Opfinderen af frekvensterapi - Dr. Royal Rife

Kun få mennesker har sikkert hørt om Dr. Royal Raymond Rife's frekvensterapi. Selv om de såkaldte Rife-frekvenser har ry for at kunne lindre en lang række sygdomme, herunder kræft, er Rifes opdagelse miskrediteret, især i mainstream-medierne. Dette er ikke overraskende. Rife-terapi koster trods alt kun en brøkdel af den medicin, som medicinallobbyisterne udskriver dyrt. Trods alle odds er Dr. Royal Raymond Rifes opfindelse med tiden trængt ind i folks bevidsthed, så flere og flere patienter verden over behandles med Rife-frekvenser som et alternativt middel mod sygdom. I den følgende artikel vil du lære mere om Dr. Rife, som i dag med rette betragtes som en pioner inden for bioelektrisk medicin.

Den tragiske historie bag Rife-frekvensbehandling

Videnskabsmanden Dr. Royal Raymond Rife gjorde sig bemærket inden for mikroskopi med sin opfindelse af et prismatisk mørkefeltmikroskop med op til 30.000 gange forstørrelse. Men frem for alt gik Rife ind i medicinhistorien med sin yderst effektive frekvensterapi. Som leder af det kliniske laboratorium i San Diego bragte et forskningsudvalg fra det medicinske institut 16 kræftpatienter i terminalfasen til behandling på Rifes klinik i 1934. Forskningsudvalget, der bestod af læger og patologer, skulle studere patienterne i 90 dage, forudsat at de ikke døde først. Ved afslutningen af de 90 dage var forskningsudvalget i stand til at diagnosticere 14 patienter som værende fuldt helbredte. De to andre patienter var også fuldstændig helbredt efter yderligere op til fire ugers behandling. Hvordan var dette muligt?

Det apparat, som Dr. Royal Rife udviklede, arbejdede med et plasmarør. Med hjælp fra teknikeren John Crane blev der i 1950'erne udviklet en ny type frekvensterapianordning ud fra denne anordning. Denne udsendte elektromagnetiske resonansbølger gennem elektroder, der var placeret på patientens krop. Selv om der var rigelig dokumentation for Rif-terapiens effektivitet, blev den aldrig godkendt til behandling af den amerikanske lægeforening. Tværtimod mødte den billige behandling af kræftpatienter ikke megen begejstring, især ikke hos medicinalindustrien, især ikke fordi Rifes metode kun kostede få cent i elektricitet. I første omgang gav formanden for den amerikanske lægeforening og lægemiddellobbyist Morris Fishbein Rife et tilbud om at købe hans opdagelse. Efter at Rife afviste dette tilbud, skete der en række mystiske begivenheder, som alle kan læses i Barry Lyne's bog: "The Rife Report - The Cancer Cure that worked".

Først blev Dr. Milbank Johnson, der havde mange års erfaring med Rife-behandling, fundet forgiftet. - Dette skete på tærsklen til en pressekonference, hvor han skulle rapportere om de forbløffende resultater af undersøgelsen fra 1934. Johnsons notater og dokumenter om Rife-metoden forsvandt sporløst. Senere skulle Rifes laboratorium også gå op i flammer ved brandstiftelse. Dr. Nemes, som tidligere havde offentliggjort uddrag af Rifes arbejde, døde også i en mystisk brand. Rife selv blev anklaget på spinkelt grundlag. Frygtløse læger, som indtil da havde behandlet kræftpatienter med Rife-metoden, blev truet med at miste deres autorisation til at praktisere. Først år senere, efter at undersøgelsen fra 1934 var blevet gennemført, benægtede næsten alle tidligere medlemmer af forskningsudvalget at have kendt Rife overhovedet i 1939.

