Den fantastiske historie om bioelektromagnetisk healing
Bioelektromagnetisk healing (BEM) oplever en renæssance i det 21. århundrede. Terapiudstyr baseret på højspændings-Teslaspoler, som man troede var gået i glemmebogen, lover bemærkelsesværdige helbredsforbedringer. Men deres historie er præget af modstand og undertrykkelse fra de etablerede medicinske institutioners side. Dette blogindlæg kaster lys over BEM-healingens fascinerende historie og præsenterer nogle af dens pionerer.
de tidlige år:
Tesla, Gurwitsch og Lakhovsky Allerede i 1898 præsenterede Nikola Tesla højfrekvente strømme til elektroterapeutiske formål. Han anerkendte deres "tilsyneladende uskadelighed" og muligheden for at lede store mængder elektrisk energi gennem kroppen uden at forårsage smerte. Hans spoler, der var op til en meter i diameter, behandlede kroppen magnetisk uden kontakt.
I 1922 opdagede den russiske histolog Alexander Gurwitsch kommunikation mellem levende celler ved hjælp af "mitogene bølger" i UV-spektret - det første bevis på biofotoner. Denne opdagelse lagde grunden til senere BEM-terapiudstyr.
Georges Lakhovsky udviklede multibølgeoscillatoren (MWO) i 1920'erne. Hans teori var, at hver celle svinger som en lille modtager ved en bestemt frekvens. MWO'en, et Tesla-baseret apparat med koncentriske ringe, genererer et bredt spektrum af frekvenser, hvorfra hver celle kan vælge sin "helbredelsesfrekvens". Lakhovsky opnåede bemærkelsesværdig succes i behandlingen af kræft - først i planter, senere i dyr og mennesker.
Undertrykkelse og modstand: Rife og Priore Royal
I 1930'erne udviklede Raymond Rife et højfrekvent apparat, der ødelagde mikrober gennem resonans. En undersøgelse af 16 døende kræftpatienter viste forbløffende resultater - alle patienterne så ud til at blive helbredt. Men Rifes succes vakte mistanke hos AMA (American Medical Association), som trak ham i retten for "svigagtige helbredelsesmetoder". Selv om hans teknologi viste sig at være sikker, blev den forbudt, og Rife døde forbitret.
Noget lignende skete for Antoine Priore i 1960'erne. Hans komplekse elektromagnetiske terapimaskine kurerede tumorer og infektionssygdomme hos forsøgsdyr. Den franske regering finansierede hans forskning, men modstand fra onkologer og et regeringsskifte førte til tab af finansiering og undertrykkelse af hans arbejde.
Jagten på anerkendelse Becker og Liboff:
Becker og Liboff Robert Becker, en pioner inden for BEM-forskning i 1960'erne, beviste eksistensen af kinesiske meridianer som veje med lavere elektrisk modstand på huden. Han undersøgte bioelektriske effekter i kroppen, f.eks. elektrostimulering af regenerering af lemmer.
Abraham Liboff opdagede resonansen mellem statiske magnetfelter og endogene elektriske vekselfelter i biologiske systemer. Hans apparat til kræftbehandling bruger magnetisk feltresonans til at hæmme væksten af kræftceller.
Biofotoner og højspændingseffekter
Forskning i biofotoner, kohærent lys udsendt af celler, bekræfter betydningen af elektromagnetiske processer i levende organismer. Undersøgelser viser, at sunde celler lagrer lysenergi, mens kræftceller frigiver den eksponentielt. Det er muligt, at Tesla-enheder stimulerer produktionen af sunde biofotoner.
Elektrostatiske højspændingsfelter har positive virkninger på kroppen, f.eks. ved at øge leverens åndedræt og produktionen af antistoffer. Pulserende elektromagnetiske felter kan øge cellemembranernes permeabilitet og stimulere DNA-syntesen.
Fremtiden for BEM-healing
Historien om BEM-healing er præget af innovation, modstand og genopdagelse. På trods af tidligere tiders undertrykkelse oplever BEM-terapi fornyet interesse i dag. Forskning i biofotoner, højspændingseffekter og cellemembranprocesser giver ny indsigt i virkningsmekanismerne for denne lovende terapiform. Man kan håbe, at BEM-healing vil få sin retmæssige plads i medicinen i fremtiden.