Hvad er en tumor i brystvæggen?
En tumor i brystvæggen eller brystvægstumor kaldes på fagsprog for en brystvægstumor og beskriver en tumor, der dannes i brystvæggen. Brystvæggen består af forskellige typer væv. Helt udenpå er huden og nedenunder er der fedt- og bindevæv. Men også ribbenene, som består af knogle- og bruskvæv, udgør brystvæggen. Alle disse forskellige vævstyper kan danne tumorer, hvor de godartede tumorer fremstår som vækster af normale vævsceller, og de ondartede tumorer er degenererede vævsceller.
I ca. 9 procent af alle tilfælde er en tumor i brystvæggen ondartet. Afhængigt af vævets oprindelse bærer tumoren det tilsvarende latinske eller græske navn. F.eks. kaldes en ondartet svulst i bruskvæv for chondrosarkom, fra det latinske navn chondrocyt for bruskcelle. Omkring 35 % af alle tumorer i brystvæggen er godartede. Lægerne skelner dog også mellem såkaldte sekundære tumorer, som ikke stammer fra brystvæggen og f.eks. er opstået som følge af metastaser fra nyre-, skjoldbruskkirtel-, prostata- eller brystcancer (brystkræft) i brystvæggen. De udgør ca. 26 procent af alle tilfælde af sygdommen. Men lungekræft (bronchialkarcinom) kan også vokse ud over lungerne og ind i brystvævet. Denne type betragtes også som en sekundær brystvægstumor.
Hvad er de forskellige typer af brystvægstumorer?
Lægerne inddeler brystvægstumorer i godartede og ondartede tumorer på følgende måde:
- godartede tumorer:
- Chondrom (opstår i brusk),
- Fibrom (opstår i bindevævet),
- Osteochondrom, fibrøs dysplasi (opstår i knoglerne),
- Hæmangiom (opstår i karcellerne),
- Lipom (opstår i fedtvævet),
- Nevus, også kaldet modermærke (opstår i pigmentcellerne),
- Neurofibrom (opstår i nervebindevævet)
De mest almindelige godartede tumorer i brystvæggen omfatter osteochondrom, chondrom og fibrøs dysplasi.
- ondartede tumorer:
- Angiosarcoma (opstår i karcellerne),
- Chondrosarcoma (opstår i brusk),
- Fibrosarkom (opstår i bindevævet),
- Liposarkom (opstår i fedtvævet),
- Neurofibrosarcoma (opstår i nervebindevævet),
- malignt melanom (opstår i pigmentcellerne),
- Osteosarcoma, Ewings sarkom, solitært plasmocytom (opstår i knoglerne)
-
Den mest almindelige ondartede form for tumor i brystvæggen er chondrosarkom og fibrosarkom.
Hvilke symptomer forårsager en brystvægstumor?
En brystvægstumor forårsager normalt kun smerter i brystvæggen i et fremskredent stadium. Derudover kan der være en forhøjning eller hævelse i brystvægsområdet, som kan mærkes. Dette er dog kun muligt, hvis tumoren har nået en vis størrelse. I sjældne tilfælde kan området blive overophedet og/eller rødt. Det er dog også muligt, at brystvægstumoren ikke giver nogen symptomer og f.eks. diagnosticeres i forbindelse med en tumorscreening eller som et rent tilfældigt fund.
Hvordan diagnosticeres en brystvægstumor?
Hvis der er mistanke om en tumor i brystvæggen, kan den tydeligt visualiseres og diagnosticeres ved hjælp af en computertomografi (CT-scanning). Sammenlignet med konventionelle røntgenbilleder har en CT-scanning den fordel, at tumoren på brystvæggen allerede nu kan lokaliseres præcist og også viser lungerne. Denne gode billeddannelse skyldes især, at CT'en viser et lagdelt billede i et tværsnit af kroppen. Det er afgørende for en eventuel operation, at man kender tumorens nøjagtige placering og størrelse. Om nødvendigt kan der foretages en supplerende magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) for at klarlægge, om tumoren allerede er vokset ind i tilstødende strukturer. Dette kan f.eks. berøre lungehinden, men også brystkirtlen.
Hvordan behandles en tumor i brystvæggen?
Behandlingen af en brystvægstumor foregår altid i et tæt samarbejde mellem en onkolog, en thoraxkirurg og en plastikkirurg. Som regel er den første behandlingsmetode altid at fjerne brystvægstumoren. Om dette er muligt, afhænger altid af tumortypen, dens størrelse og placering. Det kirurgiske indgreb kan også kombineres med andre behandlingsmetoder som f.eks. strålebehandling eller kemoterapi. I mange tilfælde er det nødvendigt at udskifte brystvæggen for at genoprette stabiliteten, men også for at beskytte lungerne. En brystvægsudskiftning består normalt af en knogleerstatning, f.eks. metalplader eller plastik. Den kan dog også være fremstillet af et plastiknet eller knoglecement.
Inden for en operation fjernes en godartet tumor med en sikkerhedsmargin på 2 cm. For ondartede tumorer er sikkerhedsmargenen mellem 4 og 5 cm. Konkret betyder det, at lægen altid fjerner et par centimeter sundt væv omkring tumoren. Dette er for at sikre, at der ikke stadig er celleklumper, hvorfra der kan dannes en ny tumor. De konkrete kirurgiske procedurer er forskellige alt efter tumorkategorien og de naboorganer, der kan være påvirket. Hvis der f.eks. er tale om en knogle- eller brusk-tumor, opereres den efter principperne for kompartmentresektion, dvs. at man om muligt fjerner hele knoglen eller brusken sammen med det omkringliggende bindevæv. Den mest almindelige behandlingsmetode er dog den såkaldte partielle brystvægsresektion, hvor lungetumoren har spredt sig til det tilstødende brystvægsvæv. Hvis der allerede er opstået metastaser i brystvæggen, skal disse også fjernes.
Hvad er prognosen for brystvægstumorer?
Prognosen for en brystvægstumor afhænger altid af tumortypen, dens celledifferentiering og det stadie, hvor den diagnosticeres. Som med andre kræftformer gælder det, at jo tidligere en brystvægstumor bliver diagnosticeret og behandlet, jo bedre er chancerne for helbredelse. Primære brystvægssarkomer har en gennemsnitlig 5-års overlevelsesrate på 17 %, med en meget bedre prognose, hvis de behandles på et tidligt stadium.