Rifes videreudvikling af sin terapiform fra et plasmarør til elektroder fastgjort til kroppen i 1950'erne blev også saboteret, efter at John Cranes laboratorium næsten ti år senere blev ransaget, og resultaterne af flere års terapiarbejde enten konfiskeret eller ødelagt. Mens Crane blev idømt en fængselsdom, døde Royal Rife i 1971 af en overdosis valium blandet med alkohol. Alle kliniske optegnelser om Rife's frekvensterapi blev fjernet fra de videnskabelige arkiver efter hans død.

Rife's livsværk i et overblik

Rife antog, at enhver sygdom havde sin egen individuelle elektriske signatur. Denne kunne ændres på en sådan måde, at næsten alle sygdomme kunne helbredes. For at gøre dette brugte han forskellige teknologier, som han opfandt specielt med henblik på at komme i kontakt med disse frekvenser. Rife opfandt bl.a. de første mikro-dissektorer, mikromanipulatorer og de såkaldte ultraviolette superimpositionsmikroskoper. Under sine studier ved universitetet i Heidelberg udviklede Rife mikrografer til Atlas of Parasites og blev for dette hædret af universitetet med en æresdoktortitel i parasitologi i 1914. Under sine studier ved Heidelberg Universitet forskede, designede og producerede Rife fine mikroskoper sammen med Zeiss Optics.

I begyndelsen af 1930'erne udviklede Rife også et universalmikroskop, som bestod af næsten 6.000 forskellige dele. Det var det første universelle mikroskop til dato, der kunne opnå en forstørrelse på op til 60.000 diametre og en opløsning på op til 31.000 diametre. Ved hjælp af dette universalmikroskop lykkedes det Rife at gøre en levende virus synlig i dens naturlige farve. I modsætning til et konventionelt elektronmikroskop gav universalmikroskopet nemlig Rife mulighed for at observere prøverne i deres naturlige tilstand og i realtid. Et elektronmikroskop derimod dræbte prøven og gav kun stillbilleder. Gennem universalmikroskopet kunne Rife derfor også observere, hvordan normale celler blev til tumorceller. I 1932 gav han den virusstamme, som Rife isolerede på denne måde, navnet Bacillus X (BX)-virus. Den såkaldte BX-kræftvirus udsendte en karakteristisk violetrød stråling og blev af Rife identificeret som hovedårsagen til kræft. I laboratorieforsøg inficerede han 400 rotter med BX-virus. Efter at forsøgsdyrene havde udviklet tumorer, behandlede Rife dem med sin resonansfrekvensterapi. Han stødte på denne metode under sin konstruktion af universalmikroskopet. Han fandt ud af, at det var muligt at identificere de forskellige organismer ved hjælp af deres MOR's, Mortal Oscillatory Rates (dødelige oscillerende hastigheder). Ifølge dette ville hver organisme have sin egen unikke signalfrekvens, et såkaldt oscillatorisk mønster. Ved at bygge specielle frekvensinstrumenter udviklede Rife denne teknologi videre og kom til den konklusion, at patogener kunne ødelægges ved at udsætte dem for en destruktiv resonans. Rife's frekvensterapi dræbte derfor patogener, der var blevet skabt f.eks. ved en Herxheimer-reaktion eller af bakterielle endotoxiner. Rife var i stand til at reproducere præcis denne effekt med rotterne: Tumorerne forsvandt, hvorefter Rife i 1934 blev bedt om at udføre et forsøg på 16 dødssyge kræftpatienter - den såkaldte 1934-undersøgelse.

Rife beskrev også fænomenet pleomorfisme, som Enderlein og Béchamp skulle blive berømte for. Sammenfattende var Rifes medicinske grundantagelse, at patogener udvikler sig fra en levende urkim afhængig af kroppens miljø. Forskeren Gaston Naessens skulle senere bekræfte mange af Rifes resultater. Men efter Rifes død blev hans antagelse om, at virus forårsager kræft, ignoreret i lang tid. Først i 1983 opdagede Dr. Zur Hausen forbindelsen mellem humane papillomavirus og livmoderhalskræft, hvilket han fik Nobelprisen for i 2008.

