Hvad er cyster?

Ordet cyste kommer af det græske ord "kystis" og betyder blære. En cyste er derfor et hulrum i vævet, som er fyldt med væske, blod, pus eller talg og kan bestå af et eller flere kamre. En cyste er som regel godartet, kan udvikles i forskellige dele af kroppen og kan opstå i alle aldre. I de fleste tilfælde giver cyster ingen symptomer, så de kan forblive uopdagede i lang tid.

Hvad er de forskellige typer af cyster?

Cyster kan forekomme overalt på kroppen. De findes ofte på ryggen, brystet eller håndleddet, men de kan også dannes inde i kroppen og i nærheden af organer. I dette tilfælde er det især nyrerne og leveren, der rammes. Der findes dog også cyster, som påvirker hjernen. Cyster, der forekommer hyppigt, er f.eks:

• Arachnoidcyster: er en cyste i arachnoidea, det inderste dæklag i hjernen, som er medfødt og godartet.
• Bakercyste: er en cyste i bagsiden af knæet, som kan skyldes sygdomme i knæet.
• Bronkogen cyste: Dette er betegnelsen for en cyste i forløbet, som kan opstå ved spiring fra forløbet, luftrøret og lungerne.
• Brystcysten: Dette henviser til væskefyldte hulrum, der opstår i brystets kirtellobulus.
• Choldedochalcyste: henviser til en cystisk dilatation af galdegangene.
• Corpus luteum cyst (corpus luteum cyst): opstår som følge af blødning i corpus luteum, som vokser ud af follikelresterne efter ægløsning.
• Dermoidcyste (kimcelletumor): består af forskellige vævsstrukturer såsom brusk, små knogler, muskler, hår eller dannede tænder.
• Dentitionscyste (rest af spirende tandvæv): udvikler sig lige under slimhindeoverfladen på en mælketand.
• Ovariecysten: kan enten være medfødt, skyldes fejludvikling i fosterperioden eller erhverves på grund af hormonelle udsving.
• Epidermoidcyste: udvikler sig i dermis lige under hudoverfladen.
• Fibrocystisk mastopati: henviser til en nodulær formering af brystet og bindevævet, hvor der kan dannes harmløse cyster.
• Galdecyste: henviser til medfødte misdannelser af galdegangene, som medfører udvidelse af galdegangen.
• Mediastinalcyste: er en cyste, der har sit udspring i mediastinum, dvs. rummet mellem lungerne.
• Morvan syndrom: sygdom i centralnervesystemet
• Neurenterisk cyste: stammer fra en misdannelse af nervekanalen, rygmarven og rygsøjlen.
• Perikardialcyste: forekommer sjældent i den højre costofreniske vinkel (i nærheden af højre side af hjertet).
• Perineural cyste: kan forekomme enkeltvis eller flere gange ved udløbet af rygmarvskanalen.
• Pilonidalcyste: forekommer ved glutealfolden.
• Syringomyelia: er en ret sjælden sygdom i rygmarven.
• Talgkirtelcysten (aterom): dannes normalt i hovedbunden og er halvkugleformet.
• Tarlov-cysten: påvirker nerve roden og er forårsaget af forstyrret tryk eller betændelse i araknoiden (den midterste af de tre hjernehinder).
• Thoracic cyste: er en cyste i lungerne.
• Thymuscyste: forekommer i thymus, en vigtig del af immunsystemet.

Hvorfor udvikles cyster?

Der er flere forklaringer på, hvorfor cyster udvikles. Nogle cyster kan vokse på grund af en blokering i afløbet af et hulrum. Det kan f.eks. være tilfældet med en blokeret talgkirtel, som fører til en talgkirtelcyst, en type blackhead. Men cyster i brystet kan også opstå på grund af en forsnævret mælkegang i brystkirtelvævet.

Men cyster kan også være forårsaget af kroniske sygdomme. Dette er især tilfældet med cystisk fibrose, som forårsager lungecyster. Men arvelige sygdomme, tumorer, en parasitinfektion eller udviklingsforstyrrelser i embryoet kan også forårsage, at der opstår cyster. Desuden er dannelsen af cyster på æggestokkene, det kvindelige bryst eller testiklerne mulig på grund af hormonel påvirkning. Men også parasitter kan forårsage cyster, som f.eks. den såkaldte rævebændelorm, der kan give levercyster.

Hvilke symptomer forårsager cyster?

Symptomerne på en cyste afhænger altid af dens form, det sted, hvor den stammer fra, og dens størrelse. Mens nogle cyster kan palperes ved hævelse eller endda er synlige, kan cyster også give en følelse af tryk eller smerte. Hvis der er tale om en cyste i knæleddet i knæhulen (Baker-cysten), kan den endda forårsage følelsesløshed i underbenet. Der findes dog også cyster, som ikke giver nogen symptomer i lang tid. Dette er hovedsageligt tilfældet med cyster på de indre organer.

