Hvad er Gorlins syndrom?

Gorlins syndrom kaldes også basalcellenevus-syndromet og kan føre til ondartede hudtumorer, såkaldte basalcellekarcinomer, eller ondartede hjernetumorer (medulloblastom) allerede i den tidlige barndom. Desuden kan Gorlins syndrom forårsage kæbecyster eller skeletfejldannelser, især i ribben og rygsøjle. Gorlins syndrom er en genetisk sygdom og er derfor en af de kræftprædisponeringssygdomme, som forekommer hos ca. én ud af 30.000 til 57.000 mennesker. I 70 til 80 procent af alle tilfælde går den i arv fra forældre til børn.

Hvordan udvikler Gorlins syndrom sig?

Gorlins syndrom skyldes en arvelig sygdom, nemlig mutation af PTCH1- og SUFU-generne. Disse to gener gør det muligt for cellerne at reagere på eksterne signaler. På grund af mutationen fungerer denne signalvej ikke længere korrekt, og der kan derfor dannes tumorer. Mens en mutation i PTCH1-genet ofte fører til basalcellekarcinomer og kæbecyster, er SUFU-genet oftere end gennemsnittet ansvarlig for udviklingen af medulloblastomer.

Hvilke symptomer forårsager Gorlins syndrom?

Gorlin syndrom kan forårsage mange forskellige symptomer, som altid afhænger af patientens alder. Typiske tegn på Gorlin syndrom er udvikling af basalcellekarcinom, medulloblastom og/eller kæbecyster. Desuden kan et Gorlin syndrom manifestere sig gennem følgende tegn:

• en grovmotorisk udviklingsforsinkelse,
• Ansigtsanormaliteter, såsom en balkonpande, grove ansigtstræk eller hudgrimasser (milia),
• en række hudmanifestationer, såsom haglkorn (chalazion), talgcyster (atheroma) og dannelse af en godartet tumor, der kan omfatte hud, hår eller tænder (dermoidcyste)

Hvordan diagnosticeres Gorilns syndrom?

De træk, der optræder ved Gorlins syndrom, er af medicinske eksperter blevet inddelt i større og mindre kriterier. Diagnosen af sygdommen anses for sikker i følgende tilfælde:

• der er to hovedkriterier og et mindre vigtigt kriterium til stede,
• der er et hovedkriterium og tre mindre vigtige kriterier til stede,
• der er genetiske beviser for en genmutation (PTCH1 eller SUFU), som anses for at være ansvarlig for udviklingen af Gorlins syndrom.

Følgende faktorer hører til de vigtigste kriterier:

• forekomst af et basalcellekarcinom før 30-årsalderen eller forekomst af mere end fem multiple basalcellekarcinomer,
• første grads slægtskab med en person, der allerede har udviklet basalcellekarcinom,
• Forkalkning af den hårde del af den hjernehinde, der adskiller de to hjernehalvdele (falx cerebri), før det 20. år,
• Dannelse af kæbecyster,
• Forsteningsforstyrrelser i hænder og/eller fødder

Følgende faktorer tæller som mindre vigtige kriterier:

• Dannelse af et medulloblastom i barndommen,
• Forekomst af cyster i maven eller lungerne,
• Forekomst af en kraniestørrelse over gennemsnittet (makrocefali),
• Læbe- eller ganespalte,
• Anomali af rygsøjlen eller ribbenene,
• ekstra finger eller tå (polydaktyli),
• godartede fibromer i æggestokkene eller hjertet,
• Anomali i øjnene, f.eks. grå stær eller udviklingsfejl og/eller pigmentforandringer i nethinden

For at diagnosticere Gorlins syndrom udføres der flere røntgenundersøgelser af kæbe, kranium, lunger samt rygsøjlen. Nære blodsbeslægtede bør også undersøges og testes genetisk, da Gorlin syndrom er en arvelig sygdom.

Hvilke screeningstest er tilgængelige?

For at kunne diagnosticere Gorlins syndrom på et tidligt tidspunkt kontrolleres det, om der er en ændring i PTCH1- eller SUFU-generne. Hvis der findes en PTCH1-mutation, bør følgende forholdsregler tages:

• dermatologiske undersøgelser fra 10-årsalderen,
• Grundlæggende ekkokardiografi i spædbarnsalderen,
• tandrøntgenundersøgelse af kæberne fra 8-årsalderen med intervaller på 12-18 måneder,
• Ultralydsundersøgelse af æggestokkene fra 18-årsalderen

Bærere af en SUFU-mutation bør have de samme undersøgelser, men kan undvære røntgenundersøgelsen af kæberne. Desuden bør SUFU-mutationsbærere få foretaget en medulloblastomscreening. Dette indebærer magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) med fire måneders mellemrum indtil 3-årsalderen. Herefter er det tilstrækkeligt med undersøgelser med seks måneders mellemrum indtil 5-årsalderen.

Hvordan behandles Gorlins syndrom?

Behandlingen af Gorlin-syndromet afhænger af den tilsvarende sygdom og de eksisterende symptomer. Hvis der er opstået et basalcellekarcinom som følge af Gorlins syndrom, bør det behandles så tidligt som muligt. Som regel forsøges det at fjerne svulsten helt ved operation. Som alternativ til operation kan man anvende kulde-, laser- eller fotodynamisk behandling.

Hvis patienten derimod lider af et medulloblastom, kan operationen udføres i kombination med kemoterapi. Strålebehandling undgås normalt, fordi den øger risikoen for, at der udvikles basalcellekarcinom i det bestrålede område.

Hvis der derimod er tale om kæbecyster, kan de fjernes kirurgisk. Ved fibromer i æggestokkene forsøges det også i de fleste tilfælde at operere uden at beskadige eller fjerne æggestokkene. Hvis der derimod er tale om fibromer i hjertet, skal patienten have regelmæssige kardiologiske undersøgelser.

Hvad skal patienter med Gorlins syndrom være særligt opmærksomme på?

Patienter med Gorlins syndrom bør undgå direkte sollys, da dette øger risikoen for udvikling af basalcellekarcinom. Hvis neurologiske abnormiteter som hovedpine, døsighed, der kan gå så langt som til bevidstløshed, bevægelses- og koordineringsvanskeligheder samt morgenopkastninger bliver mærkbare, bør der omgående konsulteres en læge.