Hvad er en gastrointestinal stromal tumor?

Gastrointestinale stromale tumorer (forkortet GIST) er en sjælden sygdom i bløddele (sarkomer) i mave-tarmkanalen, som hvert år rammer ca. 1.500 mennesker i Tyskland. Gastrointestinale stromale tumorer udgør mindre end én procent af alle tumorer i mave-tarmkanalen og blev først for få år siden identificeret som en selvstændig kræfttype. Med næsten 50 til 70 procent udvikler en GIST sig hyppigst i maven (gastro). dog udvikler 30 procent af de gastrointestinale stromale tumorer sig i tyndtarmen (intestinal). Gastrointestinale stromale tumorer forekommer endnu sjældnere i tyk- eller tolvfingertarmen eller i spiserøret. Hos halvdelen af alle patienter med gastrointestinale stromale tumorer findes der også metastaser. Disse metastaser findes ofte i leveren eller i bughulen (peritoneum). Mere sjældent er der også dannet metastaser i lungerne eller i knoglerne.

Hvordan udvikler en GIST sig?

Lægerne giver en genmutation i cellerne i mave-tarmkanalen, de såkaldte Cajal-celler, skylden for udviklingen af gastrointestinale stromale tumorer. Denne genetiske defekt skyldes et ændret protein, den såkaldte KIT-receptor eller CD117. Proteinet, som befinder sig på cellernes overflade, sender signaler til vækst i cellen. På denne måde vokser og deler cellerne sig konstant på en ukontrolleret måde. Dette har igen den konsekvens, at det tilstødende væv ødelægges. I 1998 lykkedes det for første gang den japanske patolog Seiichi Hirota at klarlægge disse sammenhænge, som spiller en betydningsfuld rolle for behandlingen. Inden der kan fastlægges en behandling, skal den behandlende læge inden for rammerne af en mutationsanalyse først fastslå, hvilken mutation der påvirker det defekte gen.

Hvordan denne genetiske ændring præcist opstår, eller hvilke risikofaktorer der skal undgås, er endnu ikke blevet afklaret uden tvivl af lægerne. Der er dog patienter, hos hvem gastrointestinale stromale tumorer forekommer hyppigere i familien.

Hvad er symptomerne på en gastrointestinal stromal tumor?

I de tidlige stadier giver GIST normalt kun få symptomer, hvorfor tumoren normalt er ret stor, før den bliver opdaget. Om og hvornår tumoren giver symptomer afhænger både af dens størrelse og placering. Hvis GIST sidder i maven eller tolvfingertarmen, klager mange patienter over ret uspecifikke symptomer såsom smerter, kvalme og/eller blodmangel. Blodmangel kan skyldes blødning i mave-tarmkanalen. Hvis GIST'en derimod sidder i tyndtarmen, klager folk ofte over smerter, blødning eller forstoppelse. Forstoppelse er særlig almindeligt ved større tumorer. En gastrointestinal stromal tumor, der er placeret i spiserøret, kan derimod give synkebesvær.

Disse generelt ret uspecifikke symptomer på gastrointestinale stromale tumorer gør det usandsynligt, at en GIST vil blive opdaget tidligt. Ofte diagnosticeres tumoren derfor ved en akut operation eller ved en rutinemæssig operation eller undersøgelse. Moderne patologi er imidlertid nu også i stand til at påvise den genetiske defekt, der er ansvarlig for GIST, på cellernes overflade ved hjælp af en særlig farvning. For at give anledning til en sådan undersøgelse skal der dog ofte først være en mistanke om en GIST.

Hvordan behandles en gastrointestinal stromal tumor?

Indtil 2000 blev gastrointestinale stromale tumorer normalt fjernet fuldstændigt ved operation. Denne fremgangsmåde skyldtes bl.a., at kemoterapi normalt er ineffektiv i forbindelse med denne sjældne tumor. Siden 2002 er lægemidlet imatinib imidlertid også blevet anvendt til behandling af patienter, hos hvem GIST allerede har dannet metastaser. Det virker direkte på den genetiske defekt og skal stoppe den ukontrollerede celledeling. Denne målrettede behandling anvendes over en meget lang periode og må ikke afbrydes, da dette ellers ville medføre en forøgelse af sygdomsaktiviteten. Patienter, der har fået fjernet deres gastrointestinale stromale tumorer fuldstændigt, får også forebyggende behandling med imatinib efter operationen for at minimere risikoen for tilbagefald.

Siden 2006 har der været et andet lægemiddel, sunitinib, til rådighed til behandling af GIST. Ud over at virke på den ukontrollerede cellevækst griber det aktive stof også ind i signalkæderne og skal således stoppe produktionen af kræftcellerne. Da sunitinib kan forårsage nogle uønskede bivirkninger, er det vigtigt med nøje overvågning af erfarne læger.

Patienter, der allerede har fået konstateret en fremskreden GIST, kan behandles med et tredje lægemiddel, der kaldes regorafenib. Selv om dette lægemiddel endnu ikke er tilgængeligt i Tyskland, kan det bestilles fra internationale apoteker.

Hvad er chancerne for at helbrede en GIST?

Risikoen for at udvikle GIST igen afhænger af størrelsen af tumoren, men også af antallet af mitoser/50HPF. Lægerne bruger udtrykket mitoser til at henvise til celledelingstallene. Disse differentieres af patologen i 50 synsfelt (HPF), som bliver synlige under mikroskopet. HPF'erne giver oplysninger om tumorens væksttilbøjelighed. Desuden skal der også tages hensyn til mutationen med hensyn til risikoen for tilbagefald.