Cyster, der opstår i ansigtet, kan ikke kun påvirke den pågældende persons udseende, men også blokere et organs udskillelseskanaler (retentionscyster). Disse typer af retentionscyster findes ofte på bihulerne og sørger for, at slim ikke kan løbe væk. Dette gør det lettere for bakterier at slå sig ned, hvilket igen kan føre til hyppigt tilbagevendende bihulebetændelser.

Hvor farlige er cyster?

I de fleste tilfælde er cyster harmløse. Men afhængigt af deres placering, vækstmønster og størrelse kan de også forårsage ubehag. En cyste i hjernen kan f.eks. forårsage tale-, syns- eller gangforstyrrelser, hvis den trykker på hjernevævet. Hvis en cyste brister, kan den forårsage smerte, men også blødning. I nogle tilfælde kan godartede cyster dog næppe skelnes fra en ondartet tumor, hvilket ofte er tilfældet med cyster i æggestokkene. Æggestokcyster kan undertiden også degenerere og forårsage kræft i æggestokkene.

Hvordan diagnosticeres en cyste?

Hvis der er tale om en overfladisk cyste, vil patienten normalt selv kunne mærke den og derfor opsøge en læge. Cyster på især de indre organer, som ikke giver anledning til nogen klager, bliver derimod normalt opdaget ved en rutineundersøgelse som f.eks. en ultralydsscanning. For at finde ud af cysteens nøjagtige størrelse og for at finde ud af mere om dens årsag kan det dog være nødvendigt med yderligere billeddiagnostiske procedurer. Disse omfatter en computertomografi (CT) eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller en røntgenundersøgelse og en blodprøve. Lægen kan også beordre en cystepunktion, hvor der tages væske indefra cysten med en fin hul nål, så den kan undersøges nærmere i laboratoriet.

Hvordan behandles cyster?

Når diagnosen er stillet, vil lægen individuelt beslutte, hvordan og om cysten skal behandles. Hvis der er tale om en væskefyldt cyste under hudoverfladen, kan man anvende proceduren med punktering. Her fjernes væsken fra cysten med en nål. Det er dog forholdsvis almindeligt, at disse cyster kommer til at dukke op igen med tiden.

Cyster, der forårsager smerter, har en skadelig virkning på sundt væv eller er kosmetisk generende, kan fjernes kirurgisk. De fleste cyster, der er dannet på de indre organer, kræver dog normalt ikke behandling. Det er tilstrækkeligt, hvis cysten observeres ved regelmæssige kontrolundersøgelser, og eventuelle forandringer opdages rettidigt. Cyster, der derimod tyder på en sygdom, f.eks. i bugspytkirtlen, behandles tilsvarende, da de tyder på bugspytkirtelbetændelse.

Hvordan kan cyster behandles med frekvensbehandling?

Frekvensterapi har en positiv virkning på organismen ved hjælp af kunstigt frembragte frekvenser. Ikke kun patogenet påvirkes, men også immunsystemet stimuleres. Cyster forårsaget af virus eller bakterier kan således behandles med frekvensterapi.

Alternative helbredende metoder til behandling af cyster

Især ved cyster i æggestokkene kan fysisk ubehag lindres ved hjælp af varme, f.eks. en varmvandsflaske eller en varm kirsebærstenspude. Smertestillende midler som diclofenac, ibuprofen og/eller acetylsalicylsyre (ASA) kan også give lindring. Alternativt kan en påføring af helbredende ler lindre ubehaget. To til tre spiseskefulde helbredende ler blandes i varmt vand og påføres direkte på underlivet. dæk det til med en bomuldsklud og lad det sidde på i mindst en halv time. Denne type daglig behandling med helbredende ler anbefales over en periode på mere end fire uger.

Hvis man har en generel tendens til at udvikle cyster, kan homøopatisk konstitutionel behandling være tilrådeligt. Til dette formål kan det også anbefales at indgive Apis, honningbiens gift, i en lav potens. Disse tre andre hjemmemidler kan hjælpe cyster til at aftage:

• Æblecidereddike kan behandle cyster på hudens overflade. Til udvendig anvendelse anbefales det at blande en halv kop varmt vand med to teskefulde æblecidereddike. Denne blanding skal påføres cysten med vat i et par minutter og gentages op til fire gange dagligt.
• Siddebade i højst 15 minutter kan gøre underværker for cyster i kønsorganerne. To spiseskefulde Epsom-salt tilsat badevandet er tilstrækkeligt til dette formål. Anvendelsen kan gentages op til tre gange om ugen. Som et alternativ til et sædebad kan man lægge en flanel med varmt vand på cysten i et par minutter for at fremme afløbet af væske fra cysten.
• En sund kost kan styrke immunforsvaret og dermed forebygge cystedannelse, men den kan også hjælpe med at helbrede cyster. En sund kost omfatter fuldkornsprodukter, masser af grøntsager og kosttilskud med rødkløver. Men ikke kun en sund kost, men også at undgå stress kan være med til at forhindre, at der overhovedet dannes cyster. Hvis der allerede er dannet en cyste, kan en blanding af motion og sengeleje hjælpe den med at hele.

 Frekvensbehandling og cyster