Japanerne er kendt for at være blandt de nationer med den højeste forventede levealder på 83,6 år. Årsagen til deres lange levetid har længe været genstand for videnskabelig interesse. Den er vagt blevet tilskrevet japanernes kostmønstre.

Men forskningen i 2007 om molekylær brint ændrede verdens syn ikke kun på brintbehandling af sygdomme, men også på muligheden for at øge den forventede levetid ved hjælp af brint. Siden da har der været hundredvis af undersøgelser af forskellige terapeutiske virkninger af brint. Brint blev dog anvendt længe før, disse virkninger blev opdaget. Selv i oldtiden badede japanerne i naturlige bassiner med et højt indhold af molekylært brint. I begyndelsen af 1900-tallet blev elektrolyseret reduceret vand (ERW), hvor vandet ioniseres ved hjælp af en elektrolyser, populært. Dette vand blev kaldt med forskellige navne som f.eks. "Shin'nooru-opløsning" eller "Synnohl-væske". Det elektrolyserede, reducerede vand var kendt for at indeholde helbredende egenskaber. Først for nylig har forskerne fået kendskab til, at det aktive stof i ERW er molekylært brint.

Det er nu også kendt, at helbredende vand som f.eks. vandet fra Lourdes eller Hunza-vandet indeholder en øget mængde hydrogen.

Hvis man søger på markedet, er der mange virksomheder, der tilbyder ERW som et middel til at forebygge mange sygdomme. Men folk er skeptiske over for disse apparater på grund af forkerte markedsføringsstrategier. Selv om det japanske ministerium for sundhed, arbejde og velfærd godkendte brugen af ERW allerede i 1965, er disse produkter først for nylig kommet ind på det amerikanske marked. Den måde, de reklameres på, har ofte ikke noget reelt videnskabeligt grundlag. Der er behov for et godt videnskabeligt grundlag for at bevise de enorme fordele ved brint uden at skjule dem gennem forkerte markedsføringsstrategier. I mellemtiden har mange undersøgelser vist brints store potentiale, hovedsagelig i dyremodeller, men i den seneste tid også i stigende grad i undersøgelser på mennesker, dvs. med menneskelige patienter. Vi har en liste over undersøgelser, som måske kan interessere dig.

Der er blevet forsket meget i brintmolekylets potentiale. Nogle af disse egenskaber er antioxidant, antiinflammatorisk, cytoprotektivt, anti-apoptotisk og anti-allergisk. Så hvordan kan brint hjælpe folk med at leve længere? Svaret på dette spørgsmål ligger i disse opregnede egenskaber ved brint. Brint har vist sig at reducere aldringsprocessen.

I en undersøgelse fra 2013 udført i Japan fandt forskere, at centenarians (personer på 100 år og derover) havde en høj koncentration af brint i deres ånde. Den var betydeligt højere sammenlignet med ældre mennesker med diabetes og raske unge voksne. Der var hovedsageligt tale om ældre mennesker, der var slanke og ikke havde andre sygdomme. Man mente, at deres tarmmikrobiota producerede brintgassen fra de ufordøjede kulhydrater og andre madpartikler. Dette kan påvirkes af miljøet og den enkeltes genetiske sammensætning.

Dette blev yderligere understøttet ved at måle brint i åndedrættet hos de afkom, der boede i samme hus som de hundredeårige. Der var ingen signifikant forskel mellem de hundredeårige og deres afkom, som boede i samme hus. Forskerne konkluderede, at den øgede produktion af brintgas i tarmen kan bidrage til de japanske hundredåriges levetid, og at dette hænger sammen med deres kost og tarmmikrobiota.

Oxidativt stress gennem produktion af reaktive iltarter er forbundet med mange sygdomsprocesser. Selv om reaktive oxygenarter forekommer naturligt i vores kroppe som følge af energistofskiftet, kan de produceres i overskud ved luftforurening, rygning, anstrengende motion, ultraviolet stråling og fysisk og psykologisk stress. Akut oxidativt stress er kendt for at forekomme ved betændelse, organtransplantation, blødning efter kirurgi, iskæmi-reperfusionsskade, som f.eks. ved hjerteanfald eller hjerneinfarkt, og andre. Diabetes mellitus, åreforkalkning, maligne sygdomme, neurodegenerative sygdomme, kroniske inflammatoriske processer samt aldringsprocessen anses for at være resultatet af kronisk oxidativ stress.

