Hvad er hånd-fod-mund-syndrom?

Som regel er hånd-fod-mund-syndrom en harmløs, men meget smitsom virusinfektion. Den rammer især børn under ti år. Forskellige enterovirusser er de udløsende faktorer for denne sygdom. Disse vira findes over hele verden og er meget smitsomme. mund- og klovsyge er i sæson hele året rundt. Infektionerne er dog koncentreret i sensommeren og det tidlige efterår.

Hvordan overføres mund- og klovsyge?

Mund- og klovsyge overføres fra person til person. Det kan ske direkte, f.eks. via kropsvæsker som f.eks. næse- og svælgsekretion. Via spyt eller også via sekretet fra de karakteristiske hudblærer. De ramte personer spreder små spytdråber gennem hoste og nysen, som indåndes af raske personer . Berøring af blæresekretet kan også føre til smitte .

Hånd-, mund- og klovsyge kan dog også overføres via smitte via smitte. Sekretdråberne, som indeholder viruset, forurener overflader som f.eks. dørhåndtag eller bestik og bliver dermed en kilde til fare for andre. Desuden viruset udskilles med afføringen. Enhver, der ikke vasker hænder omhyggeligt efter afføring , bliver bærer af viruset.

Hvad er inkubationstiden for mund- og klovsyge?

perioden mellem smitte og de første sygdomstegn er tre til ti dage. I nogle tilfælde bliver infektionen dog mærkbar tidligere eller først meget senere . Dog tidligst en dag efter smitte og senest en måned senere.

Hvor længe anses personer med mund- og klovsyge for at være smitsomme?

De ramte er mest smitsomme i de første uger efter smitte, fordi viruset her formerer sig så hurtigt at virusene cirkulerer i stort antal via afføringen og via kropsvæsker. Der er dog stadig altid en smitterisiko, også selv om symptomerne på mund-, klovsyge- og mund- og klovsyge allerede er aftaget. Nogle af patogenerne udskilles stadig i afføringen i flere uger. Det er derfor tilrådeligt altid at vaske hænder efter toiletbesøg eller bleskift .

Hvordan viser mund- og klovsyge sig?

På baggrund af navnet kan man allerede gætte, hvilke dele af kroppen typisk rammes. I begyndelsen af sygdommen gør hånd-fod-mund-syndromet sig dog bemærket med vage symptomer. De første uspecifikke symptomer er som regel følgende:

• influenzalignende symptomer,
• Feber,
• Ondt i halsen,
• Ømme lemmer,
• Dårlige præstationer,
• Tab af appetit.

 
I videre forløb, ca. 2 dage senere, opstår der røde, smertefulde pletter i munden. Efter kort tid bliver disse til små overfladiske sår eller blærer. Omkring samme tidspunkt eller kun få timer senere opstår der udslæt på den ramtes fødder og hænder. Dette kan genkendes ved mange røde pletter af forskellig størrelse og form. I begyndelsen klør de slet ikke. Dette ændrer sig dog i de fleste tilfælde, når der dannes blærer på huden. Håndfladerne og fodsålerne er særligt ramt. Nogle gange kan udslættet dog også forekomme på balderne, håndryggen, kønsorganerne, knæene eller albuerne. Hos mange syge slipper fingerneglene og tåneglene ca. fire til otte uger efter, at symptomerne er overstået.

Der findes dog også patienter, som slet ikke oplever hånd-, mund- og klovsyge. Lægerne ved, at de nævnte symptomer kun forekommer hos ca. fire ud af fem smittede personer. Et mildt sygdomsforløb kan især ses hos voksne. Børn over ti år udvikler ofte heller ikke nogen symptomer . Ikke desto mindre er smitte mulig for andre , selv om den ramte person ikke selv viser symptomer.

Hvordan diagnosticeres mund- og klovsyge?

På tager lægen patientens sygehistorie og foretager en fysisk undersøgelse. Hertil kigger han ned i halsen på den ramte person og undersøger de berørte dele af kroppen. Det er ikke svært at diagnosticere denne sygdom. Men for at være på den sikre side og for at sikre, at der ikke er nogen anden sygdom bag symptomerne, bestilles en laboratorieundersøgelse. Til dette formål sendes prøver fra afføringen eller også en vatpind fra halsen til laboratoriet til passende undersøgelser.

Hvordan behandles mund- og klovsyge?

Hånd-fod-mund-syndrom kan kun behandles symptomatisk, men ikke kausalt. Det betyder, at der ikke findes nogen medicin mod dette patogen. Dette ville som regel ikke være nødvendigt, da sygdommen normalt er ufarlig. Terapien er derfor begrænset til at lindre smerter og symptomer. Der kan tages febernedsættende og smertestillende midler.

Hvordan kan mund- og klovsyge forebygges?

Der findes ingen vaccination mod denne sygdom. Du kan dog forebygge smitte eller overførsel af patogenerne på følgende måde:

• grundig håndhygiejne,
• Nyser og hoster kun i armlænet,
• Undgå at kysse og kramme ramte personer,
• vaske hænder efter toiletbesøg og bleskift, eller endnu bedre, desinficere dem,
• vask hænderne, før du tilbereder mad,
• Desinficere dørhåndtag og andre forurenede genstande.

Er der pligt til at anmelde mund- og klovsyge?

I henhold til Infektionsschutzgesetz (lov om beskyttelse mod infektioner) er der ingen pligt til at anmelde smittede personer med mund- og klovsyge. Hvis der imidlertid opstår flere tilfælde af sygdommen i kommunale institutioner som f.eks. børnehaver eller skoler, skal de indberettes til folkesundhedsvæsenet. Sundhedsafdelingen vil derefter træffe beslutning om yderligere beskyttelsesforanstaltninger.