Hvad er kirtelfebersyge?

Pfeiffer's Kirtelfeber er en infektionssygdom, der udløses af Epstein-Barr-virus. Denne virus hører til familien af herpesvirus. Sygdommen er udbredt over hele verden og forekommer i løbet af året. Omkring 90 procent af alle mennesker er blevet smittet med virussen mindst én gang, når de er 30 år gamle.

Hvordan overføres kirtelfeber?

Epstein-Barr-virus, som er årsag til Pfeiffersche kirtelfebersyge, spredes via kropsvæsker og overføres . Det findes hovedsageligt i spyt. Det findes hovedsageligt i spyt, og derfor smitter man ofte gennem tæt kropskontakt og ved kys. Af denne grund kaldes Pfeiffers kirtelfeber også for kyssesygdommen. Mange børn bliver dog også smittet med patogenet, fordi de putter legetøj i munden og derefter udveksler det med hinanden. Den kyssende generation, især unge voksne, er også i risiko for kirtelfeber. Smitte er også mulig ved samleje, organdonationer og blodtransfusioner, men det er mindre almindeligt.

Hvor lang er inkubationstiden, og hvor længe anses man for at være smitsom?

Den periode mellem smitte med viruset og udbruddet af symptomer kaldes inkubationstiden og er ret lang i tilfælde af Pfeiffers kirtelfeber. Inkubationstiden er her ca. fire til seks uger. En periode på tre måneder er dog også mulig. I denne periode smitter man uden at vide det allerede andre mennesker uden selv at være syg.

Nyligt smittede personer overfører viruset særlig let. I denne fase udskilles et særligt stort antal patogener gennem spyt. Selv efter at symptomerne er forsvundet, er dette stadig tilfældet. Derfor er det vigtigt at undlade at kysse og undgå ubeskyttet samleje i de første måneder efter en infektion med . Når man først har fået kirtelfeber, forbliver viruset i kroppen hele livet. Kroppens eget forsvar kan ret godt holde patogenerne i skak. Derfor bryder sygdommen normalt ikke ud igen. Men Epstein-Barr-virus frigives altid igen i spyt. Derfor smitter alle, der bærer viruset, i faser.

Hvad er symptomerne på kirtelfeber?

De vigtigste symptomer på kirtelfeber er Tonsillitis og faryngitis med hævelse af lymfeknuderne . Symptomerne på kirtelfeber omfatter træthed og feber. I de fleste tilfælde er der også symptomer på træthed og feber . Hos børn forløber kirtelfeber normalt uden symptomer eller med kun lette symptomer. Årsagen til dette er, at børns immunsystem endnu ikke reagerer så kraftigt på Epstein-Barr-virus. Hos voksne opstår derimod oftest influenzalignende symptomer, hvorfor sygdommen også ofte forveksles med en almindelig forkølelse. det er dog også muligt, at sygdommen kan få et alvorligt forløb med komplikationer.

De vigtigste symptomer på kirtelfeber er som følger:

• Halsbetændelse: Kendetegnende for Pfeiffers kirtelfeber er en meget kraftig ondt i halsen med udtalt ubehag ved synkebesvær. En kraftig rødme i halsen er også mulig.
• Udtalt svækkelse: I den akutte fase føler de syge sig ekstremt svage og sløve.
• Opsvulmet milt: Pfeiffers kirtelfeber lægger en enorm belastning på milten, som er det organ, der er ansvarligt for kroppens forsvar mod sygdomme. Derfor svulmer den normalt op i løbet af sygdommen og kan i værste tilfælde endda briste.

Hvilke komplikationer og senfølger kan der opstå som følge af kirtelfeber?

I de fleste tilfælde forløber kirtelfeber uden komplikationer. Livstruende forløb med komplikationer er dog også mulige i nogle tilfælde. Disse omfatter bl.a. følgende:

• Alvorlig hævelse af halsen: Den bliver særlig farlig, når immunsystemet reagerer så voldsomt på patogenet, at slimhinden i halsen hæver kraftigt op. Dette gør ikke blot synke næsten umuligt, men kan også hindre vejrtrækningen.
• Sprængt milt: Milten kan svulme så meget op, at den brister ved stød eller fald. Den deraf følgende indre blødning kan blive livstruende.
• Betændelse i leveren: I nogle tilfælde påvirker viruset også leveren. Resultatet er betændelse i leveren, som kan være ledsaget af gulsot.
• Hududslæt: Omkring ti procent af de ramte udvikler et hævet og plettet udslæt på huden.
• Lammelsessymptomer: Hvis viruset angriber nervesystemet, opstår der betændelse med lammelsessymptomer, som i værste fald også kan true vejrtrækningen .
• Hos nogle patienter når viruset endda til hjernen og forårsager ud over hjernebetændelse også meningitis.

Hvordan diagnosticeres kirtelfeber?

Hvis har mistanke om kirtelfeber, går patienterne normalt til deres huslæge. Han eller hun vil først optage patientens sygehistorie og derefter foretage en fysisk undersøgelse. I de fleste tilfælde er den røde hals og de hævede lymfeknuder allerede et sikkert tegn på, at det er Pfeiffersche Drüsenfieber. For at kunne udelukke andre sygdomme med lignende symptomer sendes dog en svaberprøve fra halsen til laboratoriet, hvor den undersøges for patogenet . Epstein-Barr-virus kan påvises i blodet ved hjælp af en antistofprøve .

Hvordan behandles kirtelfeber?

behandlingen af kirtelfebersyge er rent symptomatisk. Det betyder, at man forsøger at lindre symptomerne som f.eks. feber, smerter og synkebesvær. Medicin som ibuprofen eller paracetamol kan tages til dette formål. Fysisk hvile er vigtigt ved en infektion med Epstein-Barr-virus. Hvis der opstår komplikationer, er det nødvendigt med yderligere behandling. Hvis hævelse af halsen bliver så alvorlig, at det bliver svært at trække vejret , skal patienten modtage intensiv medicinsk behandling på hospitalet . Ellers er der risiko for kvælning. En sprængt milt skal også behandles straks på hospitalet, eller bedre, opereres, da den ramte ellers vil forbløde ihjel.

Er der pligt til at anmelde kirtelfeber?

I henhold til smittebeskyttelsesloven er der ingen pligt til at anmelde kirtelfeber eller Epstein-Barr-virus.