Hvad er kræft i mandlerne?

Tonsillekræft kaldes også tonsilkarcinom og beskriver en ondartet sygdom i ganatonsillerne. Sygdommen hører til den store gruppe af såkaldte mund- og halssvulster, som også kaldes oropharyngeale karcinomer, og som for det meste er pladecellekarcinomer. Mænd mellem 60 og 70 år har i gennemsnit tre gange større risiko for at udvikle en oropharyngeal tumor end kvinder.

Hvad er årsagerne til mandelkræft?

Læger antager, at mandelkræft udløses af overdreven rygning og alkoholforbrug. I hvert fald har næsten 85 procent af alle patienter med mandelkræft en historie med overdreven nikotin- og/eller alkoholforbrug. Humane papillomavirus (HPV) kan dog også bidrage til udviklingen af mandelkræft. Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af HPV-virus kan bidrage til sygdomsforløbet.

Hvordan kan man forebygge mandelkræft?

Man kan undgå tonsilkræft ved at undgå de udløsende faktorer for sygdommen, dvs. nikotin og alkohol. Da disse to vanedannende stoffer har ry for også at kunne forårsage andre sygdomme, bør de om muligt undgås helt. Derudover bør man også være opmærksom på omhyggelig mund- og tandhygiejne for at forebygge mandelkræft. Dette omfatter også regelmæssige forebyggende og kontrolundersøgelser hos tandlægen.

Hvad er symptomerne på mandelkræft?

Kræft i mandlerne kan i første omgang forårsage følgende uspecifikke symptomer:

• Slukningsbesvær,
• langvarig hæshed og/eller hoste,
• Hævelse i halsområdet,
• Dårlig ånde,
• Problemer med at spise og/eller drikke

Hvis du bemærker hvidlige misfarvninger i mundhulen, der varer i mere end 14 dage, kan det også være et tegn på mandelkræft. Under alle omstændigheder bør misfarvningen undersøges af en specialist på et tidligt tidspunkt.

Hvordan diagnosticeres mandelkræft?

Tonsillekræft kan forårsage forandringer i mundhulen, som i dag let kan påvises ved hjælp af moderne undersøgelsesmetoder. En mulighed er en spejlundersøgelse. Her undersøger ØNH-lægen tilstanden af mundslimhinden ved hjælp af et skarpt lys og et spejl. Eventuelle misfarvninger kan konstateres. Hvis der er afvigelser i mandlerne (tonsillerne), tager lægen en vævsprøve (biopsi).

Da spejlundersøgelsen ikke kan diagnosticere dybere anatomiske strukturer, kan lægen også anvende andre billeddannelsesprocedurer, f.eks. en ultralydsundersøgelse (sonografi). Herved undersøges primært de (cervikale) lymfeknuder, der er placeret på hovedet. Hvis mandelkræften allerede er i et fremskredent stadium, indeholder lymfeknuderne normalt metastaser. For at udelukke en  metastase foretages der også en computertomografi (CT) eller en magnetisk resonansafbildning (MRI). Begge procedurer gør det muligt for lægen at bestemme tumorens nøjagtige placering og omfang. Disse oplysninger er afgørende for den kirurgiske fjernelse af tumoren.

Hvilke tumorstadier skelnes der mellem ved mandelkræft?

Tumorstadierne ved mandelkræft adskiller sig ikke væsentligt fra den generelle T-klassificering af tumorer, som kan fremstilles som følger, afhængigt af tumorfokusets størrelse og udbredelse:

• T1-stadie: Tumoren er mindre end 2 cm.
• T2-stadie: Tumoren har en størrelse på mellem 2 og 4 cm.
• T3-stadie: Tumoren er større end 4 cm.
• T4-stadie: Tumoren har infiltreret de omkringliggende vævsstrukturer. Sådanne tumorer er særligt almindelige i halsen, kinderne og/eller tungebunden.

Hvordan behandles mandelkræft?

Tonsillekræft fjernes ofte kirurgisk. Dette indebærer, at den primære tumor og det omkringliggende væv fjernes kirurgisk, idet man sørger for, at der er en tilstrækkelig stor sikkerhedsafstand til det raske væv. Fjernelsen af vævet omkring tumoren har til formål at forhindre, at der bliver tumorceller tilbage i kroppen, som senere kan danne nye tumorer (recidiv). Hvis tumoren allerede har dannet metastaser i lymfeknuderne i hoved og hals, fjernes disse også kirurgisk. Efter operationen bør der foretages yderligere strålebehandling, kemoterapi eller kombineret radiokemoterapi.

Hvad er efterbehandlingen af mandelkræft?

Efter at svulsten er blevet fjernet kirurgisk, skal patienten deltage i regelmæssige kontrolundersøgelser, så en eventuel tilbagefald af svulsten kan diagnosticeres og behandles på et tidligt tidspunkt. Der foretages i hvert enkelt tilfælde en grundig klinisk undersøgelse, som omfatter billeddiagnostik i form af en ultralyds-, CT- eller MR-undersøgelse. Dette er ikke kun for at udelukke, at tumoren dannes igen, men også for at udelukke muligheden for metastaser. Om nødvendigt kan der også tages en vævsprøve (biopsi).

Intervallerne for de opfølgende undersøgelser afhænger ikke kun af tumorens aggressivitet, men også af dens placering og størrelse. Som regel anbefales opfølgende undersøgelser med 1-3 måneders mellemrum i det første år. Senere kan der foretages undersøgelser hver sjette måned, og fra det femte år bør der foretages en kontrol hvert år.

Følgende opfølgende behandlinger kan være nødvendige som følge af den kirurgiske fjernelse af mandelkræft:

• Stemme- og synkeøvelser for at forbedre organfunktionen,
• Smertebehandling,
• Hjælp til at hjælpe patienten med at genintegrere sig i det sociale og erhvervsmæssige miljø,
• psykologisk behandling (psyko-onkologi)

Hvad er prognosen for mandelkræft?

Som med andre kræftformer er prognosen bedre, jo tidligere mandelkræft bliver diagnosticeret. Undersøgelser har vist, at for patienter, der testes positive for HPV-virus, reduceres 5-års overlevelsesraten på 80 procent helbredelsesprocenten for patienter, der ikke testes HPV-positive, til 40-50 procent.