Gå til hovedindhold

Hvad er fåresyge?

Fåresyge er en smitsom sygdom forårsaget af fåresygevirus og er også kendt som gedepeter. Virussen findes udelukkende hos mennesker. Kendetegnende for fåresyge er hævelse og betændelse i parotis-kirtlerne. Virussen spredes over hele verden, kan forekomme i alle aldre og er til stede hele året rundt. Takket være beskyttelsesvaccinationer mod fåresyge er forekomsten af sygdommen i Tyskland faldet enormt.

Hvordan overføres fåresyge?

Virussen overføres fra person til person via dråbesmitte. Det betyder, at når en person taler, hoster eller nyser, spredes små dråber gennem luften og indåndes af en rask person. Fåresyge kan også smitte ved direkte kontakt, f.eks. ved at kysse. Overførsel gennem smitte via smitte ved f.eks. delte glas eller tallerkener er noget mindre almindelig.

Hvornår bryder fåresyge ud, og hvor længe anses folk for at være smitsomme?

Inkubationstiden er normalt ca. 16 til 18 dage. En periode på 12 til 25 dage er dog også mulig. Man anses for at være smitsom allerede en uge før og ca. ni dage efter begyndende parotishævelse. Risikoen er størst efter ca. to til fire dage efter sygdomsudbruddet. Det er ligegyldigt, om der ikke er nogen symptomer eller kun milde symptomer.

Hvad er symptomerne på fåresyge?

Ikke alle smittede personer viser symptomer. Hos ca. 4 ud af ti personer forløber infektionen med fåresyge helt uden symptomer. Især børn i en alder på under 5 år viser kun symptomer på en normal forkølelse, hvis de overhovedet har nogen. I nogle andre tilfælde forekommer betydeligt flere symptomer:

  • Der kan forekomme meget mere alvorlige symptomer som f.eks,
  • Hævelse af ørespytkirtlerne,
  • Hævelse i kindområdet,
  • Hævelse i svælget i halsområdet.

 
Disse symptomer forsvinder dog normalt efter tre til otte dage.

Hævelsen af kirtlerne forårsager ofte smerter, og mange syge oplever også øresmerter på grund af trykket på øregangen. Åbning af munden og selv tygning kan forårsage smerter. I særligt svære og smertefulde tilfælde er det tilrådeligt, at patienten kun spiser flydende eller meget blød mad som grød, supper eller puréer. Hos mange syge svulmer også de omkringliggende lymfeknuder op.

Hvordan diagnosticeres fåresyge?

Normalt genkender en læge fåresyge med det samme på grund af symptomerne. Især den karakteristiske hævelse af halskirtlen efterlader normalt ingen tvivl om, at der er tale om en infektion med fåresygevirus. Men da sygdommen fåresyge er blevet meget sjældnere, i hvert fald i Tyskland, bestilles der ofte en laboratorieundersøgelse for at opnå absolut sikkerhed. Undersøgelsen er især vigtig, hvis den berørte person er blevet vaccineret mod fåresyge. Ved en blodprøve kan der påvises særlige antistoffer mod viruset. Ved en akut infektion med fåresyge findes der normalt specifikke IgM-antistoffer. De kan påvises de første dage efter sygdomsudbruddet, og niveauet kan endda være forhøjet nogle få uger efter sygdommen.

Hvis en person er blevet vaccineret, kan testen for IgM imidlertid give et falsk positivt resultat. I disse tilfælde anvendes yderligere påvisning af viruset. Til dette formål undersøges en svaber fra halsen eller urinen for virusets genetiske materiale.

Hvordan behandles fåresyge?

I øjeblikket findes der ingen antiviral behandling af fåresyge. Sygdommen behandles normalt symptomatisk med smertestillende og febernedsættende medicin. Hvis patienten har feber, bør han eller hun drikke tilstrækkeligt med væske og holde sig til sengeleje. I nogle tilfælde kan få nogle komplikationer som f.eks. testikelbetændelse. I dette tilfælde gælder også sengeleje og elevation og afkøling af testiklen. I meget alvorlige tilfælde kan lægen ordinere antiinflammatorisk medicin. Hvis der udvikles pancreatitis som følge af fåresyge, skal den berørte person behandles på hospitalet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med kunstig ernæring, i det mindste midlertidigt. Behandling på hospitalet er også nødvendig i det sjældne tilfælde af hjernehindebetændelse.

Hvad er prognosen for fåresyge?

Som regel er prognosen for fåresyge god. For det meste er infektionen mild og ufarlig, især hos børn. Komplikationer og senfølger stiger dog med alderen. F.eks. kan en svampebetinget betændelse i testiklerne reducere fertiliteten. Kun i sjældne tilfælde vil drenge eller mænd være helt ufrugtbare bagefter. Ca. 4 % af de ramte oplever døvhed i området for høje toner. Dette er normalt midlertidigt, men hos en ud af 20.000 personer, der er smittet med fåresyge, vil døvheden forblive hele livet. Hjernebetændelse forårsaget af fåresyge er sjældent dødelig. Ved en hjernebetændelse i forbindelse med fåresyge dør ca. 1,5 % af de ramte.

Hvordan kan du beskytte dig mod fåresyge?

Den bedste beskyttelse mod fåresyge er og bliver vaccination. Den anbefales i barndommen og bør foretages med i alt tre vaccinationsdoser. Hvis du glemmer eller går glip af en vaccination, er det vigtigt at få den så hurtigt som muligt inden din 18-års fødselsdag. Vaccinationen er ikke kun beregnet til at beskytte sig selv mod fåresyge, men også til at forhindre andre i at få få fåresyge.

Er der pligt til at anmelde fåresyge?

Fåresyge har været anmeldelsespligtig i Tyskland siden 2013. I tilfælde af mistanke om sygdom, påvist sygdom eller dødsfald i forbindelse med fåresyge skal lægerne foretage en anmeldelse til sundhedsstyrelsen med angivelse af navnet på den berørte person. Hvis den ramte person går i eller arbejder i en samfundsinstitution som f.eks. en børnehave eller skoler, skal ledelsen af disse selv eller, hvis der er tale om børn, af forældrene underrettes herom. Ledelsen af institutionen skal derefter sende en tilsvarende meddelelse til sundhedsmyndigheden. Hvornår patienten igen får lov til at besøge eller arbejde i en sådan institution, vil i sidste ende blive besluttet af sundhedsmyndigheden.