Hvad er borreliose?

Borreliose, også kaldet borreliose, beskriver et klinisk billede, der overføres af flåter. Smitte fra person til person kan dog udelukkes. Sygdommen kan antage forskellige former og manifestere sig i varierende grad. Borreliose rammer primært huden, men kan også påvirke nervesystemet, leddene og hjertet. Sygdommen er forårsaget af bakterier. Det drejer sig om de såkaldte Borrelia burgdorferi-bakterier. Borreliose er særlig udbredt i Tyskland mellem juni og august på grund af den høje forekomst af flåter. Indtil videre findes der ingen vaccination mod borreliose.

I øvrigt er sygdommen borreliose i Lyme blevet opkaldt efter det sted, hvor den blev opdaget i 1976. I Lyme, Connecticut/USA, udviklede et påfaldende stort antal patienter ledbetændelse efter flåtbid. Selv om hudmanifestationer i forbindelse med Lyme borreliose allerede var kendt i Europa ved århundredeskiftet, blev patogenet først beskrevet og undersøgt i detaljer for første gang i 1981.

Hvilke typer Lyme borreliose kan man skelne mellem?

Lyme borreliose udløses af forskellige arter af bakterien af slægten Borrelia. Disse hører til den såkaldte bakterie Borrelia burgdorferi sensu lato (Bbsl-komplekset). Der er mere end 20 beskrevne arter, hvoraf mindst følgende seks anses for at være humanpatogene:

• Borrelia afzelii,
• Borellia bavariensis,
• Borellia burgdorferi sensu stricto,
• Borellia garinii,
• Borellia mayonii,
• Borellia spielmanii.

Der forskes i øjeblikket stadig i patogeniciteten af arterne Borrelia bissettiae, B. lusitaniae og B. valaisiana. Alle de ovennævnte humanpatogene arter kan forårsage det såkaldte migrerende udslæt (erythema migrans). Patogenerne Borellia bavariens og Borellia garinii kan manifestere sig neurologisk, mens B. burgdorferi sensu stricto er forbundet med udviklingen af såkaldt Lyme-artritis. Borellia afzelli kan derimod bidrage til udviklingen af acrodermatitis chronica atrophicans.

I hvilke regioner forekommer de humanpatogene Lyme-arter?

Alle de humanpatogene arter, der er nævnt ovenfor, med undtagelse af Borellia mayonii, forekommer i Europa. I USA er det imidlertid kun Borellia burgdorferi sensu stricto og Borellia mayonii, der er blevet påvist. I Asien er alle humanpatogene arter undtagen Borellia burgdorferi sensu stricto og Borellia mayonii blevet påvist. Lyme borreliose forekommer således i hele verden i de tempererede klimazoner. I troperne og subtroperne er andre Borrelia-sygdomme som f.eks. lus eller tick-borne relapsing fever imidlertid også almindelige. I sjældne tilfælde bringes disse sygdomme af rejsende med til Tyskland.

Hvor almindelig er borrelia i Tyskland?

Det nøjagtige antal tilfælde af borrelia i Tyskland er ukendt. Indberetningsincidensen i de delstater med obligatorisk indberetning af sygdommen varierer mellem 26 tilfælde/100 000 indbyggere (2015) og 41 tilfælde/100 000 indbyggere (2013). Uanset det nøjagtige antal tilfælde er forskerne dog enige om, at borrelia er udbredt og bør tages alvorligt. Den største vanskelighed er, at sygdommen kan opstå flere år efter flåtbiddet.

Hvordan overføres borreliose?

