Hvad er spiserørskræft?

Spiserøret er et muskulært rør, der forbinder halsen og munden med mavesækken. Kræft i spiserøret rammer altid rørets indervæg, den såkaldte spiserørsslimhinde. Denne består af flade celler (epithelceller), som ændrer sig som følge af tumordannelse. Lægerne skelner mellem adenokarcinom og pladecellecarcinom i spiserøret. Adenokarcinom består af kirtelcellerne i slimhinden og rammer ca. fire til fem ud af ti personer, der rammes af spiserørskræft. Pladecellecarcinom derimod opstår fra epitelcellerne og rammer mellem fem og seks ud af ti personer, der lider af spiserørskræft. Kræft i spiserøret viser sig først på et ret fremskredent stadium, f.eks. ved synkebesvær, hvilket gør sygdommen til en særlig forræderisk kræftsygdom.

Hvad fremmer udviklingen af spiserørskræft?

Rygning, et stort alkoholforbrug og hyppig indtagelse af meget varme drikke (65 °C eller mere) fremmer især udviklingen af spiserørskræft, da de kan udløse såkaldt reflukssygdom. Surt mavesaft trænger ind i spiserøret og beskadiger slimhinden. Indtagelse af nitrosaminer, som findes i mange fødevarer, fremmer imidlertid også udviklingen af spiserørskræft.

Kronisk halsbrand bidrager også på lang sigt til ændringer i slimhindecellerne i den nederste ende af spiserøret. På samme måde kan fedme, tumorer i mund- og/eller halsområdet, stråling i hals- og/eller brystområdet eller delvis lukning af mavesæksindgangen øge sandsynligheden for at udvikle spiserørskræft. I mange tilfælde opstår spiserørskræft dog også uden disse nævnte risikofaktorer.

Hvad er symptomerne på spiserørskræft?

I de fleste tilfælde giver spiserørskræft kun symptomer på et fremskredent stadium. Især synkebesvær og hyppig synkning kan være tegn på en forsnævret spiserør. Synkebesvær er dog ikke ualmindeligt, især ikke hos ældre mennesker. Desuden kan appetitløshed, vægttab samt opkastninger (også af blod) og blod i afføringen (tjæreholdig afføring) også være symptomer på spiserørskræft. Hvis der er mistanke om spiserørskræft, bør en gastroenterolog konsulteres. Han eller hun er specialiseret i sygdomme i fordøjelseskanalen.

Hvordan diagnosticeres spiserørskræft?

Spiserørskræft er en sjælden sygdom, som der ikke tilbydes screening for i Tyskland. Personer, der har en øget risiko for at udvikle spiserørskræft, bør dog kontakte deres læge for at høre, om de bør få foretaget en regelmæssig undersøgelse af spiserøret og maven.

For patienter, der mistænkes for at have spiserørskræft, vil lægen først tage en sygehistorie. Herefter følger en fysisk undersøgelse, hvor lægen kontrollerer, om lymfeknuderne er forstørrede eller knuderne kan føles. Da spiserøret kun i begrænset omfang kan undersøges udefra, foretages der normalt en endoskopi af spiserøret. Hvis mistanken bekræftes, foretages der yderligere undersøgelser for at bestemme tumorens stadium. Disse omfatter en endoskopisk ultralydsundersøgelse samt en computertomografi eller en magnetisk resonansundersøgelse.

Hvis lægen har mistanke om, at kræften allerede har spredt sig til strubehovedet eller bronkierne, foretages der en bronkoskopi eller laryngoskopi. Disse undersøgelser svarer til en gastroskopi.

Hvad er chancerne for helbredelse efter spiserørskræft?

Som med andre kræftformer afhænger chancerne for helbredelse efter spiserørskræft af det stadie, hvor tumoren blev diagnosticeret. Da spiserørskræft normalt først opdages i et fremskredent stadium, kan tumoren kun fjernes kirurgisk hos ca. 40 % af de ramte. På trods af forbedrede behandlingsmuligheder er femårsoverlevelsen efter en diagnose af spiserørskræft kun mellem 15 og 20 procent.

Hvordan behandles spiserørskræft?

Behandlingen af spiserørskræft afhænger af den nøjagtige placering af tumoren, men også af kræftcellernes spredning til andre dele af kroppen. Desuden skal der tages hensyn til patientens generelle helbredstilstand og andre sygdomme.

Hvis der f.eks. er tale om en lokaliseret tumor, der vokser i spiserørets slimhinde, er endoskopisk behandling normalt tilstrækkelig. Hvis der er tale om en fremskreden svulst, der allerede er vokset dybt ind i slimhinden, er det normalt nødvendigt med en operation. Ved denne operation fjernes en del af spiserøret, og der gives om nødvendigt kemoterapi eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. Hvis kræften allerede har dannet metastaser, kan der gives kemoterapi, strålebehandling eller medicin for at forlænge patientens liv og mindske smerterne. Hvis patientens spiserør allerede er så forsnævret af svulsten, at det ikke længere er muligt at spise, kan lægen også strække spiserøret (bougienage). Dette indebærer, at der indsættes et metalrør (stent) i spiserøret for at holde vejen åben for mad.

Rehabilitering efter kræftbehandling

Mange patienter med kræft i spiserøret har brug for at fortsætte med at se deres læge regelmæssigt efter en vellykket behandling. Denne efterbehandling af kræftbehandlingen tjener ikke kun til at opdage en ny tumor tidligt nok, men har også til formål at støtte patienten med hensyn til en kostomlægning og kan også tilbyde psykologisk hjælp, hvis det er nødvendigt. De berørte kan også gøre brug af målrettet rehabilitering, som også tilbyder støtte til at komme tilbage på arbejde og i hverdagen.