Hvad er et gliom?

Udtrykket gliom henviser til en type hjernetumor, der udvikles fra nervevævets støtteceller (gliaceller). Et gliom inddeles i følgende forskellige tumortyper, afhængigt af hvilke gliaceller det stammer fra:

• Astrocytomer: Stjerneformede celler med undertiden lange celleforløb, som er blandt de mest almindelige gliomer og udgør mere end 60 % af dem,
• Oligodendrogliomer: Celler med korte processer, som udgør 10 % af alle gliomer,
• Ependymomer: ventrikler i hjernen, som udgør 5 til 10 procent af alle gliomer,
• Blandede gliomer: f.eks. oligoastrocytomer, som udgør 5 til 10 procent af alle gliomer.

Et gliom kan enten fjernes kirurgisk eller behandles med strålebehandling og/eller kemoterapi. Chancen for helbredelse varierer afhængigt af typen af gliom. Mens mindre ondartede (lavgrads) gliomer kan behandles, er andre uhelbredelige. Gliom er den mest almindelige type primær hjernetumor og rammer i gennemsnit fem til seks ud af hver 100 000 mennesker hvert år. Mens nogle typer gliomtumorer udvikles i barndommen, udvikles andre typer tumorer først i voksenalderen.

Hvad er de forskellige typer gliom?

Gliomer klassificeres ligesom andre hjernetumorer af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i såkaldte tumorklasser alt efter deres vækst og prognose:

• I. Grad: Pilocystisk astrocytom; det er godartede og langsomt voksende tumorer, der normalt har en god prognose og kan fjernes ved operation
• Grad II: Diffuse astrocytomer (fibrillære, gemistocytære, pilomyxoide, protoplasmiske); oligodendrogliomer; oligoastrocytomer; tumorer, som har en høj risiko for at vende tilbage efter en vellykket behandling (recidiv) og kan udvikle sig til ondartede tumorer,
• III. grad: Anaplastisk astrocytom; anaplastisk oligodendrogliom; anaplastisk oligoastrocytom; er ondartede tumorer, som kræver stråle- og/eller kemoterapi ud over kirurgi,
• IV. Grad: Glioblastom: er meget ondartede tumorer, der vokser hurtigt og har en ugunstig prognose. Selv med de tilgængelige behandlingsmetoder kirurgi, strålebehandling og/eller kemoterapi kan glioblastomer normalt ikke helbredes.

Glioblastom er den mest almindelige, efterfulgt af de forskellige former for astrocytomer. Oligodendrogliom er den mest sjældne form for hjernetumor. Lavgradsgliomer forekommer oftere hos børn og yngre voksne, mens voksne og ældre mennesker er mere tilbøjelige til at udvikle højgradsgliomer.

Hvad er årsagen til et gliom?

Lægerne er stadig uenige om årsagerne til hjernetumorer. De antager dog, at et gliom kan udvikles på grund af genetiske faktorer. Disse omfatter først og fremmest neurofibromatose I eller tuberøs sklerose. Men strålebehandling, som f.eks. blev udført for at behandle en tidligere kræftsygdom, kan også fremme væksten af et gliom.

Hjernetumorer skyldes en forstyrret fysiologisk celledeling, som finder sted dagligt i form af metaboliske aktiviteter i hver enkelt celle og også i det genetiske materiale, DNA'et. Hvis DNA'et beskadiges under disse processer, kan der dannes mutationer eller defekte DNA-afsnit. Som følge heraf kan disse degenererede celler formere sig ukontrolleret og give anledning til sygt væv (neoplasi).

Hvad er symptomerne på et gliom?

Et gliom manifesterer sig som mange andre hjernetumorer ret sent. Hvilke symptomer der opstår, og hvor mærkbare de er, afhænger altid af tumorens placering. I begyndelsen kan et gliom vise sig som konstant tilbagevendende hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastninger. Afhængigt af placeringen kan det dog også føre til adfærds- og føleforstyrrelser som f.eks. prikken samt syns- og taleforstyrrelser. Desuden kan der endda forekomme kramper, hvilket tyder på et stigende intrakranielt tryk.

Hvordan diagnosticeres et gliom?

Gliom diagnosticeres ved hjælp af magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). For at kunne bestemme gliomaet endnu mere præcist foretages der også en vævsundersøgelse (biopsi). Da gliomaet består af såkaldte gliafibre, kan disse påvises i en vævsprøve ved farvemærkning af gliaffiberproteinet (GFAP). På denne måde er det også muligt at skelne mellem andre hjernetumorer, da de hver især indeholder forskellige proteiner.

Hvordan behandles et gliom?

Behandlingstypen afhænger altid af sværhedsgraden af det pågældende gliom, dets størrelse og lokalisering. Generelt kan et gliom behandles med kirurgi, strålebehandling og/eller kemoterapi. Sideløbende med disse behandlingsmetoder modtager patienten også psykologisk behandling.

Når lægen vælger en passende behandlingsmetode, vil han altid vurdere risici og fordele. Generelt vil lægen altid forsøge at fjerne svulsten fuldstændigt ved operation. Den vigtigste postoperative behandling er normalt strålebehandling. Alternativt kan der anvendes systemiske lægemiddelbehandlinger, hvor stoffer fra området cytostatika og anti-angiogenese spiller en stor rolle.

Hvis der er tale om et glioblastom, kan det behandles ved hjælp af såkaldte tumorbehandlingsfelter (TTF). Ved denne behandlingsmetode anbringes en hætte på patienten, hvorigennem der genereres magnetfelter. Disse magnetfelter skal hæmme cellevæksten i tumoren. Effektiviteten af tumorbehandlingsfelter er allerede blevet bevist i medicinske undersøgelser, hvorfor det altid bør overvejes som en behandlingsmulighed for glioblastoma.

Hvad er chancerne for at helbrede et gliom?

Ud over tumorens sværhedsgrad afhænger prognosen også af patientens alder og generelle helbredstilstand. Det er rigtigt, at udsigterne til fuldstændig helbredelse falder med stigende alder og sygdomstilstand. Den 5-årige overlevelsesrate efter diagnosen er ca. 20 procent, uanset den pågældende persons køn. For at opnå en vellykket behandling, især af maligne gliomer, er det altid vigtigt med en tidlig diagnose og iværksættelse af en passende behandling, da disse typer tumorer altid vokser hurtigt.