For at forebygge sygdomme og forlænge livet er det vigtigt at have antioxidanter. Forskere har fundet ud af, at antioxidanter, som folk kan indtage som supplement, f.eks. vitaminer (f.eks. E- og A-vitamin), ikke blot reducerer de reaktive oxidative arter, men også påvirker de vigtige molekyler i cellens signaltransduktion. Denne bivirkning har øget dødeligheden og begrænset brugen af antioxidanter til at forlænge livet.

Det har imidlertid vist sig, at brint kun reducerer virkningerne af skadelige frie iltradikaler som f.eks. hydroxyl og ikke påvirker fysiologiske frie radikaler som f.eks. hydrogenperoxid. Dette gør brint til den ideelle antioxidant, der kan bruges til at forebygge alle disse sygdomsprocesser.

En effekt, der opstår under aldring, er neuronal degeneration. Selv om levetiden forlænges, kan livskvaliteten blive påvirket, hvis hjernen ikke fungerer, som vi gerne vil have den.

Hydrogen er kendt for at have en beskyttende virkning mod sygdomme som Parkinsons sygdom. Mitokondriel dysfunktion og den dermed forbundne oxidative stress er hovedårsagerne til tabet af dopaminerge neuroner i hjernens substantia nigra, som ses hos patienter med Parkinsons sygdom. Det har vist sig, at drikke vand med højt indhold af brint kan standse udviklingen af Parkinsons sygdom i flere modeller med rotter.

For nylig blev der gennemført et klinisk pilotforsøg, hvor man undersøgte virkningerne af brintvand på udviklingen af Parkinsons sygdom hos japanske patienter. Vi nævnte denne randomiserede, placebokontrollerede, dobbeltblindede undersøgelse i artiklen om brintvandets cytoprotektive egenskaber. Ved hjælp af specifikke scorer blev det vist, at sygdommen forværredes i gruppen uden anvendelse af brintvand, mens scoren forbedredes i brintvandsgruppen (med signifikans).

Hydrogen beskytter også cellerne mod apoptose eller celledød ved at regulere generne. Denne effekt er vigtig i sygdomme som Alzheimers sygdom, hvor der sker degeneration og tab af neuroner. Undersøgelser i dyremodeller har vist, at brint er i stand til at beskytte disse celler og bevare den kognitive funktion.

Metabolisk syndrom og især diabetes mellitus type 2 er sygdomme, der bliver mere og mere almindelige i moderne tider. De omfatter forstyrrelser i kroppens metaboliske processer, der fører til sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, som er den hyppigste dødsårsag på verdensplan. Hvis man drikker brintrigt vand, kan man sænke plasmaniveauerne af glukose og triglycerider, og langvarig brug kan endda føre til fedttab og fedme. Det kan beskytte leveren mod ændringer til en fedtlever, som kan føre til skrumpelever, selv om der ikke er blevet indtaget alkohol. Hydrogen har også en positiv effekt på udviklingen af åreforkalkning (som beskrevet i tidligere artikler), i betragtning af at et slagtilfælde kan svække en person og gøre vedkommende sengeliggende, hvilket kan reducere livskvaliteten betydeligt.

Molekylær brint kan også undertrykke kroniske inflammatoriske sygdomme. Disse ses hos ældre mennesker og fører til invaliditet og kroniske smerter. De konstante smerter kan nedtone en person og påvirke deres helbred. Slidgigt og reumatoid arthritis er nogle af de sygdomme, hvor invaliderende symptomer kan reduceres ved at give brint.

Efterhånden som vi bliver ældre, nedbrydes kroppen gradvist, og huden er det første, der viser, at en person er gammel, idet den bliver rynket og tynd. Antioxidanter er allerede tilsat huden i lotioner, cremer og andre remedier.

