Hvad er endometriecarcinom?

Endometriecarcinom kaldes også i daglig tale for livmoderkræft og henviser til en ondartet svulst, der stammer fra det indre slimhindelag i livmoderen. Livmoderkræft er en af de mest almindelige ondartede kræftformer i kønsorganerne hos kvinder. Den gennemsnitlige alder, hvor livmoderkræft diagnosticeres, er mellem 65 og 70 år.

Hvilke risikofaktorer fremmer udviklingen af endometriecancer?

Der er både endogene og eksogene risikofaktorer, som kan fremme udviklingen af endometriecancer. Endogene risikofaktorer omfatter overvægt (fedme), diabetes mellitus, tidlig menstruationsblødning og/eller sen overgangsalder, ingen graviditeter og tilstedeværelse af polycystisk ovariesyndrom og/eller østrogenudskillende tumorer.

Eksogene risikofaktorer omfatter ingen naturlig menstruationscyklus, men østrogenerstatningsterapi og/eller tidligere strålebehandling. Sammenfattende kan man derfor sige, at kvinder, der har været gravide, har en lavere risiko for at udvikle endometriecancer end kvinder, der ikke har været gravide. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft falder betydeligt med antallet af graviditeter. Langvarig brug af det kvindelige kønshormon østrogen øger imidlertid også risikoen for at udvikle endometriecancer.

Hvordan kan udviklingen af endometriecancer forebygges?

Selv om der ikke findes nogen målrettede screeningstest, som f.eks. screening for livmoderkræft, kan sygdommen alligevel forebygges på følgende måde:

• Reduktion af kropsvægten, f.eks. gennem regelmæssig fysisk aktivitet,
• forskellige præventionsmetoder, som f.eks. p-piller, der normalt består af en kombination af østrogen og gestagen,
• Fødsel af et barn i en sen alder

Hvilke symptomer tyder på endometriecancer?

Enhver form for blødning, uanset om den forekommer i præmenopause eller postmenopause, kan være tegn på endometriekarcinom. I 5 % af alle sygdomstilfælde viser blødning i den tidlige postmenopause sig at være et symptom på endometriecarcinom, mens så mange som 50 % af alle kræftformer i den sene postmenopause manifesterer sig gennem blødning. Et ud af fem endometriekarcinomer giver derimod ingen symptomer overhovedet og diagnosticeres normalt kun ved et tilfælde. Hvis endometriecancer er mere fremskreden, kan øget udflåd og smerter være tegn på livmoderhalskræft. Da endometriecancer normalt viser sig gennem disse symptomer, er det vigtigt at få dem diagnosticeret af en læge på et tidligt tidspunkt.

Hvordan diagnosticeres endometriecancer?

Hvis der er mistanke om endometriecancer på grund af f.eks. blødning, foretages der først gynækologiske undersøgelser for at afklare, om blødningen kommer fra livmoderen. Til dette formål foretager gynækologen normalt en ultralydsundersøgelse, som efterfølges af en hysteroskopi, hvis resultaterne er unormale. Under denne operation skrabes livmoderhulen normalt, og om nødvendigt undersøges blæren og endetarmen for at se, hvor langt fremskredet endometriecarcinomet er.

Først når patologen har undersøgt det skrabede materiale, kan der stilles en endelig diagnose, som også definerer graden af differentiering af endometriecarcinomet. Derefter følger normalt yderligere diagnostik ved hjælp af yderligere billeddiagnostiske procedurer som f.eks. magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) og/eller røntgenstråler for at fastslå, om tumoren allerede har dannet metastaser.

Hvilke tumorstadier klassificeres endometriecarcinom i?

Endometrialkarcinom opdeles normalt i to typer:

• Type I-tumorer: Disse forekommer oftest hos yngre patienter, før overgangsalderen indtræffer. De har normalt en tendens til at være overvægtige. Type I-tumorer er normalt lavmaligne.
• Type II-tumorer: De er normalt højmaligne (ondartede) og forekommer hovedsagelig hos ældre kvinder.

Hvordan behandles endometriekarcinom?

Endometriecarcinom kan behandles enten ved operation med opfølgende strålebehandling eller ved primær strålebehandling. Da kirurgisk behandling normalt har en bedre prognose, er den at foretrække frem for strålebehandling. Der er dog nogle patienter, som ikke kan opereres på grund af deres generelle helbredstilstand eller andre kontraindikationer.

Hvis der er tale om en tumor i et tidligt stadie, behandles den normalt ved delvis eller fuldstændig kirurgisk fjernelse af livmoderen (hysterektomi). Desuden fjernes æggestokkene (adnexa) også under dette indgreb. I de fleste tilfælde foretages operationen ved laparoskopi fra skeden, hvilket betyder, at et mavesnit kan undgås. Hvis tumoren allerede er mere fremskreden, skal lymfeknuderne også fjernes. Hvis lymfeknuderne er blevet påvirket af tumoren, kan det også være nødvendigt med stråling efter operationen.

Ud over operation og kemoterapi er strålebehandling også en af behandlingsmulighederne for endometriecancer. Strålebehandling kan også bruges til at reducere tumorens størrelse før en operation eller til at ødelægge mikroskopiske tumorrester efter operationen. Som en palliativ metode skal strålebehandling lindre symptomerne, hvis tumoren f.eks. ikke længere kan helbredes på grund af dens fremskredne stadium. Hvilken behandlingsmetode der anvendes, afhænger ikke kun af tumorens stadium, men også af patientens generelle helbredstilstand.

Hvad er prognosen for endometriecancer?

Et endometriecarcinom, der allerede har dannet metastaser, og hvor patienten allerede er relativt gammel, har en dårlig prognose for fuldstændig helbredelse. Generelt er den gennemsnitlige 5-års overlevelsesrate efter behandling af endometriecarcinom i stadie I eller II mellem 70 og 95 procent. Endometriecancer i stadie III eller IV har derimod en gennemsnitlig 5-års overlevelsesrate på mellem 10 og 60 %. Som regel forbliver ca. 63 procent af alle patienter tumorfri i mindst 5 år efter behandlingen.