Hvad er cellulitis

Cellulitis er en akut hudinfektion forårsaget af bakterierne stafylokokker eller streptokokker, som normalt rammer de nedre lemmer. Cellulitis påvirker hovedsageligt epidermis og dermis. Hudsygdommen forårsager normalt smerter, er mærkbar ved en følelse af varme eller ved et hurtigt udbredt erythem (rødme af huden) og/eller ødem (blå mærker). Hvis infektionen er alvorlig, kan der også forekomme feber, og der kan forekomme forstørrelse af de regionale lymfeknuder. Cellulitis behandles normalt med antibiotika.

Hvad er de forskellige stadier af cellulitis?

Læger skelner normalt mellem erysipelas og flegmon. Erysipelas, den såkaldte erysipelas, er en særlig form for cellulitis. Erysipelas breder sig overfladisk på huden, men trænger også ind i de nederste hudlag og fører til betændelse der, hvilket kan have livstruende konsekvenser. Erysipelas er forårsaget af streptokokker.

Flegmon er en spredt betændelse i underhuden forårsaget af stafylokokker. Den kan strække sig fra muskelhuden til senevævet og danne omfattende nekroser. Ud over erysipelas og phlegmon kan cellulitis i nogle tilfælde også blive purulent (pusfyldt), men denne absces kan ikke drænes. Dette er et særligt alvorligt infektionsforløb.

Hvad forårsager cellulitis?

De udløsende faktorer for cellulitis er enten de såkaldte Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) eller Staphylococcus aureus, som normalt trænger ind i kroppen gennem en nedsat hudbarriere og fører til en hurtigt spredt hudinfektion. Udvendigt ses cellulitis ved et åbent sår eller en hudabsces. I sjældnere tilfælde kan også dyrebid eller dykkerulykker forårsage cellulitis. Især hudskader som mindre eller større hudskader eller en svampeinfektion øger risikoen for cellulitis. Men lymfødem kan også øge risikoen for at udvikle cellulitis, da lægerne har fundet ud af, at lymfe positivt fremmer bakterievækst. Desuden er der følgende risikofaktorer, der kan bidrage til udviklingen af cellulitis:

• et forstyrret eller svækket immunsystem: Læger har fundet ud af, at især ældre mennesker, diabetikere, aids-patienter eller personer, der har herpes, har tendens til at udvikle cellulitis,
• Sygdomme, der påvirker blodcirkulationen i de nedre lemmer, f.eks. lymfødem.

Hvad er symptomerne på cellulitis?

Cellulitis forekommer oftest på den ene side af et ben. Varme, røde og smertefulde hudområder kan være de første tegn på cellulitis. Purulente sekreter er ikke typisk for cellulitis. Der kan dog forekomme en eller flere pustler, bylder eller bylder. Hvis der er dannet blærer med en klar væske, kan det være tegn på et særligt alvorligt forløb. Ud over disse ydre manifestationer på huden kan der også forekomme følgende andre symptomer:

• Feber og endda kuldegysninger,
• Hjertebanken (takykardi),
• Hovedpine,
• lavt blodtryk (hypotension),
• delirium i tilfælde af en alvorlig infektion

Hvis symptomerne øges hurtigt, og der sker en afskalning af huden på grund af blærer, kan det være tegn på en livstruende infektion.

Hvordan diagnosticeres cellulitis?

Hvis der er mistanke om cellulitis, bør der altid konsulteres en læge, så behandlingen kan påbegyndes. Cellulitis diagnosticeres normalt ved en fysisk undersøgelse af de berørte hudområder. Især hos immunsvækkede patienter, der viser tegn på en alvorlig infektion, kan der også tages blodkulturer for at identificere de bakterier, der forårsager sygdommen.

Hvordan behandles cellulitis?

Ved cellulitis uden pus eller ved et særligt alvorligt infektionsforløb anvendes normalt antibiotika, som indtages oralt. Det er vigtigt at observere sygdomsforløbet i de første 48 timer. Hvis symptomerne ikke aftager i løbet af denne periode, kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse eller parenteral behandling for at mindske risikoen for sepsis.

Indgiften fortsættes normalt, indtil cellulitisen er klinisk aftaget. Hos de fleste patienter tager dette mindre end en uge. Behandlingen med antibiotika kan understøttes ved at immobilisere eller hæve den pågældende del af kroppen. Kølende vådbandager kan ikke kun lindre smerterne, men også reducere ødemet.

Hvad er chancerne for at helbrede cellulitis?

Cellulitis heler normalt hurtigt med antibiotikabehandling. Nogle gange kan der dog dannes lokale bylder, som igen skal behandles med snit og drænage. Da der i nogle tilfælde kan forekomme tilbagevendende hudbetændelse, bør følgende forebyggende foranstaltninger træffes:

• ved kredsløbsforstyrrelser i benene skal man sørge for, at blodcirkulationen forbedres,
• optimér blodsukkeret hos diabetespatienter,
• sørg for god hygiejne og undgå sprukne fødder.