Metode til elektrificering af blodet i henhold til Dr. Robert C. Beck
Dr. Robert C. Beck er opfinderen af blodelektrificering, som blev registreret som et amerikansk patent af Steven Kaali og Peter Schwolsky. Hans opfindelse går tilbage til Dr. Hulda Clarks og Dr. Robert J. Thiel's forskningsarbejde. Becks metode til elektrificering af blodet.
Den er baseret på den antagelse, at parasitter, bakterier, vira og svampe lammes af en lille strømimpuls på 50 til 100 mikroampere. Det betyder, at patogenerne ikke længere er i stand til at inficere kroppens egne celler, og at immunsystemet kan eliminere dem inden for meget kort tid.
Hvordan Becks blodelektrificering, dvs. hans legendariske zapper, præcist fungerer, får du at vide i denne artikel.
Det amerikanske patent med nummer 5188738
Beck-zapperen er baseret på metoden til blodelektrificering, som blev patenteret af Dr. Kaali og Schwolsky.
Den 14. marts 1991 annoncerede de to læger deres opdagelse til bekæmpelse af virus og bakterier på "First International Symposium on Combination Therapies".
Deres metode til elektrificering af blodet bestod i en elektrisk strøm gennem en petriskål, som skulle være tilstrækkelig til at rense blodet for bakterier, vira, parasitter og/eller svampe og gøre disse patogener uskadelige for sunde celler.
For at undgå at skade blodets eller andre væskers biologiske funktion bør den optimale elektriske strøm være på mellem 50 og 100 mikroampere.
På kongressen meddelte Dr. Kaali og Schwolsky, at de havde været i stand til at reducere aids-virussets infektivitet med op til 95 % ved hjælp af såkaldt blodelektrificering.
Selv om det normalt tager flere år at få et patent godkendt, blev blodelektrificeringsmetoden godkendt på kun ni måneder, fordi dens virkemåde var overbevisende.
Forskningsgrundlaget for blodelektrificeringsmetoden ifølge Dr. Beck
Beck fik kendskab til Kaali og Schwolskys amerikanske patent flere år senere og prøvede blodelektrificeringsmetoden.
Men mens Kaali og Schwolsky anvendte jævnspænding til deres behandling, fandt Beck i sine undersøgelser ud af, at han også kunne opnå samme resultat med 3,92 Hz firkantet bølgespænding.
En anden afgørende forskel var, at Kaali var nødt til at implantere en såkaldt zapper med et lille batteri og to små elektroder direkte ind i pulsåren i patientens arm eller ben.
Dette var ikke kun meget dyrt, men også ubelejligt, især fordi proceduren skulle gentages ved hver ny placering af elektroderne. Beck ændrede derfor Kaalis patent, så han kunne placere elektroderne direkte på patientens hud.
Opfindelsen af blodzapperen går ifølge Beck også tilbage til Dr. Hulda Clarks detaljerede undersøgelse af den såkaldte zapper.
Clark.zapperen er en del af hendes frekvensterapi. I lighed med Beck antog Clark, at parasitter, bakterier og vira, dvs. mulige sygdomsårsager, kan dræbes af elektriske impulser.
Zapperen, den såkaldte frekvensgenerator, skal give parasitterne elektriske stød og dermed dræbe dem.
I sine undersøgelser med zapperen fandt Dr. Beck ud af, at strømmen, dvs. elektrificeringen af blodet, er vigtigere end frekvensen.
I denne henseende adskiller Beck-zapperen sig også fra Dr. Hulda Clarks zapper.
Mens sidstnævnte arbejder med en høj frekvens på 1 kHz op til 1 MHz, virker "Beck-Zapperen" kun med en halv Schumann-frekvens på 3.920 Hz. Beck mener, at jo lavere frekvensen er, jo større er strømabsorptionen, dvs. jo mere effektiv er behandlingen.
Beck-zapperen, som fungerer ved 3,92 Hz, er desuden i harmoni med kroppens egen rytme og er derfor ikke stressudløsende.
Da Beck-zapperen arbejder med en højere spænding (27 volt) end Clark-zapperen (9 volt), sættes den direkte på pulsåren og holdes ikke i hænderne. Beckzapperen fungerer på følgende måde:
- "Fjenden i blodet", som Beck kaldte parasitter, vira og bakterier, bekæmpes med mild elektricitet mellem 50 og 100 mikroampere ved en halv Schumann-frekvens på 3,92 Hz.
- Under elektrificeringen af blodet tilsættes kolloidalt sølv for at forhindre sekundær infektion. Ved kolloid sølv forstås ekstremt små sølvpartikler opløst i vand, som holdes i suspension af vandmolekylerne. Selv om kolodial sølv havde stor betydning i lægevidenskaben for flere hundrede år siden, faldt det i glemsel med indførelsen af antiobiotika og er først gradvist blevet genopdaget i de senere år.
- Stærke magnetiske impulser skal transportere patogener fra lymfesystemet tilbage til blodbanen, hvor de så kan elimineres af immunsystemet.
Da den amerikanske sundhedsmyndighed, FDA, ifølge Dr. Beck ikke godkendte blodzapperen, forlod Beck USA i to år.
