Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en inflammatorisk, men ikke smitsom hudsygdom. Det typiske udseende af psoriasis er skællende, rødlige hudforandringer, som også kan være kløende. Patienter, der har psoriasis kronisk, lider nogle gange slet ikke af hudproblemer eller af milde eller alvorlige hudproblemer. Selv om psoriasis kan behandles effektivt, kan sygdommen ikke helbredes, og den kan være psykisk meget belastende, især når hudforandringerne viser sig på synlige dele af kroppen. Ifølge skøn lider ca. 2 procent af befolkningen i Tyskland af psoriasis.
Hvad er årsagen til psoriasis?
Ved psoriasis ligger problemet i de horndannende celler (keratinocytter). Normalt passerer keratinocytterne gennem det øverste lag af huden (epidermis) inden for ca. fire uger. Ved psoriasis deler keratinocytterne sig ca. 10 gange så hurtigt og behøver kun ca. fire dage for at nå frem til hudoverfladen. Da de døde celler ikke kan afstødes hurtigt nok, bliver det berørte hudområde tykt og begynder at flage.
Hvad fremmer udviklingen af psoriasis?
Psoriasis skyldes hovedsageligt genetiske faktorer og er derfor den største risikofaktor. Hvis en af forældrene allerede lider af psoriasis, er der 15 procent chance for, at barnet også udvikler sygdommen. Denne sandsynlighed stiger til 40 procent, hvis begge forældre lider af psoriasis. Indtil videre findes der ingen forebyggende foranstaltninger til at beskytte mod udvikling af psoriasis.
Hvad er forskellene i det kliniske billede?
Læger skelner normalt mellem forskellige typer af psoriasis. I 80 procent af alle tilfælde er den såkaldte psoriasis vulgaris (eller plaquepsoriasis) den mest almindelige form. Psoriasis vulgaris kan undertiden også forårsage neglepsoriasis. I dette tilfælde sker der en forandring af neglene, som f.eks. viser sig ved en fortykkelse af neglen, små buler i neglen eller gulbrune misfarvninger (såkaldt olienegl). I særligt alvorlige tilfælde kan neglen også løsne sig.
Ud over disse to former for psoriasis findes der også psoriasis inversa (eller psoriasis intertriginosa), som især forekommer i hudfolder, f.eks. under armhulerne, i lysken eller i balderne, i kønsorganerne eller hos kvinder under eller mellem brysterne. Denne type psoriasis er normalt ikke skællende, da huden i de berørte områder af kroppen har tendens til at være fugtig.
Pustuløs psoriasis er en anden form for psoriasis, hvor huden danner pusfyldte blærer, og den forekommer enten sammen med psoriasis vulgaris eller alene. Psoriasis guttata, en anden form for psoriasis, er ret sjælden og er karakteriseret ved et stort hududslæt med punktformede papler. Denne form for psoriasis rammer især børn og unge og opstår ofte en til to uger efter en streptokokinfektion. Efter at denne infektion er helbredt, kan psoriasis guttata også forsvinde helt, eller den kan vende tilbage eller blive til psoriasis vulgaris.
Hvad er symptomerne på psoriasis?
Den mest almindelige form for psoriasis, psoriasis vulgaris, er kendetegnet ved følgende symptomer:
- rødme af huden, som regel på begge sider, som normalt ledsages af en sølvfarvet, skinnende og meget skællende forhøjning af huden, kaldet plaques, fordi de er meget forskellige fra resten af huden,
- typiske kropsdele er albuerne, knæene, hovedet og ryggen. Men plaques kan også forekomme bag ørerne, på hænderne samt på fødderne eller på navlen. De kan nå en diameter på mellem en og mere end ti centimeter,
- alvorlig psoriasis kan også være ledsaget af intens kløe,
- Psoriasis på hænder og fødder kan være ledsaget af meget tør hud, som risikerer at rive op.
Hvad er forløbet af psoriasis?
I de fleste tilfælde forløber psoriasis i episoder, dvs. der er tidspunkter, hvor patienterne klager over særligt svære symptomer, og tidspunkter, hvor psoriasis næppe er mærkbar. Atter andre patienter lider af psoriasis, der er permanent svær. Læger har for nylig opdaget, at psoriasis kan udløses af visse stimuli. Det drejer sig bl.a. om solskoldning, varme brusebade, visse kemikalier og lægemidler, f.eks. til behandling af malaria, og mindre skader på hudens overflade. Desuden kan psykisk stress, infektioner og indtagelse af nikotin og alkohol også fremme udbruddet af psoriasis.
Hvad er de sundhedsmæssige konsekvenser af psoriasis?
Psoriasis er normalt ledsaget af en autoimmun reaktion, som ikke kun påvirker huden, men også andre dele af kroppen. Omkring 25 procent af alle patienter med psoriasis klager også over betændte led (psoriasisgigt). For at forhindre ledskader bør den behandles tidligt.
Ud over en mulig psykisk belastning har patienter med psoriasis også en tendens til at have en øget hjerte-kar-risiko. Psoriasis forekommer derfor ofte sammen med diabetes, forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og/eller svær overvægt. Desuden forekommer kroniske inflammatoriske tarmsygdomme som f.eks. Crohns sygdom i gennemsnit oftere i forbindelse med psoriasis.
Hvordan behandles psoriasis?
Psoriasis kan behandles med intensiv hudpleje, f.eks. Det indebærer, at man smører de berørte hudområder ind i olieholdige salver og/eller cremer for at forhindre, at huden udtørrer, for at beskytte huden mod skader og for at lindre kløe, hvis det er nødvendigt. I tilfælde af moderat til svær psoriasis kan man også anvende lysbehandling. Pladerne bestråles med UV-lys for at reducere betændelsen i huden og bremse celledelingen. Alternativt kan patienterne også få medicin eller injektioner. Disse har til formål at hæmme immunsystemets forsvarsreaktioner.