Hvad er et kolesteatom?

Et kolesteatom er en godartet svulst, der vokser som en løgskind, men det er ikke en form for kræft. Kolesteatomet viser sig som en kronisk purulent betændelse i mellemøret. Som en undertype af kronisk mellemørebetændelse er kolesteatom også kendt under den forældede betegnelse otitis media epitympanalis, hvor der opstår inflammatoriske processer, som kan resultere i nedbrydning af knoglen i mellemøret. Kolestatis kan føre til alvorlige komplikationer som f.eks. høretab, døvhed, lammelse af ansigtsnerven eller svimmelhed. I værste fald er der også mulighed for skader på hjernehinderne og/eller hjernen. Kolesteatom kan også forårsage løbende ører, og sekretet (foetid otorrhoea) kan lugte ubehageligt. Kolesteatom diagnosticeres af en ØNH-specialist og kræver altid en operation. Børn er mere tilbøjelige end gennemsnittet til at udvikle kolesteatom, selv om det i princippet kan forekomme i alle aldre.

Hvad er årsagerne til udviklingen af et kolesteatom?

I et sundt øre er det keratiniserende pladeepithel, som befinder sig i den ydre øregang, og slimhinden i mellemøret fuldstændig adskilt fra hinanden. Hvis denne naturlige barriere imidlertid er kompromitteret, f.eks. ved et langvarigt undertryk i mellemøret forårsaget af en langvarig mellemørebetændelse, er det muligt for det pladeepithel, der vokser ind i mellemøret, at sprede sig her og forårsage betændelse.

Hvad er de forskellige typer af kolesteatom?

Lægerne skelner mellem følgende tre typer kolesteatom:

• Primært kolesteatom (retraktionskolesteatom): I denne form udvikles der såkaldte retraktionslommer i trommehinden på grund af en kronisk forstyrrelse af rørets venitlation.
• Sekundært kolesteatom: Dette er den mest almindelige form for kolesteatom og er kendetegnet ved en defekt i trommehindekanten, som kan skyldes en kronisk mellemørebetændelse, hvor pladeepithelet vokser ind i mellemøret.
• Medfødt kolesteatom: hører til en sjælden type kolesteatom og dannes på grund af celleforstyrrelser i fosterstadiet. I modsætning til primære og sekundære kolesteatomer dannes kongenitale kolesteatomer, når trommehinden er intakt.

Hvilke symptomer forårsager et kolesteatom?

I begyndelsen af sygdommen er et kolesteatom ret uanseeligt. Herefter kan de typiske symptomer på en kronisk mellemørebetændelse udvikle sig. Disse omfatter

• Øresmerter, f.eks. øredryk,
• Løbende ører (otorrhoe), eventuelt med udledning af en væske, der lugter ubehageligt,
• nedsat hørelse, ledsaget af tab af balance,
• Svimmelhed, kvalme og/eller opkastning

Hvis kolesteatomet er fremskredet, kan det forårsage en kronisk form af mellemørebetændelse, kronisk knoglesuppuration. I dette tilfælde er det muligt, at øreknoglerne i mellemøret og kranieknoglerne beskadiges, og høreevnen er derfor begrænset. Dette kan endda føre til høretab, som kan forekomme sammen med øjenrysten (nystagmus). I et endnu senere stadium af sygdommen kan også ansigtsnerven, hjernehinderne og/eller hjernen angribes. Dette kan resultere i ansigtslammelse, feber, kraftig hovedpine, bevidsthedslammelse, nakkestivhed og kramper.

Hvordan diagnosticeres et kolesteatom?

Et kolesteatom diagnosticeres af ØNH-lægen ved hjælp af en såkaldt øremikroskopi samt undersøgelse af hørelse og balance. Et typisk fund er en defekt i trommehindens pars tensa eller pars flaccida, som er ledsaget af hvidgule skæl eller en cellemasse. Der kan også foretages bakteriologiske og neurologiske undersøgelser. Computertomografi (CT) anvendes til at lokalisere kolesteatomet præcist og til at visualisere dets dimensioner. På grundlag af denne viden kan der udarbejdes en præcis behandlingsmetode.

Hvordan behandles et kolesteatom?

Et kolesteatom skal altid fjernes kirurgisk. Dette indebærer, at man får adgang til øret gennem et snit bag ørespidsen. Lægen fjerner alt det væv, der er ødelagt og infiltreret af kolesteatomet, og rekonstruerer derefter det ødelagte område, f.eks. den defekte knoglekæde, ved hjælp af en procedure kaldet tympanoplastik for at genoprette eller forbedre lydtransmissionen.

Operationen af et kolesteatom foretages på hospitalet under fuld narkose og varer i gennemsnit mellem tre og fire timer. Efter operationen opholder patienten sig på hospitalet i mindst to dage mere. Som forberedelse til operationen kan ØNH-lægen ordinere antibiotika i form af øredråber eller tabletter. Disse har til formål at dræbe bakterierne og reducere betændelsen.

Hvad er efterbehandlingen af et kolesteatom?

Det kan tage op til flere uger, før såret er helet efter operationen. I denne periode kan du opleve ringene eller lyde i ørerne. Patienterne bør undgå at få vand i ørerne, især i de første måneder efter operationen. Flyrejser, sport og saunaer bør også undgås. Det er muligt, at en tumor vil dukke op igen ca. seks måneder efter operationen, hvilket kan behandles med medicin, hvis det er nødvendigt. Under alle omstændigheder er det tilrådeligt, at patienterne får regelmæssige kontrolundersøgelser og høreprøver hos en ØNH-specialist.

Hørelsen forbedres normalt fuldstændigt efter en vellykket fjernelse af kolesteatomet. Det er dog også muligt, at der opstår komplikationer, som viser sig i form af ringen i ørerne (tinnitus) eller øreflod. Ret sjældent kan der også forekomme lammelse af ansigtsnerven, øget arvævsdannelse eller forekomst af smagsforstyrrelser. Hos et meget lille antal patienter vil det ikke være muligt at rekonstruere hørelsen, selv på trods af operationen. I dette tilfælde vil patienterne være afhængige af et høreapparat.

Hvad er prognosen for et kolesteatom?

Et godartet kolesteatom har gode chancer for helbredelse. Her gælder det som ved andre sygdomme, at jo tidligere kolesteatomet diagnosticeres og behandles, jo bedre er prognosen.