E-smog - en introduktion
Hvad forstås ved elektrosmog?
Dette spørgsmål kan ikke besvares entydigt. Det står dog klart, at e-smog konstant forfølger os, og at vi ikke kan undslippe den. Den almindeligt kendte betegnelse "smog" henviser normalt til en ekstrem forurening af luften. Det stammer fra det engelske sprog og er en kombination af ordene "smoke" (røg) og "fog" (tåge). Selvfølgelig kan man se og undertiden lugte et lag tåge med det blotte øje i industriområder, byområder eller storbyer. Anderledes forholder det sig med e-smog, som følger os helt usynligt. Udtrykket "elektrosmog" henviser til lavfrekvente elektriske, magnetiske og også højfrekvente elektromagnetiske felter. Fysisk set er der tale om to par sko, som kan have forskellige virkninger på kroppen. I den henseende skal de undersøges separat. Forskerne er endnu ikke enige om spørgsmålet om, i hvilket omfang og om e-smog overhovedet kan forårsage sygdomme. Generelt antages det, at apparater med lav feltstyrke, som f.eks. fjernsynet eller andre husholdningsapparater, ikke udgør nogen sundhedsrisiko.
Lavfrekvente og magnetiske felter kan der findes
Lavfrekvent vekselstrøm bruges til at drive clockradioer, vaskemaskiner, mikrobølgeovne eller elektriske ovne. I teknologien taler man om lavfrekvente strømme, når antallet af svingninger pr. sekund, den såkaldte frekvens, ikke overstiger 100 kilohertz. Hvis et apparat er tilsluttet til elnettet, er det permanent omgivet af elektriske felter, ligesom forsyningsledningerne. Det er ligegyldigt, om den er tændt eller slukket. Disse felter dannes også udenfor, f.eks. ved fordelingskasser eller forsyningsledninger. En solid husmur skærmer effektivt styrken af disse felter med op til 90 %. Når der rent faktisk strømmer elektricitet, opstår der yderligere magnetfelter. Det er det tilsvarende strømforbrug, der er ansvarlig for felternes intensitet. De elektriske felter afhænger af den pågældende kilde og aftager med stigende afstand.
På denne måde opstår lavfrekvente felter
Når elektricitet distribueres eller forbruges, opstår der lavfrekvente felter. Et typisk eksempel herpå er højspændingsledninger i luftledninger. Med stigende afstand til strømkilden aftager feltstyrken, således at der fra ca. 50 meter og opefter kun kan måles værdier i mikroområdet. Transformerstationer skal også ses på denne baggrund. Deres styrke i nærheden af husholdningsapparater afhænger af deres konstruktion og effekt. Et elektrisk varmeanlæg genererer f.eks. en relativt høj feltstyrke på grund af dets ret høje effekt. Elektromotorer og transformatorer genererer også ret stærke lavfrekvente felter. Nogle eksperter ser dette som årsag til bl.a. muskelkramper eller hjerteflimmer. Ifølge den nuværende viden er der ingen påviselig sammenhæng mellem sygdomsmønstre som kræft eller Alzheimers og lavfrekvente elektriske og magnetiske felter.
Hvad med højfrekvente felter?
Man taler om højfrekvente elektromagnetiske felter, når deres svingningsområde ligger mellem 100 kilohertz og 300 gigahertz. Disse elektriske og magnetiske felter findes altid parallelt, og de vigtigste kilder er radiosendere som radio- og tv-sendere, mobilmaster og mobiltelefoner. De forekommer også i mikrobølgeovne, basestationer for trådløse telefoner i henhold til DECT-standarden (Digital Enhanced Cordless Telecommunication) eller WLAN-stationer (Wireless Local Area Network) til internetopkobling uden kabler. Radio- og mobiltelefoni udnytter det faktum, at højfrekvensfelter løsriver sig fra kilden som en sendeantenne og udbreder sig i bølger. Det er relativt vanskeligt at afskærme disse felter, da tynde vægge, almindelige vinduer og tagsten ikke kan stoppe dem. Kun solide konstruktioner af armeret beton eller lervægge reflekterer denne elektromagnetiske stråling. De elektromagnetiske felter med deres høje frekvens giver altid anledning til diskussion. Det er stadig ret uklart, om og i hvilket omfang de kan forårsage sundhedsskader.
Virkningerne af højfrekvent stråling
Selvfølgelig findes der elektromagnetiske felter (EMF) i naturen, som naturligvis er elementære forudsætninger for livets udvikling og organisering og dermed hører til vores naturlige livsgrundlag. Selv den menneskelige organisme fungerer med hensyn til nerve- og muskelcellerne i det store og hele på grundlag af den biokemiske produktion af elektriske felter. Naturligt forekommende eller biologisk frembragte felter er langt fra så stærke som de millioner af tekniske radiosignaler. Det kan også siges, at mennesket griber meget kraftigt ind i disse naturlige styringer. Man skal altid huske på, at selv signaler med lav intensitet forårsager strømme i vævet. Det er dog uskadeligt for helbredet, fordi det ikke kan skade vævet ved at øge temperaturen.
Diskussionspunkt mobilradio
Mobiltelefonantenner kritiseres ofte på grund af deres højfrekvente felter. Det er forståeligt, at mange mennesker ikke ønsker disse master i deres nabolag. Generelt er frygten for elektromagnetisk stråling den vigtigste årsag, selv om der ikke er videnskabeligt belæg for nogen sundhedsskadelige virkninger. Ikke desto mindre ser en del mennesker det som en ny dimension i miljøforureningens natur. Mange eksperter placerer den elektromagnetiske stråling i nærheden af mobiltelefonantenner under grænseværdien. Denne opfattelse deles ikke af alle eksperter. De følger ikke tommelfingerreglen: "Jo længere væk kilden er, jo lavere er strålingen". Det faktum, at det normalt kun er hovedstrålen, der måles, men ikke de adskilte stråler, underbygger dette synspunkt.
