Ukorrekt gødning (fækal gødning) kan kontaminere frugt og grøntsager med rundormeæg.

Smittede mennesker udskiller disse meget resistente æg i deres afføring og er derfor smittefarlige.

Ascaris lumbricoides, også kendt som spolorm, er et angreb på tarmen.

På verdensplan er ca. 760 millioner til 1,4 milliarder mennesker smittet med denne orm. Risikoområderne er især Østasien, Afrika og Latinamerika.

Hanner bliver op til 25 centimeter lange og hunnerne op til 40 centimeter lange.

Selv om rundorme normalt kan leve i flere organismer, formerer de sig kun i deres endelige vært.

Smitte fra menneske til menneske er umulig i tilfælde af spolorm, og det skyldes, at ormens æg først skal modnes uden for kroppen i et varmt og fugtigt miljø på omkring 30 grader, før de bliver smitsomme.

Hvis disse æg derefter indtages efter ca. to til seks ugers modning gennem forurenet mad, kan disse larver klække i tyndtarmen og inficere mennesker.

Først gennemborer de tyndtarmens væg og når således via tarmvenerne frem til leveren.

Derefter vandrer de efter yderligere fem til ti dage videre i blodbanen via højre hjerte til lungerne.

I en alder af ca. en uge bryder de igennem karrene og sætter sig fast i alveolerne. Her smider de deres hud og kravler op gennem bronkierne og luftrøret mod halsen.

Der irriterer de slimhinden og udløser en synkefleks. Mennesket sluger de unge orme og transporterer dem således via spiserøret til mavesækken og til sidst tilbage til tyndtarmen.

Her bliver ormene seksuelt aktive og producerer deres første æg efter ca. 70 dage, efter at de er kommet ind i den menneskelige organisme for første gang.

Normalt er infektionen asymptomatisk. Der kan dog forekomme klager som hoste, åndenød, astmalignende symptomer, Löfflers syndrom med eosinofile lungeinfiltrater.
Disse klager skyldes, at larverne er vandret ind i lungerne.

7-9 uger efter den første infektion kan orme påvises i afføringen for første gang.

Hvis man visualiserer larvernes vej i kroppen, bliver symptomerne tydelige:

Larvernes vandring ind i blodet og lungerne:

• Granulocytter i blodet øges
• Irriterende hoste
• Bronkitis
• Undertiden feber
• Allergiske reaktioner over for ormenes stofskifteprodukter

Fortsættelse af ormene i tarmen:

• Ubehag i øvre del af maven
• Diarré eller forstoppelse eller skiftevis
• Appetitløshed
• Søvnforstyrrelser
• Nervøsitet

Komplikationer

• Obstruktion af tyndtarmen, galdegangene, bugspytkirtelgangen eller blindtarmen af orme
• Tarmobstruktion (eventuelt med dødelig udgang)
• Betændelse i bugspytkirtlen eller galdegangene

Hvis der er mistanke om ormangreb, skal der konsulteres en læge.
De følgende frekvenslister er kun beregnet til at støtte den konventionelle medicinske behandling!