Hvordan ser man på Rife-metoden i dag?

I dag vinder Rifes resultater mere og mere accept. Over hele verden gennemføres der flere og flere Rife-terapianlæg og eksperimenter i henhold til Rife-frekvenserne. Teknologierne varierer betydeligt med hensyn til deres effektivitet. Mens Rife-Bare-apparatet med et plasmarør er mest populært i Amerika, anvendes Crane-teknologien hovedsageligt i Europa. Rife-Bare-anordningen er baseret på CB-radio med en 27 MHz-bærerbølge, mens Crane-teknologien arbejder med hånd- og fodelektroder.

Især inden for kræftbehandling eksperimenterer forskerne med såkaldte EMF'er, højfrekvente elektromagnetiske felter. Selv om eksperimenterne stadig er på et tidligt stadium, har man indtil videre fundet ud af, at lavfrekvente elektromagnetiske felter kan påvirke tumorceller uden at skade de sunde omkringliggende celler. En konstatering, som Dr. Rife allerede påviste for næsten 80 år siden. Især ved behandling af bakterier, vira og svampe har det vist sig, at Rifes frekvensterapi i kombination med sølvkolloider har en forstærket effekt og kan anvendes effektivt til behandling af sygdomme.

Hvilke Rife-frekvenser anvendes til hvilke sygdomme?

Forskellige Rife-frekvenser anvendes til behandling af forskellige sygdomme og tolereres normalt godt af patienterne. Følgende frekvenser anvendes til de respektive sygdomme:

1. Mange universelle frekvenser anvendes til behandling af degenerative, kroniske og akutte inflammatoriske sygdomme.
2. Frekvensen 728 Hz er en af de vigtigste antiinflammatoriske rife-frekvenser. Den kan især anvendes til behandling af de multiresistente patogener af stafylokokker, som er ansvarlige for purulente infektioner som dem, der forekommer ved lungebetændelse eller bihulebetændelse.
3. Frekvensen 880 Hz er også en vigtig antiinflammatorisk rife-frekvens og bruges til at bekæmpe streptokokker. Disse kan forårsage forskellige infektionssygdomme som f.eks. reumatisk feber, skarlagensfeber eller halsbetændelse. Patogenet Streptococcus pneumoniae er ansvarlig for de fleste betændelser i luftvejene.
4. Frekvensen på 5.000 Hz siges at have en smertelindrende og blodrensende virkning. Oprindeligt blev denne frekvens anvendt af Rife sammen med andre frekvenser.
5. Frekvensen 10.000 Hz er vigtig for at harmonisere nervesystemet og organismen. I lighed med frekvensen 5.000 Hz anvendes den også sammen med andre frekvenser.
6. Til behandling af sarkomer anvendes en frekvens på 2 008 Hz. Kræfttypen af sarkomer tildeles bindevævet, knoglerne, brusk og/eller muskel- og fedtvævet.
7. Til behandling af karcinomer anvendes en frekvens på 2,127 Hz. Karcinomer udgør ca. 80 % af alle kræftformer og er af epithelial oprindelse.

Alle frekvensbehandlinger skal gennemføres sammen med udskillelsesforanstaltninger som f.eks. tilstrækkelig væskeindtagelse eller tilsætning af fordøjelsesenzymer.

Hvordan virker Rife's frekvensterapi i kræftforskning?

Rife's frekvensterapi eliminerer kræftceller fra carcinomer. Dette virker ved at få de BX-kræftvirus, der findes i kræftcellen, til at sprænge op og passere ind i kræftcellens cytoplasma som følge af frekvensterapien. BX-kræftvirussen, som ikke er en kræftvirus i ordets egentlige forstand, kan ødelægge kræftcellen, forudsat at tusindvis af disse sprængningsprocesser finder sted samtidig. En sarkomkræftcelle og opløsningen af BY-kræftvirusserne opfører sig på samme måde.