Vand med højt indhold af hydrogen har vist sig at reducere rynker, der allerede er dannet hos mennesker, ved at forhindre celledød og skader på DNA. I en nyere undersøgelse havde japanske forsøgspersoner taget et dagligt bad i brintrigt vand (0,2-0,4 ppm H2) i 3 måneder. Resultatet var, at type 1-kollagensyntesen var 2-doblet efter 3-5 dage på grund af øget fibroblastaktivitet i de hydrogenberigede vandprøver sammenlignet med kontrolprøverne. Halsrynker viste sig at blive væsentligt forbedret ved afslutningen af de 90 dages badning. Brint kan således være et fremtidigt hudplejeprodukt. (Faktisk er det allerede blevet produceret af amerikanske hudlæger).

Alle disse beviser tyder på, at brint på en måde kan skrue tiden tilbage og føre os til et langt og sundt liv ved at fjerne frie radikaler, regulere genekspressionen og ændre signaloverførselsprocesserne i vores celler. Selv om brint engang blev betragtet som en inaktiv gas uden funktion, har det vist sig, at det kan være livets eliksir, som vi alle har ventet på.

Referencer
Ohsawa, I., et al., Hydrogen virker som en terapeutisk antioxidant ved selektivt at reducere cytotoksiske iltradikaler. Nat Med, 2007. 13(6): s. 688-694
Nouril, P. (2017). Er brint den nye hellige gral for anti-ageing? The Telegraph. Hentet 12. oktober 2017, fra http://www.telegraph.co.uk/beauty/face/hydrogen-new-holy-grail-anti-ageing/
(2017). Molecularhydrogenfoundation.org. Hentet 12. oktober 2017, fra http://www.molecularhydrogenfoundation.org/core-information/alkaline-ionized-water-history-and-medical-approval/.
Kato, S., Saitoh, Y., Iwai, K., & Miwa, N. (2012). Hydrogenrigt elektrolyseret varmt vand undertrykker rynkning mod UVA-stråling sammen med type I kollagenproduktion og reduktion af oxidativt stress i fibroblaster og forebyggelse af celleskader i keratinocytter. Journal Of Photochemistry And Photobiology B: Biology, 106, 24-33. http://dx.doi.org/10.1016/j.jphotobiol.2011.09.006
Aoki, Y. (2013). Forhøjede koncentrationer af brintgas i åndedrætsluften hos japanske centenarer. Anti Aging Medicine, 10 (5), 101-105.
Kamimura, M., & Ichimiya, S. (2016). Molekylær brint stimulerer genekspression af transkriptionel coactivator PGC-1α for at forbedre fedtsyremetabolismen. NPJ Aging Mech Dis.
Kamimura, M., Nishimaki, K., Ohsawa, I., &Ohta, S. (2011). Molekylær brint forbedrer fedme og diabetes ved at inducere hepatisk FGF21 og stimulere energimetabolismen i db/db-mus. Obesity (Silver Spring), 1396-403
Shinbo, T., et al, Breathing nitric oxide plus hydrogen gas reduces ischemia-reperfusion injury and nitrotyrosine production in murine heart. Am J Physiol Heart CircPhysiol, 2013. 305(4): p. H542-50.
Fu, Y., et al, Molekylær brint beskytter mod 6-hydroxydopamin-induceret nigrostriatal degeneration i en rottemodel af Parkinsons sygdom. Neuroscience Letters, 2009. 453: s. 81-85.chondrial funktion hos rotter. J Surg Res, 2014.
Fujita, K., et al, Hydrogen in drinking water reduces dopaminergic neuronal loss in the 1-methyl-4-phenyl- 1,2,3,6-tetrahydropyridine mouse model of Parkinson's disease. PLoS One, 2009. 4(9): s. e7247.
Chiasson, J.L., et al., Acarbose treatment and the risk of cardiovascular disease and hypertension in patients with impaired glucose tolerance: the STOP-NIDDM trial. JAMA, 2003. 290(4): s. 486-94.
Hashimoto, M., et al., Effects of hydrogen-rich water on abnormalities in aSHR.Cg-Leprcp/NDmcr rat - a metabolic syndrome rat model. Medical Gas Research, 2011. 1(1): s. 26.
Yoritaka, A., Takanashi, M., Hirayama, M., Nakahara, T., Ohta, S. og Hattori, N. (2013) Pilot Study of H2 Therapy in Parkinson's Disease: A Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial (Pilotundersøgelse af H2-terapi ved Parkinsons sygdom: Et randomiseret dobbeltblindet placebokontrolleret forsøg). Movement Disorders, 28, 836-839.