Patogenerne for borreliose, de såkaldte Borrelia-bakterier, overføres til mennesker gennem flåtbid. I Centraleuropa sker dette hovedsageligt via flåt (Ixodes ricinus). I Tyskland er ca. en tredjedel af alle flåter bærere af Borrelia. Det er dog ikke alle flåtbid, der nødvendigvis fører til en infektion. Hvis flåten f.eks. fjernes tidligt, er risikoen for infektion betydeligt mindre, hvis flåten fjernes tidligt. Hvis flåten derimod bliver siddende i mere end 12 timer, stiger risikoen for infektion betydeligt. Undersøgelser har vist, at i Tyskland fører kun ca. et ud af 100 flåtbid til borrelia. En person, der er smittet med borrelia, kan i øvrigt ikke overføre sygdommen til andre mennesker.

Hvordan overføres borreliose helt præcist?

Hos skjoldflåten (Ixodes ricinus) findes Borrelia-bakterierne i tarmen. Efter sutning vandrer borrelierne ind i spytkirtlerne og overføres herfra sammen med flåtens spyt til den person, der er blevet bidt. Overførsel af borrelierne er dog først mulig efter længere tid. Det betyder, at flåten skal have suttet i mindst flere timer, før sygdomsoverførsel kan finde sted.

Hvilket reservoir er kendt for borreliose?

Mus, men også fugle, anses for at være det vigtigste patogenreservoir for borreliose. Pindsvin, ræve, kaniner og endda krybdyr betragtes dog også som værtsdyr og patogenreservoirer for bakterien Borrelia burgdorferi.

Hvornår viser borreliose sig efter et flåtbid?

De fleste sygdomme er asymptomatiske. Lyme borreliose kan dog påvises omkring et par dage til uger efter flåtbiddet ved den såkaldte vandrende rødme. Mere sjældent kan sene former af borreliose opstå måneder til år efter flåtbiddet.

Hvad er symptomerne på borreliose?

I de fleste tilfælde går borreliose ubemærket hen. Skulle patienten opleve symptomer, kan de vise sig på meget forskellige måder, starte på forskellige tidspunkter eller forekomme i kombination. Dette gør det vanskeligt at diagnosticere sygdommen på et tidligt tidspunkt. I 90 procent af alle tilfælde bliver borreliose dog mærkbar gennem den såkaldte migrerende rødme (erythema migrans). Dette er en ringformet rødme på huden på mindst 5 cm, som normalt har en lysere farvekontur i midten end i kanterne. Rødmen i huden strækker sig udad i flere dage og er første gang mærkbar ca. tre til 30 dage efter flåtbiddet, normalt i området omkring bidstedet. Der kan dog også udvikles itinerant rødme på andre dele af kroppen. Disse omfatter bl.a:

• benene,
• hovedet eller halsområdet.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan følgende influenzalignende symptomer også forekomme:

• Feber,
• Hævelse af lymfeknuderne,
• Muskel- og/eller ledsmerter.

Hos børn kan der også forekomme knoldformede og/eller blå-røde hævelser på huden. Disse forekommer hovedsagelig på øret, på brystvorterne eller i kønsorganerne. Meget sjældent forekommer der kronisk hudbetændelse (acrodermatitis chronica atrophicans) hos nogle patienter. Huden ændrer sig, især på indersiden af arme, ben, fingre og/eller tæer. I løbet af acrodermatitis chronica atrophicans bliver huden papirtynd og får en blålig farve.

Hvad er manifestationerne af neuroborreliose, borreliose, borreliaartritis og borreliacarditis?

Borreliose kan påvirke nervesystemet. Lægerne kalder dette neuroborreliose, men det forekommer kun hos ca. tre ud af 100 patienter. Neuroborreliose manifesterer sig normalt et par uger til måneder efter flåtbiddet. Det er ret sjældent, at neuroborreliose udvikler sig flere år senere. Sygdommen ledsages af følgende symptomer:

• brændende nervesmerter, som øges i intensitet især om natten,
• unilateral eller bilateral ansigtslammelse,
• inflammatorisk nerveirritation, som kan føre til følelsesløshed, nedsat syn og/eller hørelse,
• mere sjældent lammelse af krop, arme og/eller ben.

