Gå til hovedindhold

Hvad er lymfekræft?

Udtrykket lymfekræft er en betegnelse for forskellige former for kræft i lymfesystemet og kaldes i daglig tale for lymfekirtelkræft. Lymfesystemet er på ingen måde begrænset til et enkelt organ. Lymfesystemet omfatter snarere lymfeknuderne, milten og mandlerne, men også lymfevævet, som f.eks. befinder sig i maven, i tarmen eller under huden. Malignt lymfom, dvs. ondartet lymfekirtelkræft, forårsager ukontrolleret vækst af hvide blodlegemer (lymfocytter), mens godartet lymfekirtelkræft ofte forbliver uopdaget og i begyndelsen kun viser sig som hævede lymfekirtler.

Hvordan udvikler lymfekræft sig?

Indtil i dag har lægerne ikke været i stand til at fastslå nogen generelt gyldige risikofaktorer, der fører til dannelsen af et lymfekræft. Ifølge den nuværende viden skal forskellige faktorer interagere for at fremme sandsynligheden for at udvikle lymfekræft. Disse omfatter f.eks. genetisk disponering. Hvis et familiemedlem allerede har en ondartet blodsygdom, øges sandsynligheden for at udvikle lymfekræft. Men kemoterapi eller strålebehandling, autoimmune sygdomme og immunosuppressive lægemidler, som f.eks. lægemidler, der gives efter en organtransplantation, kan også bidrage til udviklingen af lymfekræft.

Hvad er symptomerne på lymfekræft?

Hævede lymfeknuder kan være tegn på lymfekræft, men uspecifikke symptomer som f.eks. feber, overdreven svedtendens, smerter i de berørte organer eller vægttab kan også være de første tegn på sygdommen. Indtil nu kan lymfekræft ikke diagnosticeres på et tidligt tidspunkt, fordi det normalt er en anden, men også sjælden sygdom.

Hvordan diagnosticeres lymfekræft?

Hvis der er mistanke om lymfekræft på grund af et symptom, vil lægen først palpere lymfeknuderne og maven, men vil også undersøge mandlerne grundigt. Hvis den mistænkelige lymfeknude er lokaliseret, tages der i et yderligere trin en vævsprøve ved en ambulant operation. Denne undersøges derefter af laboratorielæger under mikroskop. For også at sikre sig, hvor langt lymfekræften allerede har spredt sig, anvendes yderligere billedundersøgelser som f.eks. en røntgenundersøgelse eller ultralydsundersøgelse.

Hvordan behandles lymfekræft?

Aggressive (meget ondartede) lymfomer skal behandles med det samme. Afhængigt af kræftstadiet kan der anvendes kemoterapi, strålebehandling eller immunterapi. I nogle tilfælde er det dog tilstrækkeligt at overvåge lymfekræften gennem regelmæssige kontroller. Dette er f.eks. tilfældet ved langsomt fremadskridende (lavmaligne) lymfomer. Afgørende for fastlæggelsen af den rigtige behandling er også lymfomets spredning i kroppen, men også patientens alder og generelle helbredstilstand.