Humane papillomavirus (HPV) er DNA-virus, hvoraf der kendes over 200 typer, og 124 virustyper er mere præcist defineret. De kan være ansvarlige for cellevækst i unormale områder, prækancerøse læsioner samt kræft eller kønsvorter.

Af de kendte typer findes 30 virustyper i anus og kønsorganer, og 14 virustyper er kendt som onkovirus, dvs. at de kan udløse kræft.

Klassifikation af humane papillomavirus:

De virustyper, der kan findes i kønsorganerne, er klassificeret efter risikoen for kræft.

1. Lavrisikovirus: Disse omfatter HPV 6, 11, 40, 42, 43, 44, 54, 54, 61, 70, 72, 81 og CP6108. HPV 6 og 11 er kendte årsager til condylomata acuminata (kønsvorter eller kønsvorter), men forårsager ikke livstruende sygdomme.
2. Højrisikovirus:
   Højrisikovirus omfatter HPV 16, 18, 31, 33, 35, 39, 45, 51, 51, 52, 56, 58, 59, 68, 73 og 82.
   De fleste personer med livmoderhalskræft har mindst ét humant papillomavirus fra højrisikokategorien.
   Der er også en direkte sammenhæng med HPV i nogle andre kræftformer i kønsorganerne og i anusområdet samt i kræftformer i mundområdet.
3. Mulige højrisikovirus
   HPV 26, 53 og 66 er blandt de virus, som ikke kan tildeles entydigt, men som tyder på, at de også tilhører højrisikogruppen.
4. HPV-genotyper med ubestemt risiko

Disse vira kan ikke henføres til en risikogruppe, fordi de endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt til at vide, om de udgør en høj eller lav risiko.

Siden 2005 har Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) opført humane papillomavirus 16, 18, 31, 33, 35, 39, 45, 51, 52, 56, 58, 59 og 66 offiecell som kræftfremkaldende.

Hvilke kræftformer kan forårsages af humane papillomavirusser?

Mange mennesker har den misforståelse, at det kun er kvinder, der er udsat for human papillomavirus, fordi det kun er dem, der forårsager livmoderhalskræft.

Denne forkerte oplysning kan have alvorlige og endda livstruende konsekvenser, fordi mænd også kan blive ramt.

Mænd kan ikke kun være bærere af HPV og videregive det, men kan også blive syge af tumorer, der er udløst af HPV. Mænd kan også blive ramt af kønsorganer eller analtumorer samt kræft i mund og hals.

Livmoderhalskræft:

Livmoderhalskræft er den mest kendte kræftsygdom, der kan spores tilbage til infektion med humant papillomavirus. Ca. 97 % af tumorformationerne tilskrives viruset, og de syge er hyppigst smittet med HPV 16 og 18.

Peniskarcinom:

Dette er et pladecellekarcinom, som rammer det mandlige kønsorganområde. Også her findes HPV 16 og 18 i mange tilfælde, hvilket tyder på en sammenhæng mellem kræftsygdommen og det humane papillomavirus.

Anal tumorer:

Tumorer i analområdet forekommer yderst sjældent, men også her kan humane papillomavirus påvises og mistænkes for at være årsag

Oropharyngeale karcinomer:

Disse tumorer forekommer i området omkring den bløde gane, tungebunden og ganen og ganatonsillerne. Human papillomavirus kan påvises hos ca. 20 % af patienterne. Det er imidlertid ikke klart afklaret, om disse virus også har en kræftfremkaldende virkning i denne sammenhæng

Svulst på vulva:

En anden meget sjælden sygdom er karcinom i den kvindelige vulva. Sygdommen forekommer ofte sammen med livmoderhalskræft. Ligesom ved livmoderhalskræft er HPV 16 og 18 de mest almindeligt forekommende. De HPV-inficerede celler sætter sig i slimhinden i anus og kønsorganer og spreder sig til livmoderhalsen, hvor de forårsager kræft. Desuden kan sygdommen opstå i det ydre kønsorgan og i anus.

Hvordan forårsager humant papillomavirus kræft?

En human papillomavirus sætter sig fast på huden og slimhinderne. Normalt forsvinder det igen efter ca. 2 uger uden at forårsage nogen symptomer. Det kan dog også ske, at viruset sætter sig fast i cellerne og spreder sig mere og mere, ikke kun til de ydre hudceller, men også f.eks. til de indre kønsorganer, f.eks. livmoderhalsen. Når først virussen har sat sig fast, udløser den en unormal cellevækst, som kan udvikle sig til et karcinom, hvis den ikke opdages og fjernes tidligt. Denne proces fra infektion med HPV til kræftdannelse kan i gennemsnit tage op til 15 år.

Infektion med HPV

Smitte med humane papillomavirus sker direkte, dvs. fra person til person. Hvis en person har mikroskopiske skader på huden og slimhinderne, kan virussen trænge ind der og inficere epitelcellerne.
Virusene overføres hyppigst ved samleje, både ved anal- og kønsligt samleje og ved oralsex. Et kondom giver ikke 100 % beskyttelse, da tæt hudkontakt også kan føre til overførsel.


Forebyggende foranstaltning:

For at forebygge HPV-infektion findes der en vaccination, som er næsten 100 % effektiv. Vaccinationen anbefales til piger og drenge i alderen 9-14 år. Grunden til anbefalingen i en ung alder er, at vaccinationen skal være gennemført inden den første seksuelle kontakt.
Selv om mænd har en lavere risiko for at lide af kræft forårsaget af HPV, giver det mening at vaccinere også drenge, da de kan bære humane papillomavirus og også videregive dem. Hvis de beskytter sig selv mod disse virus, beskytter de også deres fremtidige partner.

Har du bemærket en HPV-infektion?

Det enkle svar er: Nej!

Hvis du er smittet med humant papillomavirus, vil du ikke have nogen symptomer. Humane papillomavirus kommer og går lydløst. Du bliver smittet uopdaget, og i de fleste tilfælde er en sådan uopdaget infektion helbredt i løbet af ca. 2 uger. I nogle tilfælde kan virusene imidlertid få fat, formere sig uden varsel og være ansvarlige for unormal cellevækst og endog kræft.

Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Da en HPV-infektion forløber lydløst, er det yderst vigtigt at få regelmæssige kontroller, især med hensyn til kræft. Gør brug af regelmæssige forebyggende undersøgelser for at opdage eventuel unormal cellevækst på et tidligt tidspunkt.