Forebyggelse af tumorprocesser

Kræfttumorer består af celler, der ikke har nogen normal kontrolmekanisme for cellevækst.

Kræftceller er således kendetegnet ved deres hurtige uregulerede cellevækst. Generelt kan kræfttumorer udvikle sig fra ethvert væv og i princippet i ethvert organ.

Tumorerne kan være enten godartede eller ondartede.

Men hvordan kan tumorprocesser i menneskekroppen forhindres?

For at besvare dette spørgsmål er det sandsynligvis først nødvendigt at forklare nærmere, hvilke nøjagtige processer der fører til ureguleret cellevækst.

Hvilke processer fører til udvikling af tumorer?

Tumorer udvikles gennem rækkefølgen af følgende processer:

• forstadier til kræft og kræftforandringer: normale celler udvikler sig til kræftceller i en kompleks proces. Udgangspunktet er en infektion med kræftfremkaldende virus (onkovirus), som f.eks. kemiske eller frie radikaler, men også de såkaldte humane papillomavirus (HPV). Men genetiske faktorer kan også omdanne en celles DNA. Disse kræftfremkaldende virus eller genetiske transformationer beskadiger den pågældende celles genetiske materiale i dens funktion. Dette er dog endnu ikke kræft.
• direkte eller indirekte kræftfremkaldende faktorer: Flere faktorer er afgørende for dannelsen af kræftceller. Selv om mange vira kan beskadige en celles DNA, er det kun retrovirus, der kan omdanne værtscellens DNA. Andre kræftvira sætter sig imidlertid blot fast på kromosomets overflade og skader dets funktion. Der skal mange af disse kromosomændringer til for at danne ondartede tumorer. Imidlertid vil immunsystemet hos en rask person ofte ødelægge denne kræftcelle, inden den replikerer sig og bliver til kræft. Personer med et svækket immunsystem, f.eks. HIV-patienter, har derfor en øget risiko for at udvikle kræft.

Metoder til at forebygge kræft, før den bryder ud

Kræftceller fornyer sig selv ligesom andre celler. Lægerne ser dette som en måde at forhindre udviklingen af kræft, før den udvikler sig. For at gøre dette skal den potentielle kræftcelle genkendes og elimineres på et tidligt tidspunkt. Da tumorvækst løbende udskiller små fragmenter af genetisk materiale (DNA) samt genetisk information (RNA) i blodet, har forskere nu udviklet en metode til at måle disse mængder genetisk materiale i blodplasmaet. På denne måde kan DNA- eller RNA-molekylerne bruges til tidlig påvisning af kræft. Det er i hvert fald målet med Heidelberg-metoden: "Capture and Amplification by Tailing and Switching (CATS)".

Den nyere frekvensterapi eliminerer på den anden side infektiøse agenser som human papillomavirus (HPV) fra immunsystemet.

Frekvensterapi kan således eliminere kræftens smittefremkaldende agenser, men ikke selve tumorcellen. Omdannelsen af tumorcellen til en sund celle er fortsat det sunde immunsystems opgave.

Inden for frekvensterapi fokuseres der derfor også på immunologiske aspekter i forbindelse med forebyggelse af kræft. En uspecifik styrkelse af immunsystemet er imidlertid ikke tilstrækkelig til at bekæmpe kræft. Immunforsvaret skal snarere styrkes i et sådant omfang, at det selv kan ødelægge kræftcellerne, f.eks. ved hjælp af følgende terapeutiske metoder:

• Anvendelse af checkpoint-hæmmere: hjælper mod den såkaldte bremseblokering af kræftcellerne, inden for hvilken et immunforsvar skal blokeres. Her aktiveres T-dræbercellerne af et bestemt antigen, hvilket gør det muligt for kræften at fortsætte med at vokse. De såkaldte checkpoint-hæmmere er antistoffer fremstillet i laboratoriet, som er specifikt rettet mod disse "bremser" i immunforsvaret. Dette gør det muligt for T-cellen at ødelægge kræftcellen. Især i tilfælde af sort hudkræft har ca. en femtedel af alle patienter gavn af denne procedure.
• Tumorvacciner: I øjeblikket forsker det tyske kræftforskningscenter (DKFZ) i kræftvacciner, som skal fremkalde en reaktion mod tumorantigener. Færdige proteiner eller dele af dem skal anvendes sammen med stoffer, der skal styrke immunresponsen mod antigenet. Som alternativ til protein kan et stykke genetisk materiale eller tumorceller, der ikke længere er i stand til at vokse, også anvendes som vaccine.
• immunonkologiske behandlinger: har til formål at reaktivere kroppens eget immunsystem, så det igen er i stand til aktivt at bekæmpe kræften. Inden for immuno-onkologisk behandling kan der f.eks. anvendes kunstigt fremstillede antistoffer. Der kan dog også opstå visse bivirkninger i forbindelse med immunonkologisk behandling, f.eks. betændelse i tarmene, leveren, de endokrine kirtler (især skjoldbruskkirtlen, binyrerne), huden, nyrerne eller andre organer.