Hvad er peniskræft?

Peniskræft kaldes også medicinsk for peniskarcinom. I næsten 95 procent af alle tilfælde er det et pladecellekarcinom, dvs. en ondartet tumor. I modsætning til andre kræftformer forekommer peniskræft ret sjældent og rammer kun omkring et par hundrede mænd i Tyskland hvert år, for det meste fra 60-årsalderen. Peniskræft er endnu sjældnere hos mænd under 40 år.

Peniskræft kan gøre sig gældende ved blødning, hudforandringer, knuder, forhærdelse eller hævelse af penis. Peniskræft kan opereres tidligt og har en god helbredelsesprognose, hvis alle ondartede tumorceller er fjernet. Hvis peniskræft derimod diagnosticeres i et stadie, hvor tumoren allerede har dannet metastaser, skal der gives palliativ kemoterapi, og prognosen forværres alt efter tumorens stadium.

Hvordan udvikles kræft i penis?

I de fleste tilfælde hører peniskræft til pladecellekarcinom. Denne ondartede kræftsygdom skyldes degeneration af cellerne i hudens yderste lag. Peniskræft dannes særlig hyppigt på forhuden og glans. Hvis svulsten forbliver ubehandlet, kan den endda sprede sig til svulstkirtlen, prostata og/eller urinrøret. Tumorcellerne kan via lymfesystemet vandre til de inguinale lymfeknuder og bækkenet. På et senere tidspunkt kan tumoren også få metastaser via blodet til andre organer som f.eks. lungerne eller skelettet.

I hvilke tumorstadier inddeles peniskræft?

Peniskræft klassificeres i henhold til den internationale TNM-klassifikation (T=tumor, N=lymfeknudeinvolvering, M=metastaser). Dette beskriver det respektive kræftstadie på grundlag af internationalt anerkendte standarder. Ud over spørgsmålet om, hvor dybt tumoren allerede er trængt ind i cellevævet (infiltration), er det også et spørgsmål om, hvorvidt lymfeknuderne er påvirket, og om der er dannet metastaser i andre organer:

• T1: Tumoren er overfladisk og kun begrænset til bindevævet.
• T2: Tumoren har angrebet svulsten (corpora cavernosa).
• T3: Tumoren har påvirket urinrøret.
• T4: Tumoren har påvirket tilstødende strukturer, f.eks. prostata.
• N0: Lymfeknuderne er stadig fri for tumor.
• N1: Tumoren har indtil nu kun påvirket én lymfeknude og er stadig regionalt begrænset.
• N2: Tumoren har spredt sig til flere lymfeknuder i lymfeknuderne i lænden.
• N3: Tumoren har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet eller vokser ud over en allerede angrebet lymfeknude.
• M0: Tumoren har endnu ikke dannet metastaser.
• M1: Tumoren har allerede dannet metastaser i andre organer.

Hvilke risikofaktorer fremmer udviklingen af peniskræft?

Lægerne har endnu ikke været i stand til at klarlægge årsagerne til peniskræft tilstrækkeligt. De antager dog, at følgende faktorer kan fremme udviklingen af kræft i penis:

• høj alder,
• Rygning,
• dårlig hygiejne: især talg fra huden (smegma) kan bidrage til udviklingen af peniskræft,
• humant papillomavirus (HPV) og kønsvorter, som kan være forårsaget af HPV,
• Forhudstenose (phimosis), som medfører, at der altid bliver noget forhudafgødning tilbage mellem glans og forhuden, og som kan føre til kronisk infektion af glans,
• Slimhindeforandringer som leukoplakier, som er en hvidlig forandring i slimhinden, kan være begyndelsen til peniskræft.

Mænd over 45 år kan få en årlig screeningsundersøgelse for prostatakræft. Her undersøges ikke kun prostata, men også de ydre kønsorganer. Hvis der er mistanke om sygdom, vil der blive bestilt yderligere billeddannende procedurer.

Hvad er symptomerne på peniskræft?

Fordi den normalt vokser langsomt, forårsager peniskræft ikke smerter eller andre symptomer, især ikke i begyndelsen af sygdommen. Følgende symptomer kan være tegn på peniskræft:

• en hævet eller hærdet forhuden eller glans,
• små sår eller knuder på glans,
• Hud, der bløder let og ikke ønsker at heles

Hvis disse symptomer tager til i intensitet, kan det betyde, at svulsten allerede er i et fremskredent stadium. Hvis tumoren allerede har påvirket lymfeknuderne, kan det som regel mærkes i lysken.

Hvordan diagnosticeres peniskræft?

Den behandlende urolog vil først tage patientens sygehistorie op. Derefter følger normalt en grundig undersøgelse af penis, herunder palpation af lymfeknuderne i lysken. Hvis der er mistanke om kræft i penis, tages der en vævsprøve til mikroskopisk undersøgelse i laboratoriet (biopsi). Hvis biopsien viser, at der er tale om kræft i penis, foretages der yderligere undersøgelser for at finde ud af, i hvilket omfang kræften allerede har spredt sig til andre organer. Der anvendes billeddannende undersøgelser som f.eks. ultralyd (sonografi), magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller computertomografi (CT). Der tages et røntgenbillede, hvis der er mistanke om kræft i lungerne. Hvis der er mistanke om knoglemetastaser, vil lægen foretage et skeletskintigram.

Hvordan behandles peniskræft?

Peniskræft behandles normalt kun på specialiserede centre, fordi det er en ret sjælden type kræft. Urologen vil forsøge at fjerne tumorvævet fuldstændigt ved en operation. Hvis svulsten stadig er i et tidligt stadium, kan en operation også bevare penis og dens funktion. Hvis der er tale om et lille karcinom, kan dette også ødelægges med en laser. Hvis der derimod er tale om et peniskarcinom, der allerede er trængt ind i dybere lag eller allerede har dannet metastaser i andre organer, kan det være nødvendigt med en delvis eller fuldstændig amputation af penis for at helbrede patienten.

I et meget fremskredent stadium, hvor det ikke længere er muligt at redde patienten, anvendes normalt stråle- eller kemoterapi. Formålet hermed er at lindre patientens ubehag og smerter (palliativ behandling).