Hvad er en godartet hjernetumor?
En godartet hjernetumor beskriver en sygdom i centralnervesystemet. Årsagerne til denne sygdom er stadig uklare, men den er ret sjælden sammenlignet med andre kræftformer, undtagen hos børn - hvor en hjernetumor er den næsthyppigste type tumor. En godartet hjernetumor kan ramme mennesker i alle aldre, selv om alvorlige tilfælde kan forekomme især i barndommen eller hos ældre mennesker. Ud over operation kan godartede hjernetumorer også behandles med strålebehandling eller kemoterapi.
Hvilken form hører en godartet hjernetumor til?
En godartet hjernetumor hører til de såkaldte primære hjernetumorer, som udvikles direkte fra hjernehinderne eller cellerne i hjernesubstansen. Lægerne kalder også denne form for hjernetumor for hjernens egen tumor. I forbindelse med en primær hjernetumor skelner man også efter, om tumoren stammer fra centralnervesystemet, dvs. hjernen og rygmarven, eller fra det perifere nervesystem. Sidstnævnte er f.eks. tilfældet ved en tumor, der stammer fra en kranienerve.
WHO har yderligere underopdelt de enkelte tumorer i en hjernetumor i de respektive vævstyper:
- Ependymom: dannes fra de celler, der beklæder hjernens indre kamre.
- Gliom: stammer fra de bærende celler i centralnervesystemet, f.eks. et astrocytom, et oligodendrogliom eller et glioblastom.
- Meningeom: udvikler sig fra hjernehinderne.
Denne underopdeling er afgørende for behandlingen, men også for prognosen af en hjernetumor.
Hvad er årsagen til en hjernetumor?
Årsagerne til udviklingen af primære hjernetumorer er stadig stort set ukendte. Hvis der ikke kan findes nogen udløsende faktor for tumoren hos den berørte person, taler lægerne om en sporadisk hjernetumor. Der skal skelnes mellem en sporadisk hjernetumor og hjernetumorer, der har genetiske årsager. Hjernetumorer kan opstå som følge af visse arvelige sygdomme som f.eks. neurofibromatose, tuberøs sklerose, von Hippel-Lindau-syndromet eller Li-Fraumeni-syndromet. Disse arvelige sygdomme er imidlertid yderst sjældne, og kun få hjernetumorer kan spores tilbage til dem.
Hvad er symptomerne på en hjernetumor?
En hjernetumor viser sig ofte ved hovedpine, kvalme og/eller opkastninger. Men føleforstyrrelser og/eller kramper er heller ikke ualmindeligt ved en hjernetumor. I de tidlige stadier lider de ramte ofte af ret uspecifikke symptomer. Efterhånden som tumoren vokser, intensiveres de eksisterende symptomer, og der kommer endda nye til, som kan variere afhængigt af placeringen. Størstedelen af alle patienter klager ofte over følgende symptomer:
- Synsforstyrrelser, f.eks. en sort plet (synsfelttab) eller en fordobling af billeder,
- Lammelse, følelsesløshed i enkelte lemmer, taleforstyrrelser,
- hormonelle forstyrrelser,
- Svækkelse af hukommelsen,
- psykologiske virkninger som f.eks. depressive tilstande eller følelser af ængstelse,
- Personlighedsændringer
Hvordan diagnosticeres en hjernetumor?
Hvis der er mistanke om en hjernetumor, bør du kontakte en specialist i neurologi. Under en detaljeret anamnese vil han først spørge om dine symptomer og din sygehistorie. Derefter begynder han med den neurologiske undersøgelse, hvor muskelreflekser samt muskelstyrke og koordination testes. Desuden kontrolleres kranienervernes funktion. Her testes det, om patienten kan rynke panden. Det er også muligt at belyse øjnene for at kontrollere pupillærrefleksen.
Ud over disse undersøgelser anvendes der også andre billeddannende procedurer som f.eks. computertomografi (CT) og/eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). En elektroencefalografi (EEG) og/eller en undersøgelse af nervevæsken er også mulig. Hvis disse undersøgelser bekræfter mistanken om en hjernetumor, vil lægen tage en vævsprøve (biopsi).
En blodprøve kan også give oplysninger om, om der er tale om en hjernetumor. Til dette formål efterses de såkaldte tumormarkører i blodværdierne. Det er stoffer, som tumorcellerne frigiver. En blodprøve kan også påvise genetiske ændringer, såkaldte genetiske abnormiteter.
Hvordan behandles en hjernetumor?
Behandlingen af en hjernetumor er skræddersyet til det enkelte tilfælde. De mest almindelige behandlingsmetoder omfatter operation, strålebehandling eller kemoterapi. Alle tre behandlingsmetoder er tilpasset den pågældende tumor og kan også kombineres med hinanden, hvis det er nødvendigt. Valget af procedure afhænger især af vævstypen, men også af celleforandringerne samt de molekylærbiologiske egenskaber og tumorstadiet.
Ved en operation kan hjernetumoren enten fjernes helt eller reduceres i størrelse, f.eks. for at lindre ubehaget ved kranietryk. En operation kan dog også bruges til at standse udstrømningen af cerebrospinalvæske forårsaget af tumoren. Stråling har derimod til formål at ødelægge hjernetumorcellerne specifikt. For nogle typer hjernetumorer er strålebehandling den eneste behandlingsmulighed. Kemoterapi har ligesom strålebehandling til formål at dræbe hjernetumorcellerne eller i det mindste at forhindre dem i at formere sig. Kemoterapi kan også bruges til at reducere størrelsen af en tumor før en operation. Lægerne kalder dette for neoadjuverende kemoterapi. Adjuverende kemoterapi er derimod, når kemoterapi følger efter den kirurgiske fjernelse af hjernetumoren. Formålet er at dræbe de tilbageværende tumorceller.
Hvad er prognosen for en godartet hjernetumor?
Prognosen afhænger af sygdomsforløbet og af typen af tumor, dens placering og dens udviklingsstadium på diagnosetidspunktet. Den af WHO udviklede klassifikation af tumorers sværhedsgrad tjener som referencepunkt. En godartet hjernetumor hører til det første udviklingsstadium. På grund af sin relativt langsomme vækst har den godartede hjernetumor meget gode helbredelsesmuligheder.