Cellemembran


Synonymer:: Plasmamembran, cytoplasmamembran

Definition

Cellemembranen er en tynd, selektivt gennemtrængelig hinde, der omgiver alle levende celler. Den adskiller cellens indre (cytoplasma) fra det ekstracellulære miljø og regulerer udvekslingen af stoffer mellem det intracellulære og ekstracellulære rum. Samtidig er den involveret i signalering, kommunikation og stabilitet i cellen.

Opbygning

Cellemembranen består primært af et lipid-dobbeltlag, hvori forskellige proteiner er indlejret. Denne flydende mosaiklignende struktur indeholder:

Fosfolipider (danner den grundlæggende struktur)
Membranproteiner (f.eks. transportører, receptorer, enzymer)
Kolesterol (påvirker membranens fluiditet)
Kulhydrater (for det meste som glykoproteiner/lipider på ydersiden)

Funktioner

Barrierefunktion: Beskyttelse mod ukontrolleret ind- og udtrængning af stoffer
Selektiv transport: Gennem ionkanaler, bærere og pumper
Signaltransduktion: Optagelse og transmission af signaler via receptorer
Celle-celle-kommunikation: Via membranproteiner og glycocalyx
Forankring: Til cytoskelettet og den ekstracellulære matrix

Særlige egenskaber

Cellemembranen udviser elektrisk polarisering (membranpotentiale), hvilket er afgørende for nerve- og muskelceller. Dens lipid- og proteinsammensætning kan variere meget afhængigt af celletype og miljøforhold. Den er dynamisk: Membrankomponenter kan bevæge sig sidelæns (lateral diffusion).

Relevans inden for medicin og frekvensbehandling

Cellemembranen spiller en central rolle i samspillet med elektromagnetiske felter. Svage EM-felter kan modulere membranpotentialet, påvirke transportproteiner eller udløse signalprocesser - et grundlag for moderne koncepter inden for informationsmedicin og frekvensterapi.

Se også

Ion-transport - membranpotentiale - receptor - endocytose - frekvensterapi - lipid-dobbeltlag