Hvad er levercarcinom?

Levercarcinom kaldes også i daglig tale for leverkræft og henviser til en ondartet sygdom i levercellerne. I Tyskland betragtes levercarcinom som en relativt sjælden tumorsygdom, som i gennemsnit rammer mænd over 70 år og kvinder over 72 år med en overgennemsnitlig hyppighed. Læger kan også kalde et levercarcinom for primær leverkræft, fordi det har sin oprindelse i leveren. Hepatocellulært karcinom (HCC) er den mest almindelige type primær leverkræft. Lægerne taler om sekundær leverkræft, når dattertumorer (såkaldte metastaser) fra andre ondartede tumorer har sat sig fast i leveren. Dette kan f.eks. være tilfældet ved tarmkræft eller mavekræft. Primære og sekundære leverkræftformer adskiller sig fra hinanden med hensyn til deres forløb og behandling.

Hvad er leverens funktion?

Leveren (hepar) er det tungeste menneskelige organ og anses for at være den største kirtel i menneskekroppen. Den ligger i højre øvre del af maven og er placeret direkte under mellemgulvet og er beskyttet af de nederste ribben. Leveren er et centralt stofskifteorgan og udfører vigtige opgaver, f.eks. produktion af galde, som er nødvendig for fordøjelsen af fedtstoffer, eller fungerer som kroppens afgiftningscenter, hvor skadelige stoffer som f.eks. narkotika eller alkohol nedbrydes.

Hvordan udvikles leverkræft?

I Tyskland skyldes de fleste tilfælde af leverkræft (HCC) en såkaldt skrumpet lever (skrumpelever). Leverskrumpelever henviser til en arvævsdannelse af levervævet, der kan opstå som følge af langvarig leverskade og/eller leverbetændelse (hepatitis) og også fører til ødelæggelse af leverceller. I mindre end 20 procent af alle tilfælde af leverkræft er der ingen levercirrose.

Leverskrumpelever og leverkræft opstår hovedsageligt på grund af følgende årsager:

• kronisk alkoholmisbrug: Regelmæssigt alkoholforbrug kan føre til kronisk betændelse i levervævet (alkoholhepatitis), som igen kan være årsag til leverskrumpelever og leverkræft.
• kroniske virusinfektioner, især med hepatitis C- eller hepatitis B-virus: Mens hepatitis B-virus overføres gennem kropsvæsker og forårsager betændelse i leveren (hepatitis), forekommer kroniske hepatitis B-infektioner overvejende i Asien og Afrika, mens kroniske hepatitis C-infektioner er almindelige, især i USA, Europa og Japan.
• Erhvervsmæssige faktorer: Nogle erhvervsgrupper har en øget risiko for kræft. Det drejer sig primært om erhverv, der indebærer en øget risiko for infektion med hepatitis B og C, f.eks. medicinsk personale, der i øget grad kommer i kontakt med kropsvæsker. Vaccinationer, f.eks. mod hepatitis B-infektion, kan mindske risikoen.
• fedtleversygdom, som skyldes svær overvægt (fedme) og/eller type 2-diabetes mellitus: Skimmelsvampgiften aflatoxin, som f.eks. kan være indeholdt i forurenede kornprodukter, kan også bidrage til udviklingen af leverkræft. Aflatoksin findes dog hovedsagelig i tropiske og subtropiske lande med varmt og fugtigt klima. Ud over aflatoksin kan fedme og diabetes mellitus også klart øge risikoen for HCC.
• Medicinering: Hvis kønshormoner som f.eks. orale præventionsmidler eller anabole steroider til muskelopbygning tages over en længere periode, kan de føre til leverskader og fremme væksten af levertumorer.
• genetiske faktorer: Forskellige arvelige stofskiftesygdomme kan øge risikoen for leverkræft. Hertil hører først og fremmest den såkaldte jernlagersygdom (hæmokromatose), hvor kroppen nærmest overbelastes med jern på grund af øget jernoptagelse.

Hvilke symptomer kan levercancer forårsage?

I de tidlige stadier giver leverkræft normalt kun få symptomer, og derfor opdages leverkræft normalt først, når tumoren allerede har nået en vis størrelse. På dette stadium kan følgende ret uspecifikke klager forekomme.

• en følelse af tryk i højre overmave,
• uønsket vægttab,
• gulfarvning af øjnene og huden,
• en forøgelse af mavens omkreds som følge af vandophobning (abdominal vandladning, ascites).

Hvordan diagnosticeres levercarcinom?

Først og fremmest vil den behandlende læge tage en sygehistorie ved at spørge om tidligere sygdomme, livsstilsvaner og klager. Lægen vil også spørge, om patienten regelmæssigt tager medicin. Derefter palperes bughulen under en fysisk undersøgelse. Desuden kan laboratorieundersøgelser give oplysninger om eventuelle leverskader.

Hvis disse undersøgelser bekræfter mistanken om et eksisterende levercarcinom, foretages yderligere billeddannende procedurer. Der kan anvendes en trefaset kontrastforstærket tværsnitsbilledeprocedure, men der kan også tages en vævsprøve (leverbiopsi).

Hvordan kan levercarcinom behandles?

Afhængigt af tumorens størrelse fjernes et levercarcinom normalt helt ved en operation. Hvis tumoren allerede har spredt sig betydeligt, eller hvis der er tale om levercirrhose i slutstadiet, kan en levertransplantation også komme på tale. Patienten må dog normalt vente længe på grund af manglende tilgængelighed af et egnet donororgan.

Alternative behandlingsmetoder for levercarcinom består af såkaldt transarteriel kemoembolisering (TACE). Efter indgift af et kemoterapeutisk middel lukkes tumorcellernes blodforsyning med gelskum eller små metalspiraler. Tumoren kan dog også ødelægges ved hjælp af varme ved hjælp af en såkaldt radiofrekvent blation (RFA) eller mikrobølgeablation (MWA). Denne anvendelsesmetode kan dog kun udføres på tumorer med en størrelse på højst 5 cm.