Hvis neuroborreliose udvikler sig hos børn, viser den sig som en ikke-purulent meningitis, som er forbundet med alvorlig hovedpine eller pludselig ensidig ansigtslammelse (i op til 90 procent af alle tilfælde). Ved facialisparese kan øjet på den ramte side ikke lukkes, og panden kan ikke rynkes. Det kan også ske, at det ene mundhjørne hænger slapt ned.

Ud over neuroborreliose kan der også forekomme såkaldt borreliose. Denne udvikler sig hos næsten fem ud af 100 patienter og forårsager betændelse i leddene. Lyme-artritis rammer især knæleddene og mere sjældent ankel- eller albueleddene. Sygdommen udvikler sig normalt i episoder og forekommer igen og igen.

Meget sjældent kan borreliose påvirke hjertet og forårsage betændelse, hjerterytmeforstyrrelser eller ledningsforstyrrelser. Lægerne betegner dette som Lyme-carditis.

Hvilke symptomer bør man søge læge for?

Hvis den ovenfor beskrevne vandrende rødme opstår, er det tilrådeligt at kontakte en læge med det samme. Dette gælder også, hvis du ikke kan huske, at du er blevet bidt af en flåt. Desuden bør man søge læge, hvis der opstår symptomer som f.eks. feber og/eller muskelsmerter og hovedpine.

Hvad er de forskellige stadier af borreliose?

Borreliose inddeles normalt i følgende tre stadier:

• Stadie I:I mange tilfælde af sygdommen udvikler der sig en såkaldt vandrende rødme (erythema migrans) mellem tre dage og flere uger efter flåtbiddet. Dette behøver ikke nødvendigvis at opstå på bidstedet, men kan også udvikle sig på andre dele af kroppen. Sidstnævnte tyder imidlertid på en spredning af bakterien i organismen. I dette første stadium af sygdommen klager nogle patienter over generelle infektionssymptomer som f.eks. feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter. Der kan også være hævelse af lymfeknuderne og/eller generel træthed. I dette stadium af sygdommen er diagnosen borrelia mere klinisk.
• Stadium II:Efter nogle få uger til seks måneder efter flåtbiddet kan der opstå brændende nervesmerter i nærheden af erythema migrans. I særligt alvorlige tilfælde kan dette ledsages af føleforstyrrelser og lammelser.
• Stadium III:Efter seks måneder til år efter flåtbiddet klager ca. 5 % af alle voksne og børn over borreliaartritis med tiltagende ledsmerter. Knæ- og ankelleddene er særligt ramt. Smerterne opstår enten i episoder eller er permanente.

Hvordan diagnosticeres borreliose?

Borreliose kan diagnosticeres af den behandlende læge ved en fysisk undersøgelse, hvis vandrerødme er til stede. Hvis patienten har andre symptomer, der peger på borreliose, kan disse afklares ved en blodprøve.

Neuroborreliose kan diagnosticeres intratekalt, dvs. ved at undersøge nervevæsken for antistoffer mod Borrelia. I dette tilfælde anvendes det såkaldte CSF/serum-indeks til at bestemme den borreliespecifikke intratekale antistofdannelse. Hos de fleste patienter kan CSF/serum-indekset bestemmes mellem 6 og 8 uger efter sygdomsudbruddet. I mange tilfælde kan der også påvises inflammatoriske ændringer i cerebrospinalvæsken. Disse kan omfatte lymfocytisk pleocytose og/eller forstyrrelser i blod/ CSF-barrieren.

Hvordan behandles borreliose?

