COVID-vaccinationer: Detekteret: Spike-proteiner i cellekernen og DNA-skader
Corona-virussen (SARS-CoV-2) har holdt folk i spænding i næsten to år nu. Den deraf følgende pandemi har ikke kun haft alvorlige konsekvenser for den globale økonomi, men har også kostet mange menneskeliv. Siden da har forskere verden over febrilsk forsket i en passende behandlingsmulighed.
COVID-vaccinen, som blev anvendt for første gang i december 2020, blev hurtigt et håb om en tilbagevenden til normaliteten. Men mRNA-vaccinationen, som blev anvendt for første gang, er meget forskellig fra de hidtil anvendte vaccinationer og er ikke ukontroversiel. Mens en konventionel vaccination immuniserer menneskekroppen ved at indgive det pågældende dræbte patogen, transskriberer COVID-vaccinationen DNA'et (dvs. det menneskelige genetiske materiale) i cellekernen til mRNA. MRNA'et indeholder en plan for det såkaldte spike-protein. Dette spike-protein er årsagen til, at personer, der er smittet med COVID, udvikler symptomer.
COVID-vaccinationen skal danne antistoffer mod spikeproteinet og dermed beskytte mod COVID-infektion - det er i hvert fald planen. En undersøgelse fra forskere ved Stockholms universitet, der blev offentliggjort i oktober 2021, viste imidlertid, at spikeproteinerne kan trænge ind i cellekernen og forårsage varige skader på DNA'et der.
Hvilken rolle spiller spikeproteinerne i COVID-19-infektion?
Det såkaldte spike-protein bruges specifikt af Sars-CoV-2-smittepidogenet til at lægge sig på menneskelige celler og på denne måde indføre COVID-virusset i cellerne. Denne konklusion blev allerede draget af forskere, som gennemførte de første in vitro-undersøgelser på menneskelige celler og fandt spike-proteiner i cellerne hos personer, der var alvorligt inficeret med især Corona. Undersøgelsen fra forskere ved Stockholms universitet viste også, at spikeproteinet skader DNA's evne til at reparere sig selv. Dette forklarer også de alvorlige COVID-forløb, da spikeproteinet svækker det naturlige immunsystem.
I Corona-vaccinen spiller spikeproteinet imidlertid en ikke uvæsentlig rolle. Covid 19-vaccinen bærer blueprintet for spikeproteinet fra coronaviruset. Ved hjælp af en kode skal COVID-vaccinationen reproducere spikeproteinet og dermed stimulere dets produktion med henblik på at fremkalde immunisering. Forskere fra Stockholms universitet har i deres undersøgelse vist de potentielle bivirkninger af denne vaccine baseret på spikeprotein.
DNA-reparationssystemet forringet af COVID-vaccination
Institut for Klinisk Mikrobiologi og Virologi ved Umeå Universitet og molekylærbiologerne ved Institut for Molekylær Biovidenskab ved Stockholms Universitet fandt i deres forskning ud af, at spikeproteinerne permanent kan skade DNA'ets funktion. Især evnen til at reparere sig selv påvirkes af spikeproteinerne.
Sammen med kroppens eget immunsystem er dette DNA-reparationssystem en vigtig beskyttelsesmekanisme mod smitsomme sygdomme. Det skyldes, at dannelsen af hvide blodlegemer, de såkaldte B- og T-celler, er afgørende for en effektiv bekæmpelse af en infektion. B- og T-cellerne er så at sige immunforsvarets hvide blodlegemer. Både DNA og immunsystemet er afgørende involveret i dannelsen af hvide blodlegemer. Hvis der produceres for få hvide blodlegemer, eller hvis B- og T-cellerne hæmmes i deres vækst, fører det til immundefekt. Et intakt immunsystem fremmer til gengæld udviklingen af infektionssygdomme.
DNA-skader ved COVID-vaccination?
Forskerne i Stockholm-undersøgelsen hævder at være nået frem til netop denne konklusion, nemlig at spikeproteinet underminerer DNA-reparationssystemet og det adaptive menneskelige immunsystem in vitro. COVID-vaccinationen ville således sætte en mekanisme i gang, der gennem dannelsen af spikeproteinerne ville gøre det muligt at svække kroppens egen immunitet ved at nedsætte DNA-reparationen. Især hos ældre mennesker eller hos mennesker med et allerede svækket immunsystem kan denne omstændighed have ødelæggende virkninger og føre til alvorlige COVID-19-forløb.
Øget tumordannelse mulig
DNA's evne til at reparere sig selv er ikke kun vigtig for kroppens eget immunsystem. DNA er også i stand til selv at reparere eventuelle fejl, såkaldte mutationer, selv. Hvis denne funktion forstyrres af et defekt DNA-reparationssystem, kan mutationer måske slet ikke blive genkendt og kan derfor ikke repareres. For mange mutationer fører til gengæld til tumorer eller genetiske sygdomme.
Da forskerne ved Stockholms universitet ser DNA-reparationssystemet forringet ved dannelsen af spikeproteinet, frygter de, at COVID-vaccinationen kan bidrage til øget tumordannelse.
Hvilke konsekvenser bør man drage af undersøgelsen fra Stockholm?
Forskerne fra Stockholms universitet ser alvorlige bivirkninger ved produktionen af komplette spikeproteiner ved COVID-vaccinationen. De foreslår derfor i stedet, at kun visse dele af spikeproteinet bør anvendes i COVID-vaccinationen fremover. Hvis der ikke fremstilles det komplette spikeprotein, håber de, at vaccinationen vil være mere sikker og effektiv.
Stockholm-undersøgelsen - et resumé
Sars-CoV-2 agenset i covid-virusset bruger det såkaldte spike-protein til at lægge sig på menneskelige celler og på denne måde indføre COVID-virusset i cellerne. Covid 19-vaccinen indeholder en kode, som indeholder en blåprint af Corona-virusets spike-protein. Det er meningen, at spikeproteinet skal replikeres og dets produktion stimuleres for at skabe naturlig immunitet mod COVID.
Forskere ved Stockholms universitet har imidlertid for nylig fundet ud af, at spikeproteinet også påvirker DNA-reparationssystemet. Sammen med kroppens eget immunsystem er dette en af de vigtigste menneskelige beskyttelsesmekanismer mod smitsomme sygdomme. Det skyldes, at DNA'et er afgørende involveret i dannelsen af B- og T-celler, de såkaldte hvide blodlegemer i immunsystemet. Hvis en person ikke danner nok hvide blodlegemer, fører det til en immunitetsmangel.
Ud over dannelsen af hvide blodlegemer har DNA'et også evnen til at genkende og reparere såkaldte mutanter, dvs. fejl i DNA'et. Spike-proteinet sætter dette DNA-reparationssystem stort set ud af funktion. Som følge heraf kan mutanter i givet fald hverken genkendes eller repareres. Dannelsen af mutanter fører imidlertid til øget tumordannelse eller til udvikling af genetiske sygdomme.
Her er linket til undersøgelsen: viruses-13-02056-v2-1