Hvad med strålingen, når man telefonerer og surfer?
Når man bruger mobiltelefoner, må man finde sig i kortvarig, men relativt høj stråling. Overraskende nok stiger strålingen mere, jo dårligere modtagekvaliteten er, jo mere stiger strålingen. Der kommer en vis mængde stråling ind i hovedet under et telefonsamtaler, og derfor er der fastsat en juridisk bindende grænseværdi for mobiltelefoner. Den afgørende faktor er den såkaldte "specifikke absorptionsrate" (SAR), der angiver, hvor meget stråling der trænger ind i kroppen i forhold til et kilo kropsvægt. For EU-landene (Den Europæiske Union) er denne grænse fastsat til to watt pr. kilo. Videnskaben har endnu ikke været i stand til at fastslå en øget sundhedsrisiko ved mobiltelefoner. Det er dog bevist, at kroppen opvarmes, når grænseværdien overskrides. I den hidtil mest omfattende undersøgelse om dette emne, den såkaldte Interphone Study, blev 6.300 personer observeret over flere år. Formålet var at finde ud af, om personer, der regelmæssigt bruger mobiltelefoner, er mere udsat for hjernetumorer, kræft i ørespytkirtlen og i hørenerven. Undersøgelsen kunne ikke bevise en øget kræftfrekvens. Kritiske røster i denne sammenhæng henviser til resultaterne af de langsigtede virkninger, som man ikke kan sige noget om i øjeblikket. Der dannes også højfrekvente felter i nærheden af DECT-telefoner, som er mere almindeligt kendt som trådløse telefoner. De findes i mange husholdninger og på kontorer. Uanset om man taler i telefon eller ej, udsender basisstationen en såkaldt pulserende stråling, hvis dosis stiger i takt med, at der er flere telefoner tilsluttet den. Ikke at forglemme er trådløse radionetværk, som også genererer højfrekvente felter. En klassisk anvendelse af sådanne WLAN-stationer er f.eks. en computer, der er forbundet til internettet. Disse stationer er permanent i luften, ligesom en Bluetooth-applikation, der kan være trådløst forbundet med it-udstyr (informationsteknologi).
Elektrosensitive personer
Nogle mennesker, det anslås, at omkring fem til seks procent, beskriver sig selv som elektrosensitive. Det betyder bedre søvn eller færre hovedpiner, når der ikke er elektriske apparater i nærheden. Dette kan blot være en subjektiv opfattelse, da der ikke er nogen videnskabelige beviser til støtte for det. Ikke desto mindre rapporterer mange mennesker om klare forbedringer af deres fornemmelser, når de elektriske og magnetiske felter i deres umiddelbare omgivelser er blevet reduceret. Det er imidlertid bevist, at visse elektriske apparater eller instrumenter, f.eks. en pacemaker, kan blive forringet i deres funktion på grund af elektromagnetiske felter.
Generelle grænser
Den Europæiske Union (EU) har vedtaget de grænseværdier, der er udstedt og anses for acceptable af Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling (ICNIRP). Det antages, at den varme, der udsendes af højfrekvent elektromagnetisk stråling, kan være skadelig for kroppens sundhed. Inden for rammerne af denne betragtning ser man på effektintensiteten i et bestemt tidsinterval, uden at tage hensyn til effekttoppene. Nogle forskere ser ikke kun varmeudviklingen som en mulig sundhedsrisiko, men klassificerer også en kortvarig effekttop som farlig. I denne henseende er de også meget kritiske over for de grænseværdier, der er blevet fastsat. Denne tankemodel kan imidlertid ikke verificeres, så en tilgang fra mange bygningsbiologer er meget interessant. De propaganderer, at selv minimale afvigelser fra de naturlige forhold kan have en negativ effekt på organismen. Grundlæggende ønsker de i henhold til denne tilgang en mangedoblet reduktion af de eksisterende grænseværdier.
Disse farer er nu faktisk truende
Talrige undersøgelser viser sammenhænge mellem sygdomme hos mennesker, dyr og planter på grund af de elektromagnetiske felter, som påvirker dem. Den eksisterende beskyttelse, der er lovfæstet i lovgivningen, gælder imidlertid kun for termiske virkninger forårsaget af højfrekvent stråling. Ifølge eksperterne tager dette imidlertid ikke højde for alle andre sundhedsrelevante virkninger. Det schweiziske forbundsråd fastslog i sin rapport, at det ikke kun er opvarmning af kropsvæv, der kan have en negativ indvirkning på sundheden. På baggrund af deres observationer konkluderer de snarere, at der også findes andre biologiske, videnskabeligt dokumenterede, skadelige virkninger. Desuden har det schweiziske nationale forskningsprogram også opdaget en videnskabeligt tilstrækkeligt dokumenteret påvirkning af hjernebølgerne. Desuden bemærkede programmet også andre virkninger. Der er bl.a. tale om en påvirkning af blodgennemstrømningen i hjernen, en påvirkning af sædkvaliteten, en destabilisering af den genetiske information og virkninger på genernes udtryk. Men det er ikke det hele: Der er tegn på programmeret celledød og oxidativ cellestress. WHO ser et yderligere resultat i den mulige sammenhæng mellem udviklingen af tumorer ved brug af elektromagnetiske felter som f.eks. mobiltelefoner. Et dyreforsøg har vist den forstærkende virkning af en tumor. Elektromagnetiske felter (EMF) påvirker f.eks. også orienteringssansen hos dyr som bier, brevduer og flagermus. Der er endda blevet observeret celledysfunktion og vækstændringer hos træer.