Hvis sygdommen diagnosticeres tidligt og behandles med antibiotika, kommer patienten normalt hurtigt til hægterne igen. Svært sygdomsforløb, men også sene manifestationer kan forebygges ved at give antibiotika på et tidligt tidspunkt i sygdommen. Følgende antibiotika til oral brug anvendes normalt:

• Amoxicillin: anvendes især til børn og gravide kvinder,
• Doxycyclin: anvendes normalt til behandling af voksne

Alternativt kan der gives cefuroxim axetil eller azithromycin. Svært sygdomsforløb kan normalt også forebygges ved at give antibiotika. Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad kan intravenøs behandling også være nødvendig i et kronisk stadium. Til dette formål ordineres hovedsageligt ceftriaxon, cefotaxim eller penicillin G. Varigheden af administrationen af det respektive lægemiddel afhænger af sygdomstypen, men også af sværhedsgraden, og kan være mellem 10 og 30 dage. At tage antibiotika i månedsvis eller gentage dem flere gange eller ordinere en kombination af flere aktive stoffer anbefales ikke af lægerne. I 82 procent af alle tilfælde aftager sygdommen efter afslutningen af den første behandlingscyklus. I særligt svære tilfælde tager det op til fire infusionsserier, før sygdommen er overstået.

Hvis en patient er blevet bidt af en flåt, men ikke oplever symptomer på sygdommen, frarådes forebyggende indgift af antibiotika kraftigt. Risikoen for bivirkninger ved antibiotikaindgift kan ikke opvejes af de sundhedsmæssige fordele ved at indgive lægemidlet.

Hvad er prognosen for borreliose?

Prognosen for borreliose afhænger af, om man starter behandlingen hurtigt, men også af, hvor lang tid bakterierne har haft til at sprede sig og formere sig i kroppen. Hvis borreliose behandles korrekt, forsvinder symptomerne normalt helt. Det kan dog også ske, at symptomerne på borreliose forbliver. Nogle patienter lider f.eks. af en let lammelse af ansigtsnerven og vedvarende ledsmerter resten af livet efter at have fået sygdommen. Dette kan forklares med en vedvarende reaktion fra immunsystemet. Komplikationer opstår hovedsageligt, når sygdommen diagnosticeres på et fremskredent stadium og derfor er vanskelig at behandle.

Mange medier rapporterer om et såkaldt post-Lyme-syndrom. Her har man dog hidtil ikke kunnet fremlægge et klart klinisk billede. Patienter, der lider af det, klager ofte over muskelsmerter, en generel følelse af svaghed og koncentrationsbesvær. Undersøgelser viser imidlertid, at disse symptomer forekommer lige så ofte hos personer, der aldrig har haft borrelia sygdom. Derfor tvivler mange medicinske eksperter på eksistensen af post-Lyme-syndromet.

Anerkendte senfølger af sygdommen er derimod vedvarende hudforandringer, neurologiske klager eller ledbetændelse. Der findes ingen langtidsvirkninger af en borreliainfektion, som f.eks. kan have en negativ indvirkning på den forventede levetid.

Hvem har tendens til at få borreliose særlig ofte?

Personer, der bliver bidt særligt ofte af flåter, har størst sandsynlighed for at få borreliose. Flåter findes hovedsageligt i naturen, dvs. i skoven og i græsset. De kan findes på græsstrå, i undervegetation eller på buskgrene. Herfra kan de ved nærmere kontakt trænge ind i huden og derefter ind i andre dele af kroppen. Flåter kan dog også overføres til mennesker af vilde og tamme dyr, der opholder sig udendørs. Borreliose kan udvikle sig igen og igen gennem flåtbid. Når du har overvundet borrelia, beskytter det dig ikke mod at få borrelia igen.

Er borreliose farligt under graviditet?

Mindre undersøgelser fra graviditet førte i første omgang til den konklusion, at en borrelioseinfektion ikke påvirker det ufødte barns fosterudvikling. Denne antagelse er dog endnu ikke blevet bekræftet af nyere undersøgelser.

En gravid kvinde, der har borreliose, behandles med antibiotika ligesom andre patienter. Lægen sørger dog for, at midlet ikke skader den vordende mor eller det ufødte barn. Det anses ikke for bevist, at mødre kan overføre borreliose til deres barn gennem amning.

