Elektromagnetiske felter (EM-felter)


Synonymer:: EM-felter, elektromagnetisk stråling (i bredere forstand)

Definition

Elektromagnetiske felter (EM-felter) er fysiske felter, der skabes af samspillet mellem elektriske og magnetiske komponenter. De udbreder sig som elektromagnetiske bølger med lysets hastighed og er effektive i forskellige frekvensområder - fra lavfrekvente vekselstrømsfelter til højenergirøntgenstråler.

Struktur og egenskaber

Et EM-felt består af to koblede komponenter:

Elektrisk felt: skabes af stationære eller bevægelige elektriske ladninger
Magnetfelt: skabes af ladninger i bevægelse (f.eks. strøm)

Disse komponenter er vinkelrette på hinanden og på bølgens udbredelsesretning. Feltstyrken angives i volt pr. meter (V/m) eller tesla (T).

Frekvensområder

ULF/ELF: under 300 Hz (f.eks. netstrøm, frekvensterapi)
VLF/LF: 300 Hz - 30 kHz (f.eks. terapisystemer)
HF/VHF/UHF: 30 MHz - 3 GHz (f.eks. mobilradio, mikrobølger)
SHF/EHF: >3 GHz (f.eks. WLAN, radar)

Biologisk relevans

EM-felter kan interagere med biologiske systemer. Lav- til højfrekvente EM-felter bruges specifikt inden for medicin, f.eks. til at:

Stimulering af cellefunktioner (f.eks. PEMF-terapi)
Påvirkning af ionkanaler og membranpotentialer
Fremme af regenerering, knogleheling og hæmning af inflammation

Frekvensbehandling og informationsmedicin

I frekvensterapi bruges specifikke frekvensmønstre til at stimulere eller modulere specifikke biologiske processer. Det præcise valg af frekvens, modulation og feltstyrke spiller en central rolle her. Informationsmedicin antager, at EM-felter kan interagere specifikt med biologiske kontrolsystemer.

Se også

Cellemembran - frekvensterapi - membranpotentiale - PEMF - elektromagnetiske bølger