metastaser i knoglerne.
Hvordan diagnosticeres brystkræft?
Som med andre kræftformer gælder det, at jo tidligere tumoren bliver diagnosticeret, jo bedre er chancerne for helbredelse. Hvis du har mistanke om, at du har brystkræft, bør du gå til lægen. Lægen vil først tage patientens sygehistorie og derefter undersøge hende fysisk, især føle på begge bryster, men også på kravebenene og armhulerne.
Hvis den fysiske undersøgelse er iøjnefaldende, foretages der derefter en mammografi, dvs. en røntgenundersøgelse af brystet, på patienter over 40 år. En supplerende ultralydsundersøgelse kan øge diagnosesikkerheden. Hvis der er tilstrækkelig mistanke om brystkræft, foretages der en biopsi, dvs. en vævsprøve. En laboratorieundersøgelse kan afgøre, om svulsten er godartet eller ondartet.
Hvordan behandles brystkræft?
Behandlingsmetoden afhænger altid af kræftstadiet, tumorens størrelse og patientens generelle helbredstilstand samt af, om kræften allerede har dannet metastaser. I de fleste tilfælde fjernes brystkræften kirurgisk og efterfølges af strålebehandling for at forhindre, at kræftcellerne dannes igen.
Hvis brystkræft diagnosticeres på et tidligt stadium, er det muligt at få foretaget en brystbevarende operation. Hvis kræften derimod allerede er mere fremskreden, fjernes normalt hele brystet sammen med lymfeknuderne fra armhulen på samme side (radikal kirurgi). De såkaldte opfølgende behandlinger (adjuvante behandlinger) kan f.eks. bestå af kemoterapi eller antihormonbehandling. Afhængigt af tumorens størrelse er en kombination af begge procedurer også mulig.
Hvilke rehabiliteringsforanstaltninger kan gennemføres efter en brystkræft?
Efter den kirurgiske fjernelse af et brystkarcinom kan fysioterapeutiske øvelser være nyttige for at genvinde bevægelsesfriheden og styrken i skulderen og den pågældende arm. Hvis der er fjernet lymfeknuder fra armhulen, kan armen på den opererede side hæve op. Lymfedrænage kan hjælpe på dette.
Brystkræft frekvenser
Patogen |
Kilde |
Kommentar |
Frekvenser |
Bryst |
CUST |
TTFields - Navn på cellelinje: MCF-7 og MDA-MB-231 |
Medlemmer får adgang til frekvenserne umiddelbart efter registrering. |
Brystkræft 1 |
CAFL |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Brystkræft 2 |
CAFL |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Brystkræft 3 |
CAFL |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne umiddelbart efter tilmelding. |
Brystkræft 4 |
CAFL |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne umiddelbart efter tilmelding. |
Brystkræft 5 |
CAFL |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Brystkræft |
EDTFL |
Se også Kræftsæt. Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne umiddelbart efter tilmelding. |
Brystkræft |
EDTFL |
Se også Cancer Sets. Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne umiddelbart efter tilmelding. |
Brystkræft 1 |
XTRA |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Brystkræft 2 |
XTRA |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
XTRA |
Brug blodrensning. |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Frekvenser Oncovirus og bakterier
Frekvenser Epstein Barr-virus
Patogen |
Kilde |
Frekvenser |
Epstein Barr-virus |
BIO |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
EBV |
CAFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 1 |
CAFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 2 |
CAFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus sekundær |
CAFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 1 |
HC |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 2 |
HC |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
EBV |
VEGA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
EBV 1 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
EBV 2 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
EBV 3 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
EBV sekundær |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 1 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 2 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 3 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 4 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 5 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 6 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 8 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus 9 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus A |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epsten Barr Virus B |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Epstein Barr Virus Lyme |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Human herpesvirus - type 6
Patogen |
Kilde |
Frekvenser |
HHV 6 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Herpes type 6 1 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Herpes Type 6 2 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Herpes type 6a |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Frekvenser human papillomavirus
Patogen |
Kilde |
Frekvenser |
Human papillomavirus (HPV) |
EDTFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papilloma |
EDTFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papillomavirus |
BIO |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papillomavirus |
PROV |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papillomavirus HPV 6a |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papilloma HPV 6b |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papillom HPV 11 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papillom HPV 16 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papillom HPV 18 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Papilloma HPV 33 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registreringen. |
Papillomavirus-infektioner |
EDTFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registreringen. |
Papillom, pladecelleformet papillom |
EDTFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Human Papillomavirus (HPV) |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Frekvenser Bacteroides fragilis
Patogen |
Kilde |
Frekvenser |
Bacteroides fragilis |
CAFL |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Bacteroides fragilis |
HC |
Medlemmer får adgang til frekvenserne umiddelbart efter registreringen. |
Bacteroides fragilis 1 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Bacteroides fragilis 2 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Bacteroides fragilis 3 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Bacteroides fragilis 4 |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Frekvenser Detox
Frekvenser Aluminium - Afgiftning
Patogen |
Kilde |
Frekvenser |
Afgiftning af aluminium |
XTRA |
Medlemmer får adgang til frekvenserne straks efter registrering. |
Brug desuden følgende frekvenssæt:
- Blodrensning
- Lymfesystemet
- Kræft - basis