Hvordan kan man beskytte sig mod borreliose?

Indtil videre findes der ingen vaccination mod borreliose. Vaccinationen mod den virale infektion tidlig sommermeningoencephalitis (FSME), som også overføres af flåter, beskytter ikke mod borrelia. For effektivt at forebygge smitte bør man sørge for ikke at blive bidt af flåter. For at gøre dette bør du tage følgende til efterretning, når du er udendørs:

• Bær langærmede skjorter, bukser og lukkede sko, når du er i skoven. Bær om muligt sokker over bukserne, så flåter ikke kan glide ind under buksebenet.
• Bær lyst tøj for at opdage og fjerne flåter så tidligt som muligt.
• Påfør flåtmiddel. Følg nøjagtigt producentens anvisninger om produktets effektivitet over tid og forny det med jævne mellemrum for at sikre, at du altid er optimalt beskyttet.
• Efter ophold udendørs bør kroppen kontrolleres grundigt for flåter. Husk på, at flåter foretrækker varme, bløde hudområder som f.eks. knæryggen, lysken, området bag ørerne eller under armhulerne samt hovedet og hårgrænsen.

Hvis der alligevel skulle ske et flåtbid, bør det fjernes hurtigt for at minimere risikoen for at få borrelia.

Hvordan skal flåter fjernes?

Flåter bør fjernes så hurtigt som muligt. Dette gøres på følgende måde:

• 1. Flåten skal gribes så tæt på hovedet som muligt, dvs. så tæt på huden som muligt. Træk flåten langsomt og lige ud af huden. Det er bedst at bruge en pincet eller et såkaldt flåtkort til at fjerne flåten.
• 2. Stikkestedet bør derefter desinficeres omhyggeligt.

For at frigøre så få patogener som muligt bør tægen ikke behandles med olier og/eller cremer. Man må heller ikke forsøge at knuse flåten. Det er muligt, at der vil blive efterladt rester, når flåten fjernes. Dette kan føre til en let betændelse i huden, men det øger ikke risikoen for at få borrelia.

Giver en landsdækkende pligt til at anmelde borrelia sygdom mening?

Pligten til at anmelde en sygdom afhænger ikke af sygdommens betydning eller alvor. Hvorvidt en sygdom er omfattet af anmeldelsespligten afhænger først og fremmest af, om sundhedsbeskyttelsen af befolkningen kan forbedres ved at anmelde sygdommen. Derfor er især de sygdomme omfattet af anmeldelsespligt, som kræver, at sundhedsmyndigheden handler over for den syge person for at forhindre, at sygdommen spredes yderligere. Borreliose kan dog ikke overføres fra person til person. Derfor giver en landsdækkende anmeldelsespligt for denne sygdom ikke nødvendigvis mening, især fordi en anmeldelsespligt altid er forbundet med en vis bureaukratisk indsats. For en fremtidig effektiv bekæmpelse af borreliose giver det derimod mere mening, hvis både laboratoriediagnostik standardiseres og behandlingsretningslinjer udvikles.

Lyme borreliose: et resumé

Lyme borreliose er en infektionssygdom forårsaget af den såkaldte Borrelia burgdorferi-bakterie. Mennesker kan blive smittet med sygdommen gennem flåtbid, medmindre flåten fjernes tidligt. I de fleste tilfælde af sygdommen bliver Lyme borreliose mærkbar gennem den såkaldte vandrende rødme. Dette er en ringformet rødme, der kan opstå omkring bidstedet, men også på andre dele af kroppen. Efter forekomsten af den vandrende rødme klager mange patienter over influenzalignende symptomer. Borreliose kan normalt behandles godt med antibiotika. Hvert år får ca. 3 ud af 10.000 mennesker i Tyskland borreliose af Lyme borreliose. Sygdommen er ikke livstruende.