Hvad er et fibrom?

Et fibrom er en ny dannelse af bindevæv, hvor der opstår forskellige vækster på grund af visse bindevævsceller (såkaldte fibrocytter). Fibromer er små godartede svulster.

Hvilke former for fibromer skelnes der mellem?

Fibromer inddeles i følgende former:

• Bløde fibromer (fibroma molle eller fibroma pendulans):
• det er små, hudfarvede svulster, som kan forekomme hos både kvinder og mænd, men som i højere grad rammer overvægtige mennesker end gennemsnittet. Bløde fibromer dannes ofte første gang i puberteten som nogle få millimeter store hudfremspring. På grund af deres udseende kaldes bløde fibromer også i daglig tale for stilkede vorter, da de hænger som en lille pose fra en smal bund. Bløde fibromer dannes normalt på halsen, armhulerne og i lysken. De kan forekomme enkeltvis eller i flere eksemplarer.
• Hårde fibromer (histiocytom eller dermatofibrom):
• forekommer særligt hyppigt på benene, men også på armene eller i bælteområdet. Størstedelen af alle voksne har mindst ét hårdt fibrom, der viser sig som en mørkere til lysebrun knude på et par millimeter på huden. Unge kvinder er mere tilbøjelige end gennemsnittet til at udvikle et hårdt fibrom på benene.
• Irritationsfibrom:
• dette er et fibrom i mundhinde, som især opstår, når der er tilbagevendende irriterede områder i munden. Dette omfatter især kindområdet, men også tandkødet eller hudområdet på siden af tungen. Et irritationsfibrom er en lille, glat, afgrænset knude, der har samme farve som det omgivende væv eller er lidt lysere.

Knoglefibromer, som er ret sjældne, men som danner tumorer, kan inddeles i følgende undertyper:

• Ossificerende fibromer: Dette er en sjælden, godartet tumor i ansigtskraniet. Den forekommer normalt i underkæbeknoglen.
• Ikke-osssificerende fibrom (kortikal defekt ): er en patologisk ændring i knoglens bindevæv, som i nogle tilfælde udvikles af børn.
• Chondromyxoid fibrom: forekommer normalt i lange rørknogler og rammer primært unge.
• Desmoplastisk fibrom: beskriver en aggressivt voksende knogletumor, der primært rammer unge mennesker.
• Angiofibrom: er placeret i nasopharynx, har mange kar, der løber igennem det, og forekommer næsten udelukkende hos mandlige unge.

Hvad er årsagerne til fibromer?

I de fleste tilfælde er årsagerne til fibromer stadig ukendte. Bløde fibromer, som hører til gruppen af harmartomer, kan udvikle sig på grund af en defekt i det embryonale kimvæv, hvorfra der med tiden kan udvikle sig forskellige vævsformer (såkaldte differentieringer).

Desuden har enkelte sygdomme ry for at bidrage til dannelsen af hamartomer. Hertil hører f.eks. Cowdens syndrom, men også neurofibromatose type 1 (Recklinghausens sygdom). Arvelige faktorer spiller derfor en central rolle for udviklingen af et fibrom.

Hårde fibromer rammer derimod hyppigere end gennemsnittet patienter med systemisk lupus erythematosus samt immundefekt aids og/eller et immunforsvar, der er undertrykt af medicin, f.eks. efter en transplantation. Lægerne antager, at hårde fibromer kan dannes som følge af små betændelser i bindevævet, f.eks. efter insektbid, plantetorne eller betændelse i en hårsæk (foliculitis).

Hvad er symptomerne på et fibrom?

Et fibrom er synligt på ydersiden af huden, men forårsager normalt ikke smerte, medmindre det bliver skadet. Som et blødt fibrom kan det antage en stilkform eller danne små rynker på overfladen, hvis det er en stor vækst. Som regel er størstedelen af alle fibromer hudfarvede. Hvis man forsøger at vende dem, får de en rød til sort farve på grund af blodkarskaderne. Hårde fibromer har derimod en tendens til at have en noget mørkere til gråbrun farvenuance og er enten let hævet eller nedsænket i forhold til hudoverfladen. Hårde fibromer er kendetegnet ved deres typiske Fitzpatrick-tegn: Hvis man trykker på området omkring det hårde fibrom med tommelfinger og pegefinger, synker det ned i huden.

Hvordan diagnosticeres et fibrom?

Fibromer diagnosticeres af en dermatolog. Hvis det er et typisk fibrom, kan det ses ved første øjekast. Men for en mere detaljeret undersøgelse kan hudlægen bruge et særligt forstørrelsesinstrument (kaldet et dermatoskop) for bedre at kunne vurdere dimension, form og størrelse, men også strukturen og kanterne. Hvis der er mistanke om, at der er tale om en ondartet vækst, et såkaldt malignt melanom, vil hudlægen tage en vævsprøve, som kan undersøges histologisk.

Hvordan behandles et fibrom?

Ud fra et medicinsk synspunkt behøver et fibrom ikke at blive behandlet, da både bløde og hårde fibromer generelt er ufarlige. Fibromer indebærer ingen risiko for degeneration, og de kan heller ikke udvikle sig til hudkræft. De holder normalt op med at vokse, når de når en vis størrelse og forbliver uændrede.

Ikke desto mindre ønsker nogle patienter at få fjernet et fibrom af æstetiske årsager. Dette er især tilfældet, hvis fibromet befinder sig i ansigtet, på halsen eller i intimområdet. Større fibromer udgør også en vis risiko for skader, da de let kan blive fanget af tøj eller smykker, og derfor fjernes de ofte. Indgrebet er normalt ukompliceret. Afhængigt af fibromets størrelse kan hudlægen foretage fjernelsen under lokalbedøvelse. Afhængigt af vækstens størrelse og form kan det være nødvendigt at sy området bagefter.