Ioniserende stråling


Synonymer:: Ioniserende stråling, højenergistråling

Definition

Ioniserende stråling er stråling, der har tilstrækkelig energi til at fjerne elektroner fra atomer eller molekyler og derved generere ioner. Det er en af de højenergiske fysiske påvirkninger og er biologisk effektiv, da den direkte kan skade cellestrukturer og genetisk materiale.

Typer af ioniserende stråling

Partikelstråling: Alfa- og betastråling, neutroner
Elektromagnetisk stråling: Røntgenstråler og gammastråler

Kilder

Naturlige kilder (f.eks. kosmisk stråling, radon, uran)
Kunstige kilder (f.eks. røntgenapparater, atomreaktorer, medicinske anvendelser)

Effekt på biologiske systemer

Ioniserende stråling kan beskadige cellekomponenter, især DNA. Afhængigt af dosis og eksponeringstid kan der opstå mutationer, celleskader, kræft eller akut strålesyge. Biologiske systemer har dog også reparationsmekanismer, der kan begrænse strålingsskader.

Forskel til ikke-ioniserende stråling

I modsætning til ikke-ioniserende stråling (f.eks. elektromagnetiske felter, mikrobølger, synligt lys) kan ioniserende stråling bryde molekyler direkte op. Frekvens og energiindhold er afgørende for den ioniserende effekt.

Beskyttende foranstaltninger

Afskærmning (bly, beton)
Reducer opholdets længde
Afstand fra strålingskilden
Bekendtgørelse om dosimetri og strålebeskyttelse

Se også

Strålebeskyttelse - Elektromagnetiske felter - Frekvensbehandling - Røntgenstråler - Celleskade - DNA-reparation