Hvad er Cowdens syndrom?

Cowdens syndrom (CS) er en arvelig sygdom i huden og slimhinderne (kendt som genodermatose). Da sygdommen er vanskelig at genkende, bliver den sjældent diagnosticeret. Multiple hamartomer er typiske for Cowdens syndrom. Det er tumorlignende, godartede vævsforandringer, der udvikles på grund af defekt kimvæv og øger risikoen for udvikling af ondartede, men også godartede tumorer. De kan især dannes i brystet (mamma), i skjoldbruskkirtlen, i livmoderkirtlen (endometriom), i nyrerne, i centralnervesystemet eller i endetarmen i tyktarmen. Cowdens syndrom forekommer normalt hos patienter mellem 20 og 30 år, selv om begge køn kan være lige hårdt ramt. Lægerne skelner også mellem en undertype af Cowdens syndrom kaldet Lhermitte-Duclos syndrom.

Hvad er årsagen til Cowdens syndrom?

I ca. 60 til 80 procent af alle tilfælde kan der påvises en mutation i den arvelige disposition af PTEN-genet på kromosom 10. Molekylær genetisk diagnostik, der påviser denne mutation, kan derfor også være med til at diagnosticere Cowdens syndrom. På grund af denne arvelige risikofaktor bør patientens førstegradsfamiliemedlemmer derfor også altid testes for tilstedeværelsen af denne mutation.

Hvad er symptomerne på Cowdens syndrom?

Cowdens syndrom viser sig næsten altid ved flere hamartomer, f.eks. under huden og slimhinderne. 99 procent af alle patienter udvikler også forandringer i (slimhinden) huden, som er karakteristiske for Cowdens syndrom, og som kan vise sig på følgende måde:

• Trichilemmomer og papillomatøse papler,
• orale og plantar keratoser
• multiple papler i ansigtet,
• makulær pigmentering af penis

Desuden kan der udvikles hamartomatøse eller hyperplastiske polypper i tyktarmen og/eller maven, undertiden også i tolvfingertarmen. Skjoldbruskknuder, fibrocystiske brystforandringer og lipomer og/eller fibromer i bindevævet er heller ikke sjældne. Hvis der er tale om Lhermitte-Duclos syndrom, kan der også forekomme forandringer i lillehjernen. Lægerne kalder dette et cerebellært dysplastisk gangliocytom. Generelt har patienter med Cowdens syndrom ofte en større hovedomkreds.

Hvordan diagnosticeres Cowdens syndrom?

Cowdens syndrom diagnosticeres normalt genetisk på grund af dets kompleksitet. I nogle tilfælde er diagnosen dog yderst vanskelig. Læger arbejder derfor på at udvikle diagnostiske kategorier, som kan sammenfattes som hoved- og sekundære kriterier som følger:

• Hovedkriterier:
• Brystkræft,
• Endometriomkarcinom (tumor i livmoderslimhinden),
• follikulær skjoldbruskkirtelkræft,
• multiple gastrointestinale hamartomer eller ganglioneuromer (godartede tumorer i nervesystemet),
• Makrocefali (teknisk betegnelse for et stort hoved),
• makulær pigmentering af glans (misfarvet hudområde på glans),
• mucocutane læsioner (arvelige vaskulære misdannelser),
• et biopsibevist trichilemmom,
• multipel palmoplantar keratose (unormal fortykkelse af hænder og fødder),
• multifokal eller omfattende papillomatose i mundslimhinden,
• Dannelse af flere hudpapler i ansigtet, som ofte kan have verrucous (vorteagtige) fremspring

• Sekundære kriterier:
• Kolorektal cancer,
• Glykogen acantose i spiserøret (påvirker spiserørets slimhinde),
• Autismespektrumforstyrrelse,
• mental retardering,
• papillær eller follikulær variant af papillær skjoldbruskkirtelcancer,
• strukturelle læsioner i skjoldbruskkirtlen (f.eks. dannelse af et adenom, en knude eller en struma),
• Nyrecellecarcinom,
• Vaskulære abnormiteter,
• Lipomer (godartede bløddelssvulster),
• solitært gastrointestinal hamartom eller ganglioneurom (tumorlignende, godartet vævsforandring),
• Lipomatose i testiklerne

Hvordan behandles Cowdens syndrom?

Cowdens syndrom kan kun behandles symptomatisk. Sygdommen bør derfor regelmæssigt undersøges med hensyn til dens abnormiteter med henblik på eventuel degeneration. Om nødvendigt kan en tumor fjernes kirurgisk eller andre terapeutiske foranstaltninger kan træffes med hensyn til det pågældende symptom. Da Cowden-syndromet også indebærer en øget risiko for udvikling af godartede eller ondartede tumorer, bør patienterne underkastes kræftscreeningundersøgelser. Følgende undersøgelser anbefales på et bestemt tidspunkt:

• fra diagnosetidspunktet:
• en årlig fysisk undersøgelse, især af huden;
• en årlig undersøgelse af skjoldbruskkirtlen
• for kvindelige patienter fra det fyldte 18. år og fremefter
• en månedlig screening for brystkræft ved selvscanning af brystkirtlerne
• for kvindelige patienter fra det fyldte 25. år:
• en årlig klinisk brystundersøgelse udført af den behandlende gynækolog
• for kvindelige patienter fra 30 års alderen og opefter
• en årlig mammografi- og MRI-undersøgelse af brystet
• en årlig gynækologisk screeningsundersøgelse, som omfatter screening for kræft i livmoderslimhinden
• fra 35-40 års alderen og fremefter
• en koloskopi med mindst ti års mellemrum,
• en ultralyds- eller MR-scanning af nyrerne hvert andet år

Hvad er prognosen for Cowdens syndrom?

I 2010 blev der offentliggjort en undersøgelse om Cowdens syndrom. På baggrund af 211 forsøgspersoner blev det konstateret, at ca. 89 procent af alle patienter med CS udvikler mindst én ondartet tumor inden 70-årsalderen. Risikoen for at blive ramt af en ondartet tumor er reduceret for mandlige patienter. Sandsynligheden for at udvikle tarmkræft er ca. 15 procent, og sandsynligheden for at udvikle endometriekræft er ca. 21 procent. Kvinder, der lider af CS, har også en øget risiko for at udvikle brystkræft.