Kræft i skjoldbruskkirtlen

Kræft i skjoldbruskkirtlen (thyroideacarcinom) er en ret sjælden kræftform, som hvert år rammer ca. fire ud af 100.000 mennesker i Tyskland. Kvinder rammes tre gange oftere end mænd. Skjoldbruskkirtelkræft bliver dog først mærkbar, når tumoren allerede har dannet metastaser. Det er det, der gør skjoldbruskkirtelkræft så forræderisk. Lægerne skelner mellem fire typer skjoldbruskkirtelkræft, hvoraf tre har gode helbredelseschancer, mens den fjerde type næppe kan behandles.

Sådan udvikles kræft i skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtelkræft skyldes degenererede celler i skjoldbruskkirtlen. Det sker f.eks. på grund af en genetisk ændring, der får engang sunde celler til at forvandle sig til kræftceller og vokse ukontrolleret. I denne proces fortrænges det sunde væv, og i nogle tilfælde opfylder kræftcellerne ikke længere deres oprindelige funktion, f.eks. produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner.

De fire typer af kræft i skjoldbruskkirtlen

Der skelnes mellem de fire typer af skjoldbruskkirtelcancer ud fra de forskellige celletyper i skjoldbruskkirtlen:

• papillært skjoldbruskkirtelkarcinom: er den mest almindelige type af skjoldbruskkirtelkræft, der udgør ca. 80 %, og rammer flere kvinder end mænd. Papillært skjoldbruskkirtelcancer er kendetegnet ved sine vorteagtige udvækster, de såkaldte papiller. Papillært skjoldbruskkirtelkarcinom rammer ofte lymfeknuderne i halsen, da det ofte fører til lymfogene metastaser, dvs. spredning af kræftceller gennem lymfesystemet.
• follikulært skjoldbruskkirtelcancer: forekommer i ca. 10 % af alle kræftformer i skjoldbruskkirtlen, hvilket gør det til den næsthyppigste form for skjoldbruskkirtelcancer, der hovedsageligt rammer kvinder. Follikulært thyroideacarcinom er karakteriseret ved sine blæreformede strukturer (follikulære), som dannes i skjoldbruskkirtlen. Kræftcellerne i follikulært thyroideacarcinom spredes ofte gennem blodet (hæmatogen metastase), hvorfor hjernen eller lungerne også ofte rammes.
• anaplastisk skjoldbruskkirtelkræft: forekommer i ca. 5 % af alle tilfælde og er den sjældneste type skjoldbruskkirtelkræft, der rammer både mænd og kvinder. Anaplastisk skjoldbruskkirtelcancer kan næppe helbredes på grund af dens hurtige og aggressive vækst, hvorfor den forventede levetid for de ramte er meget lav. Denne type skjoldbruskkirtelkarcinom viser dog symptomer efter kort tid, såsom en asymmetrisk hævelse af halsområdet, som kan ledsages af rødme af huden, synkebesvær og/eller hæshed.
• medullært skjoldbruskkirtelcancer (såkaldt C-cellecancer): Ligesom anaplastisk skjoldbruskkirtelcancer forekommer det i ca. 5 procent af alle tilfælde hos både mænd og kvinder. I modsætning til de tre andre typer opstår medullært skjoldbruskkirtelcarcinom dog ikke fra de hormonproducerende skjoldbruskkirtelceller, men fra de såkaldte C-celler, som producerer hormonet calcitonin. Calcitonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af fosfat- og calciumbalancen. Ved medullært skjoldbruskkirtelkarcinom sker der en overproduktion af calcitonin og som følge heraf et fald i calciumniveauet i blodet. Dette kan føre til føleforstyrrelser, men også til kramper i musklerne, som f.eks. prikken i hænderne. Et typisk tegn på medullært skjoldbruskkirtelkarcinom er imidlertid også alvorlig diarré, som skyldes de såkaldte vasoaktive stoffer, som tumoren producerer.

Ud over det medullære skjoldbruskkirtelcancer stammer de tre andre typer af skjoldbruskkirtelcancer fra de såkaldte thyrocytter. Thyrocytterne er de hormonproducerende skjoldbruskkirtelceller. Papillært, men også follikulært thyroideacarcinom er såkaldte "differentierede" kræftformer. Det betyder, at kræftcellerne ligner sunde thyrocytter og fortsat producerer skjoldbruskkirtelhormoner. Analplastisk thyroideacarcinom er derimod "udifferentieret". Det betyder, at kræftcellerne har mistet enhver lighed med skjoldbruskkirtelcellerne og heller ikke længere producerer skjoldbruskkirtelhormoner.

En knude i skjoldbruskkirtlen=skjoldbruskkirtelkarcinom?

I modsætning til de fire her nævnte typer af skjoldbruskkirtelcancer kan man skelne mellem en knude i skjoldbruskkirtlen. I Tyskland vil ca. hver fjerde person få konstateret en knude i skjoldbruskkirtlen i løbet af sit liv. I de fleste tilfælde er der dog ikke tale om et skjoldbruskkirtelkarcinom, men om en godartet svulst. Selv om knuden i skjoldbruskkirtlen også kan vokse ukontrolleret, invaderer den ikke det omgivende væv og adskiller sig derfor meget fra en ondartet tumor (skjoldbruskkirtelcancer).

Hvad er symptomerne på kræft i skjoldbruskkirtlen?

I de fleste tilfælde er skjoldbruskkirtelcancer næppe mærkbar i de tidlige kræftstadier, fordi den ikke giver nogen symptomer i begyndelsen. Skjoldbruskkirtelkræft opdages snarere tilfældigt, f.eks. i forbindelse med en ultralydsundersøgelse. De første symptomer opstår, når skjoldbruskkirtelkræften allerede har dannet metastaser og trykker på luft- eller spiserøret. Dette kan være ledsaget af følgende symptomer:

• vedvarende hæshed forårsaget af skader på nerverne i strubehovedet
• Horners syndrom, hvor pupillen i det ene øje er indsnævret (miosis), øjenæblet er nedsunket (enopthalmus) og det øverste øjenlåg hænger ned (ptosis)
• Åndedrætsbesvær forårsaget af størrelsen af tumoren inde i luftrøret
• Synkebesvær på grund af, at svulsten trykker på spiserøret

Hvordan diagnosticeres kræft i skjoldbruskkirtlen?

Hvis der er mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen, vil lægen først tage patientens sygehistorie. Herefter følger en fysisk undersøgelse, hvor skjoldbruskkirtlen, halsregionen og lymfeknuderne palperes grundigt for mistænkelige forandringer. Ved en blodprøve bestemmes skjoldbruskkirtelhormonerne T3, T4 samt hormonet TSH (thyreoideastimulerende hormon) og eventuelt calcitonin-niveauet i blodet. Hvis disse værdier afviger fra de normale værdier, foretages der normalt en ultralydsundersøgelse. Forhøjede calcitoninniveauer tyder normalt på medullært skjoldbruskkirtelkarcinom.

Hvordan behandles skjoldbruskkirtelkarcinom?

Behandlingstypen afhænger af typen af skjoldbruskkirtelkarcinom, men også af, hvor langt metastaser er fremskredet i kroppen. I princippet er en operation mulig, hvor skjoldbruskkirtlen enten fjernes delvist eller helt (thyreoidektomi). I tilfælde af differentieret skjoldbruskkirtelcancer kan der foretages radiojodbehandling. Stråling udefra, men også kemoterapi, er normalt ikke særlig effektiv og anvendes derfor kun i undtagelsestilfælde.