Herpesvirus er en yderst velkendt familie af virus.
Alle kender det klassiske forkølelsessår eller sygdommen skoldkopper, som især forekommer hos børn, og dens følgesygdomme, helvedesild.
Det humane cytomegalovirus (human herpesvirus 5) hører også til herpesvirusserne.
Det er et omsluttet, dobbeltstrenget DNA-virus, der har en typisk meget stor cellekerne.
Membranhindekuverten af humant herpesvirus 5 er ekstremt følsom, hvorfor viruset kun har en meget kort overlevelsestid uden for en vært. Generelt har viruset et meget snævert værtsspektrum og er meget følsomt over for forskellige opløsningsmidler og syrer.
Virussen har også en meget langsom reproduktionscyklus, men når den først er dukket op i kroppen, forsvinder den aldrig helt, ligesom alle andre herpesvira.
Forløb og konsekvenser af en infektion med et humant cytomegalovirus:
Hvis du bliver smittet med det humane herpesvirus 5, vil du få cytomegali som følge heraf. Efter infektionen opstår de første symptomer efter en inkubationstid på ca. fire til seks uger.
Hos raske og immunkompetente personer har 99 % af tilfældene et meget mildt forløb med få eller ingen symptomer. Symptomer, der typisk kan forekomme, er langvarig feber (kropstemperaturen er stærkt forhøjet i ugevis) og forhøjede leverværdier.
Ved et mildt forløb, som forekommer i næsten alle tilfælde, er det ikke nødvendigt med antiviral medicin. Hvis der opstår komplikationer som trombocytopeni (mangel på blodplader i blodet), myokarditis (betændelse i hjertemusklen) eller lungebetændelse (betændelse i lungerne), bliver behandling absolut nødvendig. Alvorlige komplikationer er dog usandsynlige hos immunkompetente personer og er mere sandsynlige at forekomme hos immunsvækkede patienter.
Konsekvenser af infektion hos immunsvækkede patienter:
Så harmløs som virussen er for immunkompetente personer, kan den udvikle sig farligt hos immunsvækkede patienter.
Hvis immunsystemet ikke har styrken til at bekæmpe viruset, kan human herpesvirus 5 formere sig uhindret og forårsage alvorlige skader. En ny infektion, men også en reaktivering af viruset kan således blive yderst farlig.
Der kan opstå akutte, men også kroniske betændelser i tyktarmen, ofte i forbindelse med diarré. Diarréen medfører, at kroppen mister meget væske og også optager for få næringsstoffer, hvilket svækker immunforsvaret yderligere.
Patienter, der har fået en nyretransplantation, kan også få alvorlige konsekvenser, hvis det humane herpesvirus 5 reaktiveres. Virussen angriber transplantatet, hvilket kan føre til en betydelig forringelse af funktionen; i værste fald kan patienten endda miste donororganet.
AIDS er en af de mest kendte sygdomme, der angriber det menneskelige immunsystem. Hvis sygdommen bryder ud, opstår der en immunosuppression, hvilket gør patienten ekstremt modtagelig for sygdom. Selv en forkølelse kan have mange gange så stor effekt som hos en rask person på grund af det svækkede immunsystem.
På samme måde er en infektion med den humane herpesvirus 5 ekstremt farlig for aids-patienter. Hvis der opstår en infektion, skal patienten have en meget aktiv antigenmedicin, da viruset ellers vil angribe nethinden. Hvis den humane herpesvirus 5 kan formere sig uhindret, sætter den sig fast i nethinden og ødelægger den, hvilket fører til blindhed hos patienten. Hvis infektionen forbliver ubehandlet hos en aids-patient, er der en risiko på 30 % for en nethindeinfektion.
Infektion med humant herpesvirus 5 under graviditet:
Hvis infektionen sker før graviditeten, er der allerede dannet antistoffer i blodet, så der er ingen risiko for barnet. Hvis den første infektion imidlertid sker under graviditeten, kan dette have alvorlige konsekvenser for barnet, især hvis det sker i første trimester.
Hvis moderen bliver smittet i løbet af de første måneder af graviditeten, er der 20 % risiko for, at infektionen overføres til barnet. Især i det første trimester er fosteret ekstremt følsomt, hvilket kan føre til sekundære skader, hvis fosteret bliver smittet. Hvis barnet bliver smittet i livmoderen, er der 50 % risiko for permanente sekundære skader.
Høreforstyrrelser har vist sig at være en særlig hyppig følgesygdom, men også mikrocefali, væksthæmning og mental retardering samt neurologiske senfølger er blevet konstateret.
Hvis moderen er smittet i det sidste trimester af graviditeten, er der en ekstremt høj risiko for, at barnet også bliver smittet (80 %). Da fosteret (især hjernen) allerede er meget udviklet på dette tidspunkt, er konsekvenserne ikke så drastiske som i første trimester. Indtil videre har man ikke fundet nogen sygdom, der er forbundet med en infektion på dette tidspunkt.
Hvorfor hører humant herpesvirus 5 til onkovirusene?
Hos raske mennesker giver viruset normalt ikke anledning til problemer, men immunsvækkede mennesker kan få følgesygdomme, herunder kronisk hepatitis, som kan føre til levercancer.
Overførsel af human herpesvirus 5:
Viruset overføres via blod, spyt, urin og sædsekretion.
Det skal dog bemærkes, at et herpesvirus kun kan overføres, når det er aktivt, dvs. umiddelbart efter den første infektion eller under reaktivering. I hvilefaserne er viruset "i dvale", så der er ingen risiko for smitte.
Da viruset kun har en meget kort overlevelsesperiode uden en vært, er direkte kontakt nødvendig for at blive smittet. For at overføre viruset via spyt, f.eks. et kys, eller under samleje via sædsekretet. Smitte via blodet er sjældent, men også muligt.
Selv om viruset har en meget kort levetid uden for værten, og muligheden for smitte også er meget klart defineret, er smitteprocenten meget høj (mellem 30 og 90 %).
Årsagen hertil er det for det meste asymptomatiske forløb. Hvis en infektion er tydeligt synlig, kan man selv træffe foranstaltninger, og andre kan også beskytte sig mod infektionen. Hvis infektionen ikke er synlig, videregiver man viruset uden at være klar over smitte.
Hvilke beskyttelsesforanstaltninger kan jeg træffe?
På det nuværende forskningsniveau findes der stadig ingen vaccination mod viruset, og det er også vanskeligt at beskytte sig mod smitte, da sygdommen normalt ikke giver nogen eller kun meget få symptomer. Hvis du arbejder i en højrisiko-erhvervsgruppe (inden for det medicinske område), bør du sørge for, at du ikke kommer i direkte kontakt med kropsvæsker, hvis du er gravid.