Testikelkræft i et overblik

Testikelkræft er en ondartet kræft i testiklerne og er en af de mest almindelige ondartede tumorer, der rammer mænd mellem 20 og 40 år. Mænd, der i barndommen har haft en ubestiget testikel, den såkaldte inguinal testikel, er særligt ramt. Men genetiske faktorer, forstadier til kræft i testiklerne (TIN) og fertilitetsproblemer øger også risikoen for at udvikle testikelkræft.

Hvordan kan man forhindre, at testikelkræft udvikler sig?

Urologer anbefaler, at mænd får foretaget regelmæssige scanninger af begge testikler. Hvis en mand har en øget risiko for at udvikle testikelkræft på grund af f.eks. sin genetiske disposition, er det også tilrådeligt at få en årlig ultralydsundersøgelse hos en urolog. På den måde er der en øget chance for, at testikelkræft bliver opdaget på et tidligt tidspunkt i kræftforløbet.

Testikelkræft viser sig ofte som en smertefri hævelse og/eller hærdning af testiklen. Nogle gange kan der også være smerter i testiklerne, men det er ikke nødvendigvis tegn på testikelkræft. Enhver smertefri hævelse og/eller indtrængning bør dog afklares ved en ultralydsundersøgelse hos en urolog.

Hvordan diagnosticeres testikelkræft?

Testikelkræft diagnosticeres normalt ved en ultralydsundersøgelse. Denne kan også foretages som led i rutinediagnostik, f.eks. for at afklare en fertilitetsforstyrrelse. Men også i tilfælde af hævede lymfeknuder i maven eller metastaser i lungerne vil lægen altid foretage en undersøgelse af testiklerne for at udelukke testikelkræft.

Ud over ultralydsfund kan testikelcancer også diagnosticeres ved unormale blodværdier. Især proteinerne og enzymerne alfa-feto-protein (AFP), humant choriongonadotropin (HCG) og/eller laktatdehydrogen (LDH) er forhøjet ved testikelkræft, men tyder ikke nødvendigvis på testikelkræft. Let forhøjede AFP-værdier forekommer også hos rygere, mens LDH-værdierne også kan være forhøjede efter fysisk arbejde. Hvis blodværdierne ikke viser nogen uregelmæssigheder, betyder det dog ikke, at der ikke er testikelkræft. Ikke desto mindre vil en læge ikke undvære nogen blodprøve, da laboratorieværdierne altid giver oplysninger om typen af testikelkræft og spiller en vigtig rolle i forbindelse med valget af behandlingsforløb.

Hvordan behandles testikelkræft?

Testikelkræft fjernes normalt kirurgisk. Dette indebærer, at patienten sættes i narkose og får foretaget et snit i lysken for at blotlægge sædstrengen og testiklen på den angrebne side af kroppen. Urologen ser på den blottede testikel for at se, om der er tale om en ondartet tumor. Hvis der er tvivl, kan der foretages et frosset snit, og der kan tages en vævsprøve. Hvis tumoren viser sig at være ondartet, fjernes den berørte testikel og sædstrengen. Der tages dog også væv fra den raske testikel ved hjælp af et lille snit i pungen for at udelukke forstadier til kræft eller for at behandle dem på et tidligt stadium. Den nu tomme pung kan fyldes med et testikelprotesimplantat. Testikelprotesimplantationen består af en silikonepude, som er tilpasset den raske testikels størrelse og udelukkende tjener kosmetiske formål.

Operationen varer normalt mellem 60 og 90 minutter. Patienten forbliver på hospitalet i ca. 2 til dage. Hvis det under operationen konstateres, at testikelcarcinomet allerede har spredt sig til mange metastaser, fortsættes kemoterapien efter operationen. Hvis svulsten er ret lille, er det måske ikke nødvendigt at fjerne hele testiklen.

Især unge mænd, for hvem familieplanlægningen endnu ikke er afsluttet, bør informeres indgående om såkaldt kryopreservation. Det er nedfrysning af sædceller, som kan opbevares i frysedepotet i ubegrænset tid og anvendes til fertilitetsbehandling. Kryokonservering foretages normalt før en operation eller senest før strålebehandling eller kemoterapi. I Tyskland dækkes udgifterne til kryokonservering dog normalt ikke af den lovpligtige eller private sygesikring og påhviler derfor patienten selv. Der er dog planer om at ændre loven.

Efterbehandling af testikelkræft

Testiklerne er ansvarlige for produktionen af mandlige hormoner (testosteron) og for produktionen af sædceller. Disse to funktioner kan også kun varetages af én sund testikel. Det er dog tilrådeligt at kontrollere testosteronniveauet ved regelmæssige efterundersøgelser for at diagnosticere en eventuel testosteronmangel på et tidligt tidspunkt. Om nødvendigt kan der bestilles testosterontilskud med gelpræparater eller depotinjektioner.

Inden for den opfølgende behandling udføres der ud over en ultralydsscanning også en CT-scanning, da dette er den mest præcise metode til at påvise metastaser. Da patienten under CT'en udsættes for en ikke ubetydelig strålebelastning, holdes denne nødvendige undersøgelse på et minimum. Ellers er der risiko for at udvikle såkaldte sekundære maligniteter (stråleinducerede tumorer).

Udsigter til helbredelse

I de første to år efter behandlingen af et testikelcarcinom er der en stor sandsynlighed for, at kræften vil vende tilbage. Derfor er de regelmæssige kontrolundersøgelser som regel efter tre måneder. Ved denne kontrol foretages ikke kun en ultralydsundersøgelse af den raske testikel, men der tages også blodprøver. Efter det 5. år af opfølgningsbehandling finder kun en årlig undersøgelse hos en urolog sted, hvis sygdomsforløbet er uopdaget.