Hvad er en godartet brysttumor?
En godartet brysttumor er en tumor i brystkirtlen, som kan forekomme hos både kvinder og mænd. Mammatumorer kaldes ofte også for brystkirteltumorer eller brysttumorer. De fleste af disse er fibroadenomer eller fibrocystiske forandringer. Kvinder rammes oftere af brysttumorer end mænd.
Hvordan udvikles en brysttumor?
Som en fibrocystisk forandring udvikler brysttumoren sig i kirtel- og kanalepithelet. Dens vækst udløses hovedsagelig af de skiftende hormonelle påvirkninger i den kvindelige cyklus. Cyster på få millimeter til flere centimeter kan udvikle sig fra de udvidede mælkegange og kirtellobulae, de såkaldte lobulae. Selv om de fleste palpable brystknuder er cyster, består cystens væg også af atrofieret kirtelepitel. Det er yderst sjældent, at dette atrofierede kirtelepithel degenererer, hvorfor cyster næppe udgør en risiko for udvikling af brystkræft.
Hvad er årsagerne til udvikling af en brysttumor hos mænd?
Hvis der opstår en brysttumor hos en mand, skyldes det ofte en genetisk disposition. Dette kan enten skyldes mutationer, der opstår spontant eller er arveligt. Især mutationer i BRCA1- og BRCA2-generne øger risikoen for brystkræft, men også risikoen for at udvikle andre former for kræft som f.eks. kræft i bugspytkirtlen, prostata og/eller tarmkræft. Desuden kan Klinefelters syndrom føre til en medfødt forstyrrelse i antallet af kromosomer. I dette tilfælde har mænd et eller flere ekstra kvindelige X-kromosomer, hvilket uundgåeligt øger risikoen for brystkræft.
Hvad er de forskellige typer af godartede brysttumorer?
Godartede brysttumorer opdeles almindeligvis i fibroadenomer og mælkekanalpapillomer. Fibroadenomer er blandt de mest almindelige godartede tumorer i brystet og dannes ved spredning af kirtel- og bindevæv. Hvis der er tale om en spredning af kirtelvæv, kalder lægerne det et adenom. Ved de såkaldte fibromer er der derimod tale om et overskud af bindevæv. Både fibroadenomer og adenomer udgør en øget risiko for brystkræft.
Et papillom i mælkegangen (intraduktalt papillom) er derimod en godartet vækst, der rammer mælkegangens indre hud. Mælkegangspapillomet er normalt placeret i de store mælkegange, som ligger tæt på brystvorten. Det kan dog også være placeret i de mindre mælkegange. Det er muligt, at mælkegangspapillomer kan forekomme enkeltvis eller i flere eksemplarer. Mælkegangspapillomer dannes oftere end gennemsnittet i overgangsalderen.
Hvad er symptomerne på fibroadenomer og papillomer i mælkegangen?
I meget få tilfælde giver et fibroadenom symptomer. Før menstruationens indtræden kan der dog lejlighedsvis være en følelse af stramhed i det berørte bryst. Denne smerte kan let forveksles med præmenstruelt syndrom. Et fibroadenom kan palperes som en glatrandet og bevægelig knude, som undertiden også kan være lidt ujævn. Knuden kan have en diameter på mellem 5 mm og 5 cm.
Et mælkegangspapillom kan derimod forårsage et blodigt udflåd fra brystvorterne.
Hvordan diagnosticeres en brysttumor?
En brysttumor diagnosticeres ved en læges palpationsundersøgelse og de sædvanlige billeddiagnostiske procedurer sonografi (ultralydsundersøgelse) og mammografi (røntgenundersøgelse). For at udelukke en ondartet brysttumor vil gynækologen i de fleste tilfælde også tage en vævsprøve (biopsi) og få den undersøgt i laboratoriet. En biopsi er især tilrådeligt, hvis svulsten er voksende.
Hvis der er tale om et brystkanalpapillom, undersøges sekretet, der kommer ud af brystvorten, under mikroskop for blod og degenererede celler. Ud over billeddannelsesprocedurerne sonografi og mammografi udføres der også en mammoskopi. Sidstnævnte bruges til at bestemme tumorens omfang og nøjagtige placering. Ved en mælkekanaloskopi, en såkaldt galaktografi, sprøjtes et kontrastmiddel ind i mælkekanalerne under lokalbedøvelse, og der tages et røntgenbillede. På baggrund af alle disse undersøgelsesresultater beslutter lægen i sidste ende, om brysttumoren skal fjernes kirurgisk eller ej. Hvis der er dannet flere intraduktale papillomer, hvis celler også viser en vis grad af forandring, er der øget risiko for, at mælkegangspapillomet udvikler sig til en ondartet kræftform.
Hvordan behandles en brysttumor?
Fordi mælketumorer normalt er harmløse, behøver de ofte ikke at blive fjernet. De skal dog kontrolleres regelmæssigt. Dette skal ske dels ved at palpere brystet, dels ved ultralydsundersøgelser af den gynækolog, der behandler patienten. Sidstnævnte ultralydsundersøgelser bør foretages med tre måneders mellemrum. Selv om en godartet brysttumor ikke er kræftfremkaldende, har den i mange tilfælde en tendens til at vokse yderligere. Dette kan forskubbe det omkringliggende væv. Afhængigt af hvor brysttumoren er placeret, og hvilken størrelse den er vokset til, er det også muligt at fjerne tumoren. Dette kan gøres med en lille operation, der kaldes en vakuumsugebiopsi. Brysttumoren fjernes enten i lokalbedøvelse eller i fuld narkose. Følgende grunde kan tale for en kirurgisk fjernelse af brysttumoren:
- Den berørte person oplever brysttumoren som hæmmende eller lider af ubehag.
- Brysttumoren vokser hurtigt.
- Der er en øget risiko for brystkræft, fordi tumoren kan degenerere.
Hvad er den opfølgende behandling af en brysttumor?
Personer, der har fået konstateret en brysttumor, bør tale med deres læge om de intervaller, hvormed de skal til kontrolundersøgelse. Det samme gælder efter en kirurgisk fjernelse af brysttumoren, da nogle former for sygdommen begynder at vokse mere og dannes igen bagefter. Dette kan også være forbundet med en øget risiko for at udvikle en ondartet tumor.