I udlandet afprøvede han sin metode på patienter med virussygdomme.
Han behandlede personerne i 1-2 timer dagligt i en periode på 5-8 uger. Han kunne bevise, at hans patienter blev virusfri og symptomfri efter nøjagtig anvendelse af blodelektrificeringsapparatet.
Han fandt dog også ud af, at nogle af hans patienter fik den samme virus igen efter nogle få måneder. Efter yderligere undersøgelser indså han, at de gentagne infektioner skyldtes tilbageværende virus i lymfevæsken.
Fra lymfevæsken vendte virusserne tilbage til blodbanen, hvor de inficerede cellerne igen og formerede sig, hvilket forårsagede de gentagne symptomer på sygdommen. Beck opfandt derefter et andet apparat, den såkaldte magnetiske pulser.
Denne frembragte en elektrisk strøm ved hjælp af en magnetisk puls, som udløste sammentrækninger i lymfekanalerne.
Dette fremtvang en bevægelse af lymfen, hvilket resulterede i, at mikroberne blev tvunget tilbage i blodbanen, hvor de kunne elektrificeres. Beck anvendte Magnetpluser på nogle patienter i kombination med blodelektrificeren og opnåede overraskende positive resultater.
Parasitter som patogener
I lighed med Dr. Hulda Clark antog Dr. Beck også, at parasitter var ansvarlige for udviklingen af sygdomme. Beck mente også, at parasitter i blodet ville begrænse menneskets forventede levetid til 70-80 år. Dr. Beck selv var overbevist om effektiviteten af sin zapper og tabte 60 kg med den. Han forklarede dette vægttab med, at parasitterne tidligere havde opbrugt en stor del af næringsstofferne, hvilket fik ham til at opleve en konstant glubende sult. Desuden faldt Becks blodtryk og blodsukker betydeligt. Han genvandt også et fuldt hår i en alder af næsten 70 år. Beck tilskrev alle disse fordele sin zapper, hvilket han kunne bevise efter en tre ugers behandling ved hjælp af en blodprøve med mørkefeltmetoden: Hans blodtal var perfekt.
Men blodzapperen kan ikke kun bruges effektivt mod parasitter, den hjælper også mod herpes-sygdomme, AIDS, skoldkopper, lungesår, leukæmi og andre kræftformer samt mod kronisk træthedssyndrom, diabetes, influenzalignende infektioner, astma og gastritis. Kort sagt har blodzapperen været i stand til at behandle mange sygdomme, der normalt anses for uhelbredelige.
Beckzapperens effektivitet set fra en eksperts synspunkt
Beckzapperen gør det vanskeligere for parasitære og mikrobielle patogener at ophobe sig i blodet og lymfen.
Ved at give små elektriske stød svækkes en lang række patogener i deres virulens ved at sløve og gøre deres proteinlag, som gør det muligt for dem at koble sig til organiske celler, ubrugelige.
Forskere har kunnet påvise, at elektrificering af blodet er yderst effektiv til at befri blodplasmaet for svampeinfektioner (Candida-nester) og carcinoma protozoer.
Ved regelmæssig blodelektrificering kan patientens immunsystem styrkes betydeligt ved at frigøre disse patogener.
Hvordan anvendes Beckzapper?
Beck anbefaler at udføre blodelektrifikationen i 3 til 6 uger dagligt i to timer, om nødvendigt også længere.
Beckzapper kan bæres i brystlommen eller i bæltet.
Katoden og anoden skal placeres der, hvor blodet flyder, og hvor pulsslaget kan mærkes.
Det kan f.eks. være på håndleddet eller fødderne.
For at opnå den størst mulige bevægelsesfrihed under behandlingen anbefales "miniZAP".
Dette er en zapper i tændstikæskestørrelse, som kan bæres komfortabelt på håndleddet.
Metoden til elektrificering af blodet kan udføres af alle. Der er ingen kendte bivirkninger ved brug af blodzapperen.
Hvordan kan Beckzapperen bruges til kræftpatienter?
Dr. Alfons Weber har fremlagt forskning, ifølge hvilken de fleste kræftformer skyldes et overdrevent mikrobielt angreb på blodcellerne.
Ifølge Prof. Pappas resultater kan dette igen tilskrives en for lav energistatus.
Ved anvendelse af elektroterapi kan man derfor opnå betydelige succeser i behandlingen af især parasit- og energirelaterede kræftformer.
Brugen af Beckzapper hos kræftpatienter bør være kontinuerlig.
Ifølge Dr. Weber befinder kræftprotozoerne sig i blodcellerne og æder her hæmoglobinet.
Kræftprotozoerne i blodcellerne påvirkes i første omgang næppe af den øgede strømstrøm i blodplasmaet.
Først når den pågældende blodcelle er spist tom, forlader carcinoma protozoerne blodcellen for at søge efter en ny.
Når først carcinoma protozoerne er uden for plasmaet, kan de elimineres af Beckzapperens kontinuerlige strømstød.
På denne måde kan nye blodceller ikke angribes i første omgang.
Den kontinuerlige anvendelse af Beckzapper, eventuelt i kombination med en magnetisk impulsgenerator med kollodial sølv, kan reducere antallet af protozoer betydeligt.