Hvad er et meningiom?
Et meningiom (eller meningiom) er en tumor, der stammer fra hjernehinderne, og som normalt er godartet. Selv om tumoren ikke vokser ind i hjernevævet, fortrænger den det gradvist. Da meningiomer vokser ret langsomt, kan de normalt let fjernes ved en operation. Meningeomer er den mest almindelige type tumor i centralnervesystemet. Sandsynligheden for at udvikle et meningiom stiger med alderen, og kvinder har ca. dobbelt så stor risiko for at udvikle et meningiom som mænd.
Hvordan udvikles et meningiom?
Et meningiom udvikler sig i hjernehinderne eller rygmarven. Hvis hjernehinderne degenererer, kan der udvikles et meningiom. Lægerne er stadig ikke klar over de nøjagtige årsager til denne celledegeneration. De antager dog, at en genetisk disposition samt ioniserende stråling kan bidrage til dannelsen af et meningiom. Et meningiom forskyder gradvist hjernen, men vokser ikke direkte ind i hjernen.
Hvad er de forskellige typer meningiomer?
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skelner mellem følgende tre grader af meningiomer:
- Grad I: simpelt, ikke-malignt (godartet) meningiom, som er det mest almindelige med mellem 85 og 74 procent og forekommer tre gange oftere hos kvinder end hos mænd. Da det simple meningiom ofte kan fjernes fuldstændigt ved operation, er prognosen god.
- Grad II: atypisk meningiom, som forekommer i mellem 23 og 10 procent af alle tilfælde og rammer mænd gennemsnitligt oftere end kvinder. Da det atypiske meningiom vokser mere og kan vende tilbage selv efter operation (recidiv), skal denne type tumor kontrolleres hyppigt.
- Grad III: analplastisk eller malignt (ondartet) meningiom, som udvikler sig i mellem 4 og 2 procent af alle tilfælde, men forekommer oftere hos mænd end hos kvinder. Det anaplastiske meningiom kan sprede metastaser og dermed også påvirke andre organstrukturer.
Hvilke symptomer forårsager et meningiom?
De specifikke symptomer på et meningiom afhænger af placeringen samt størrelsen af tumoren. Da meningiomer normalt vokser ret langsomt, forårsager de næsten ingen symptomer i en vis periode. Kun når de forårsager symptomer, fordi de trykker på de omkringliggende strukturer, kan de forårsage uspecifikke symptomer såsom hovedpine, svimmelhed til lammelse, kramper og/eller tab af lugtesansen. I disse tilfælde skal meningiomet behandles omgående.
Desuden kan meningiomer forårsage følgende uspecifikke symptomer:
- Opkastning,
- Synsforstyrrelser, som kan være ledsaget af lammelse af øjenmusklen,
- Åndedræts-, føle- og/eller bevidsthedsforstyrrelser,
- Stigning i blodtrykket med samtidig fald i hjertefrekvensen,
- Ubehag ved toiletbesøg.
Hvordan diagnosticeres et meningiom?
Da meningiomer ofte vokser uden symptomer, bliver de som regel opdaget tilfældigt under en computertomografi (CT) eller magnetisk resonansafbildning (MRI). Hvis der er mistanke om et meningiom, kan neurologen også foretage en angiografi. Dette er en radiologisk undersøgelse, der viser, hvilke blodkar der er blevet forskudt eller klemt af tumoren, og hvilke blodkar der forsyner tumoren.
Alternativt kan en magnetisk resonansspektroskopi (MRS) eller en blodgennemstrømningsmåling af hjernen være med til at bestemme tumorens nøjagtige placering. Desuden kan der foretages en biopsi for at bekræfte diagnosen af et specifikt meningiom.
Hvordan behandles et meningiom?
Først og fremmest vil neurologen forsøge at fjerne meningiomet fuldstændigt kirurgisk, herunder de tilstødende hjernehinder og den knogle, der er påvirket af tumoren. Samtidig skal neurologen sikre, at de omkringliggende strukturer skånes mest muligt, og derfor planlægges operationen i detaljer inden indgrebet. Ud over den nøjagtige placering af tumoren er det også vigtigt at finde et adgangspunkt for at kunne fjerne meningiomet kirurgisk.
Da det ikke altid er muligt at fjerne meningiomet fuldstændigt, f.eks. fordi det er lokaliseret i nærheden af følsomme kar- og nervebanestrukturer, kan der alternativt foretages strålebehandling eller radiokirurgisk behandling. Generelt kan et meningiom i området omkring den laterale kraniekuppel normalt lettere fjernes kirurgisk end et meningiom ved kraniefoden eller i midterlinjen.
Hvis tumoren er lille og/eller symptomfri, kan det være muligt at overvåge den i første omgang med regelmæssige mellemrum ved hjælp af en CT eller en MRT.
Den opfølgende behandling af et meningiom
I princippet anbefales rehabiliteringsbehandling efter et meningiom, som kan foregå enten ambulant eller stationært. Hvis der er tale om en godartet tumor, som kan fjernes kirurgisk, vil lægerne normalt ordinere neurologisk genoptræning. Efter fjernelse af et malignt meningiom er onkologisk genoptræning derimod også en mulighed ud over neurologisk genoptræning.
Mens neurologisk genoptræning fokuserer på de funktionsnedsættelser, der er forårsaget af hjernetumoren (f.eks. motoriske vanskeligheder, tale- eller balanceproblemer), sigter onkologisk genoptræning mod at styrke patienten både fysisk og psykisk. Alternativt kombinerer neuro-onkologisk rehabilitering begge tilgange.
Hvad er prognosen for et meningiom?
Et meningiom vokser normalt meget langsomt, så tumoren kan ofte fjernes kirurgisk, herunder også de tilstødende meninges og knogler. Dette gælder især for meningiomer af første grad. Det betyder, at chancerne for overlevelse er relativt gode, da risikoen for, at tumoren vender tilbage, også er ret lille.
Ved meningiomer af anden grad (grad II) findes der godartede tilfælde, som efter en vellykket operation på lang sigt er fri for tilbagefald. Der kan dog også være mere ugunstige forløb, som har tendens til at have høje recidivrater på trods af flere behandlinger. Forskere forsøger derfor at identificere molekylære markører i undersøgelser for bedre at kunne vurdere prognosen efter en operation og bedre tilpasse behandlingsmetoderne til patienten.
Hvis der er tale om et meningiom af tredje grad, er udsigterne til fuldstændig helbredelse ret ringe. Den 5-årige overlevelsesrate efter diagnosen er dog 90 procent.