Hvad er tarmpolypper?

Tarmpolypper er fremspring i tarmslimhinden, som enten er udløst af visse sygdomme eller dannes uden en identificerbar årsag. I de fleste tilfælde forbliver tarmpolypper asymptomatiske og opdages ved en koloskopi. Omkring en tredjedel af alle personer over 60 år udvikler tarmpolypper. Tarmpolypper fjernes normalt kirurgisk (polypektomi) som en sikkerhedsforanstaltning, fordi de kan udvikle sig til tarmkræft.

Hvordan udvikles tarmpolypper, og hvilke former kan de antage?

Tarmpolypper dannes ofte i tyktarmen og/eller i endetarmen. I 70 procent af alle tilfælde består de af en vævstype som f.eks. tarmslimhindenes kirtelvæv og danner de såkaldte adenomer. Et adenom er en godartet cellestruktur, der dog kan degenerere til kræft. Polypper kan generelt have en flad form på tarmslimhinden, være forbundet med tarmslimhinden ved hjælp af en stilk eller have et strittende udseende. Lægerne skelner også mellem enkelte polypper eller tilstedeværelsen af mange tyktarmspolypper (polyposis).

Hvad er de forskellige typer af tyktarmspolypper?

Lægerne skelner mellem følgende former for tarmpolypper:

• neoplastiske tarmpolypper: Hertil hører f.eks. et adenom, der dannes i tarmen uden nogen genkendelig årsag.
• ikke-neoplastiske tarmpolypper: Denne form for tarmpolypper er forårsaget af betændelse, f.eks. Ikke-neoplastiske tarmpolypper omfatter f.eks. hamartomatøse polypper, som opstår fra spredte kønsceller og som regel er medfødte.
• Lipomer: De opstår fra fedtvævsceller.

Hvordan kan man forebygge tarmpolypper?

Da tarmpolypper er mere almindelige i vestlige lande end f.eks. i asiatiske områder, har lægerne mistanke om, at den vestlige livsstil bidrager til udviklingen af tarmpolypper. Dette omfatter for fedtholdige og sukkerholdige fødevarer samt et øget alkohol- og nikotinforbrug. Derudover kan manglende motion og genetiske faktorer, såsom en ret sjælden familiær adenomatøs polypose (FAP), også bidrage.

Hvilke symptomer forårsager tarmpolypper?

I de fleste tilfælde forårsager tarmpolypper ingen symptomer. Men hvis der er tale om såkaldt polypose, dvs. hvis der er mange polypper i tarmen, kan patienten dog lide af diarré og mavekramper. Da tarmpolypper af og til kan bløde, kan patienten også opleve en rødlig misfarvning i afføringen. I de fleste tilfælde er blodet dog ikke synligt for det blotte øje og kan kun påvises ved såkaldte immunologiske afføringsprøver (iFOBT). Det er også muligt, at tarmpolypper kan udløse symptomer på blodmangel, som omfatter en følelse af svimmelhed eller svaghed.

Hvordan diagnosticeres tarmpolypper?

Tarmpolypper diagnosticeres normalt ved et tilfælde, f.eks. ved en koloskopi. Især i en fremskreden alder bør man derfor regelmæssigt foretage en koloskopi, da tarmpolypper normalt ikke giver anledning til ubehag, men øger risikoen for tarmkræft. I nogle tilfælde kan tarmpolypper i endetarmen allerede visualiseres ved en ultralydsscanning eller endda palperes ved hjælp af en digital rektalundersøgelse (DRU).

Hvordan behandles tarmpolypper?

Tarmpolypper kan udvikle sig til kræft, og derfor fjerner lægen polypperne ved en koloskopi (polypektomi) som en sikkerhedsforanstaltning. Den nøjagtige procedure afhænger af størrelsen af tarmpolypperne. Hvis polyppen er mindre end fem millimeter stor, kan den normalt fjernes med en biopsipincet. Større tarmpolypper kan derimod fjernes med en elektrisk snare, så længe de ikke er direkte knyttet til slimhinden. I dette tilfælde er det nødvendigt med en koloskopi med et lille kirurgisk indgreb (transanal endoskopisk mikrokirurgi, TEM).