Elektromagnetiske felter og kræft: omkostningerne ved ikke at gøre noget
Et blogindlæg baseret på en artikel af David O. Carpenter i "Reviews on Environmental Health", Vol. 25, No. 1, 2010
Elektromagnetiske felter (EMF) er allestedsnærværende. De genereres af elektricitet (ekstremt lav frekvens, ELF), kommunikationsfrekvenser og trådløse enheder (radiofrekvens, RF). Bekymringen for sundhedsrisici fra EMF'er er steget med den voksende brug af mobiltelefoner og andre trådløse enheder, især blandt børn.
Dette blogindlæg, som er baseret på en artikel af David O. Carpenter, ser på de videnskabelige beviser for EMF'er og kræft og argumenterer for, at manglende handling kan få alvorlige konsekvenser.
Leukæmi og ELF-felter:
Siden de skelsættende undersøgelser af Wertheimer og Leeper i 1979 har der været bevis for en sammenhæng mellem eksponering for magnetfelter i boliger og en øget risiko for leukæmi hos børn. Disse resultater er blevet bekræftet af talrige opfølgningsundersøgelser og metaanalyser. Voksne, der er erhvervsmæssigt eksponeret for EMF, har også en øget risiko for leukæmi. Der er også indikationer på en sammenhæng med hjernesvulster.
Hjernetumorer og mobilstråling (RF):
Nylige undersøgelser viser en øget forekomst af hjernesvulster og akustiske neuromer på den side af hovedet, hvor mobiltelefonen bruges. Særligt bekymrende er den øgede modtagelighed hos børn og unge. Undersøgelser af Hardell et al. viser, at mennesker, der begynder at bruge mobiltelefoner i en ung alder, har en markant højere risiko for hjernesvulster.
Hvorfor er der ikke taget højde for disse resultater i de nye grænseværdier?
På trods af de klare beviser for en sammenhæng mellem EMF-eksponering og kræft er regeringer og internationale organer tilbageholdende med at anerkende resultaterne som et årsags-virkningsforhold og træffe passende beskyttelsesforanstaltninger.
Det skyldes to hovedproblemer:
- Mangel på klare mekanismer: Der er ingen generelt anerkendt mekanisme, der fuldt ud forklarer EMF-kræftfremkaldelse. Mange antager, at kræftfremkaldende stoffer skal skade DNA direkte, som det er tilfældet med ioniserende stråling. Men der er mange kendte kræftfremkaldende stoffer, som ikke skader DNA direkte, f.eks. arsenik og dioxin. EMF'er kan indirekte forårsage DNA-skader, inducere gener, generere reaktive oxygenarter og udløse varmechokproteiner - alle faktorer, der kan bidrage til kræftfremkaldelse.
- Inkonsekvente dyreforsøg: Dyreforsøg har ikke konsekvent vist kræft som følge af eksponering for EMF'er. Der er dog undersøgelser, som viser en øget risiko for lymfekræft hos hunde, der bor i hjem med høj EMF-eksponering.
Carpenter hævder, at de eksisterende undersøgelser på mennesker er tilstrækkeligt overbevisende til at retfærdiggøre handling, selv om de mekanistiske detaljer endnu ikke er fuldt ud forstået. De nuværende grænseværdier er forældede og tager ikke højde for aktuelle forskningsresultater.
Omkostningerne ved ikke at gøre noget:
De langsigtede konsekvenser af EMF-eksponering, især for børn, kan endnu ikke forudses. Hvis risikoen er reel, og børn er særligt sårbare, kan vi stå over for en stigning i antallet af hjernesvulster og andre kræftformer i fremtiden.
Der er et presserende behov for, at industrien proaktivt udvikler produkter med reduceret EMF-eksponering, og at regeringer og internationale organisationer fastsætter grænser baseret på videnskabelige beviser. Hver enkelt person kan reducere sin egen eksponering ved at forholde sig bevidst til EMF-kilder.
Konklusion:
Forskningsresultaterne om EMF og kræft er bekymrende. Hvis vi ikke gør noget, kan det få alvorlige konsekvenser for folkesundheden, især for børn og unge. Det er på tide at tage de tilgængelige beviser alvorligt og handle for at beskytte befolkningen.